Fraværs-alarmen ringer i folkeskolen: Sådan kan vi ifølge forskningen få flere børn i skole
En terapeutisk tilgang fra Aarhus Universitet ser lovende ud. Og ellers handler det om en ‘god skolekultur’.

Et højt skolefravær har konsekvenser for elevens fremtid på uddannelses- og arbejdsfronten. Samtidig kan det være belastende for familien som helhed. (Foto: Unsplash)

Et højt skolefravær har konsekvenser for elevens fremtid på uddannelses- og arbejdsfronten. Samtidig kan det være belastende for familien som helhed. (Foto: Unsplash)

Der er alt for ofte alt for mange tomme stole i den danske folkeskole. 

Det konkluderer en ny rapport fra Børns Vilkår og Egmont Fonden, der viser, at 14,2 procent – omkring 75.000 – af landets folkeskoleelever var fraværende mindst en hel måned i skoleåret 2018/2019, skriver Politiken.

Det høje skolefravær har konsekvenser for børnenes trivsel og fremtidige uddannelses- og arbejdsliv, men det har også konsekvenser for hele familiens trivsel, samt forældrenes jobsituation og økonomi, vurderes det i rapporten.

I artiklen her ser vi nærmere på, hvad forskningen har af bud på, hvad man kan gøre for at mindske børns fravær.

Skolefravær i Danmark

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at folkeskoleeleverne i skoleåret 2018-2019 i gennemsnit var fraværende i næsten 12 dage.

Det er en stigning på 11,5 procent i sammenligning med skoleåret 2013/2014 og svarer til lidt mere end én dags fravær yderligere per elev per år.

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kom 2. september i år med en ny rapport om skolefravær i Danmark.

Her har de undersøgt 87.091 elever, der afslutter folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. De konkluderede blandt andet, at:

  • Højt fravær giver lave karakterer: Hvis man forestiller sig, at vi med et snuptag kunne fjerne al skolefravær ville karaktergennemsnittet for elever, der ligger som de laveste fem procent, stige fra 3,20 til 3,85, skrev de.
  • Børn af ufaglærte mødre har i gennemsnit 33 procent mere fravær end alle andre børn set over et helt skoleforløb.

Forskel på pjæk og skolevægring

Men først en begrebsafklaring: Når vi taler om skolefravær, så er der i grove træk to kategorier, som det er vigtigt at være spids på. 

Der er ulovligt fravær eller pjæk, og det man kalder for skolevægring, fortæller Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). 

»Skolevægring omfatter børn, der gerne vil i skole, men af forskellige grunde ikke kan. Ulovligt fravær, kan man sige, er på en måde mere overlagt. Men det siger sig selv, at det er en svær grænse,« forklarer Christian Christrup Kjeldsen.

Ikke desto mindre er det de to kategorier, som mange forskere arbejder med. Og kategoriseringen gør en forskel. 

Et amerikansk studie fra 2015 viser eksempelvis, at børn med skolevægring er lettere at hjælpe end børn med pjæk.

Terapeutiske samtaler viser gode resultater

I en dansk sammenhæng er der ikke mange evidensbaserede tiltag mod skolefravær, fortæller en række fagpersoner, som Videnskab.dk har talt med. Det betyder ikke, at mange kommuner ikke gør noget, men det bygger bare ikke på decideret forskning.

Faktisk er det eneste evidensbaserede tiltag, som alle forskerne vender tilbage til, et aktuelt projekt fra Aarhus Universitet.

Det peger på, at et tæt samarbejde mellem børn, forældre, skolen og en terapeut kan være en måde at sætte en prop i fraværet hos nogle elever. 

Projektet hedder Back2School og bygger på kognitiv adfærdsterapi, der tager udgangspunkt i den enkelte elev og forældre og deres vanskeligheder, men som også inddrager skolen gennem en række skolemøder. Forskerne bag er ved at være i mål efter et 2 år langt forsøg med 160 børn fra Aarhus Kommune.

Hvad går Back2School-projektet ud på?
  • Back2School er »en systematisk indsats, der kan mindske skolefraværet hos børn med opmærksomhedskrævende skolefravær«.
  • Mere konkret går det ud på, at familien sammen med en terapeut finder frem til årsagerne til fraværet, og hvad der skal til, for at barnet skal komme i skole igen.
  • Samtalerne foregår over 10 sessioner, hvor terapeuten sammen med barnet og forældrene sætter mål, som leder frem mod hovedmålet – at komme mere i skole. Herudover er der tre skolemøder.
  • Skridt for skridt gælder det så om at sætte mål, der kan mindske fraværet. 
  • Videnskab.dk omtalte også projektet i 2018, da forskerne havde færdiggjort et pilotstudie - en indledende undersøgelse uden kontrolgruppe -  med 22 børn. 

Kilde: Back2School

»Nogle af de børn, der har deltaget i projektet, havde ikke været i skole i flere måneder, og i nogle tilfælde taler vi år,« fortæller en af forskerne bag, professor i psykologi på Aarhus Universitet Mikael Thastum, til Videnskab.dk.

Forskningen er endnu ikke publiceret, men forskergruppen kommer til at præsentere resultaterne ved en konference 4. november i år. 

»Men jeg kan allerede nu fortælle, at det ser ud til, at vores projekt fungerer. Der har været en nedgang i skolefraværet hos børnene, dog ikke i højere grad end i kontrolgruppen som var kommunens sædvanlige indsats.« 

»Der har været en væsentlig større nedgang i børnenes psykologiske problemer, og en større tilfredshed med indsatsen, sammenlignet med kommunens sædvanlige indsats,« fortæller Mikael Thastum.

Mikael Thastum kan endnu ikke dele tallene på, hvor meget fraværet er faldet, men resultaterne har været så gode, at Aarhus Kommune har valgt at implementere projektet. 

Forskningen bygger også videre på flere mindre studier fra udlandet, der peger på, at kognitiv adfærdsterapi er én måde at få børnene tilbage i skolen på. 

Et hollandsk studie fra 2011 mindskede skolefraværet hos 20 teenagere med 25 procent. Mens et ældre, men omfattende, amerikansk studie fra 1998 viste, at adfærdsterapeutisk behandling kombineret med en tilgang, hvor forældrene lærte strategier til at tackle deres barns skolefravær, viste gode resultater.

Terapi virker ikke på alle børn

Back2School er dog ikke en standardløsning, der nødvendigvis passer til alle børn, gør Mikael Thastum opmærksom på.

»Tilgangen kan hjælpe mange, men ikke alle. Derudover har familierne, vi har arbejdet med, også været motiveret for at få deres børn i skole og at indgå i en dialog. Hvis der ikke er den mindste motivation fra familierne, så kan vi ikke gøre så meget med vores projekt,« forklarer Mikael Thastum.

Han tilføjer også, at de ikke har haft tolke med i studiet. Derfor har de heller ikke kunnet måle effekten af projektet på familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Mikael Thastum har i forbindelse med sit projekt trawlet igennem den udenlandske forskning på interventioner mod skolefravær, og han melder også om et felt uden entydige eller lette løsninger.

  • Det tyder dog på, at jo mere omfattende og kronisk skolefraværet er, jo sværere er det at hjælpe barnet tilbage i skole. 
  • Det ser også ud til, at børn og unge med social fobi er en særlig vanskelig gruppe at hjælpe.
Fakta
Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer. Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter fokus på interventionsforskning. Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Skolerne skal først og fremmest skabe en god kultur

Udfordringen med skolefravær er kompleks, gentages det af Christian Christrup Kjeldsen fra DPU.

»Der findes ikke nogen hokus-pokus-løsninger. Hvis der fandtes det gode studie eller den gode intervention, så ville vi ikke have den her diskussion,« påpeger Christian Christrup Kjeldsen, der er positiv overfor, at tiltag som Back2School kan virke for nogle.

Samtidig mener han, at en hjørnesten i kampen mod skolefravær er skolerne selv. Det handler om en »god skolekultur«: 

»Det handler blandt andet om, at børnene føler et tilhørsforhold til skolen og kan lide at være der. Elever, som ikke oplever at blive accepteret, som de er, bliver væk. Når der er en god skolekultur, er det også nemmere at opsøge og løse problemerne med børn og familier og dermed mindske fraværet,« siger Christian Christrup Kjeldsen. 

Hans egen forskning viser, at det hjælper på fraværet, hvis skoler får bugt med en 'dårlig' skolekultur.

Ph.d. fra DPU og selvstændig skoleforsker, Laila Colding Lagermann, har i en artikel på Videnskab.dk's Forskerzonen også peget på, at en dårlig skolekultur er nældens rod. Se hendes otte råd til en bedre skolekultur i bunden af artiklen.

Eleverne skal have et tilhørsforhold

Men hvad kendetegner mere konkret en ‘god skolekultur’?

»At slå ned på mobning er en væsentlig faktor. Men det handler også om mere professionel fokus på trivsel, fravær og mobning i lærerteams og hos pædagoger, hvilket kan nås gennem uddannelse. Så det er ikke snuptagsløsninger, men et langt sejt træk, der er vejen frem,« forklarer Christian Christrup Kjeldsen.

Han nævner eksempler på skoler, hvor lærere er taget ud og har banket på døren hos elever, der ikke har været i skole i lang tid, og fortalt dem, at de faktisk var savnet i klassen.

»Det er jo en måde at tage fraværet alvorligt på og fremtvinge det her tilhørsforhold til skolen på,« siger han og fortsætter: 

»Pointen er, at alle aktører har et ansvar. Når skolen er et trygt sted at være, så er det også lettere at sætte sig ned og fokusere på børnene og familierne uden at skubbe alt ansvaret over på dem,« lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen.

Rapport: Deltagelse er vigtigt

En rapport fra konsulenthuset Rambøll fra 2018, der har undersøgt årsagen til skolefravær, sætter fingeren på, at elevernes mulighed for at deltage aktivt i undervisningen kan mindske fravær.

»En af flere løsninger er forbedring af elevernes mulighed for deltagelse i undervisningen. Det styrker glæde, engagement og udholdenhed – også når det bliver svært. Manglende motivation og overdreven perfekthedskultur kan modvirkes gennem bedre mulighed for deltagelse,« lyder det i rapporten.

Anti-pjækkeaftale er sat i værk, men møder kritik

Allerede i 2018 satte regeringen, som en del af ghetto-pakken, spot på skolefraværet i folkeskolen. Her vedtog man en såkaldt anti-pjækkeaftale, der blev udrullet i august 2019. 

Aftalen går ud på, at kommuner skal standse familiers børnepenge, hvis deres børn når op på 15 procents fravær, svarende til cirka 7 skoledage, per kvartal.

Senest fik hele 146 familier i hovedstadsområdet ved sidste kvartal ikke udbetalt børnepenge på grund af skolefravær, viser en rundspørge, som P4 København har lavet. Det fortalte radiokanalen 24. september.

Det er endnu uvist, om anti-pjækkeaftaler mindsker fraværet. 

Fælles for de forskere, som Videnskab.dk har talt med, er, at de kalder 'pjække-bøderne', der bremser børnechecken hos familier, hvor skolefraværet er for højt, for en dårlig ordning, der ikke har nogen påvist effekt i forskningen. 

»Det risikerer at blive for instrumentalt og ensrettet. Det er vigtigt, at man går til hvert enkelt barn og ser på, hvad der ligger bag fraværet. Fraværet er et symptom, og det svarer til at behandle hovedpine, feber og ondt i maven med ét enkelt præparat,« vurderer ungdoms- og uddannelsesforsker Noemi Katznelson.

»Hvis familien holder barnet hjemme bevidst, vil en disciplinerende tilgang med bødestraf måske være det rigtige svar. Men i andre tilfælde risikerer man at fastholde familien i en svær situation,« tilføjer Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og forskningsleder ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Mikael Thastum er enig:

»Jeg tror grundlæggende ikke, at det er en strafindsats, der virker. Og jeg kunne også godt være bekymret for, at det fastholder nogle allerede udfordrede familier en en ond cirkel,« siger han.

Otte veje til en samhørighedsskabende skolekultur

Ph.d. fra DPU og selvstændig skoleforsker, Laila Colding Lagermann, har på Videnskab.dk's Forskerzonen givet otte gode råd til, hvordan man skaber en bedre skolekultur.

  1. Inddrag elevernes perspektiver. Lyt til og observér barnet og anerkend deres 'stemmer' som nogle, der er værd at lytte til og tage bestik af i tilrettelæggelsen af skolens hverdagspraksisser og pædagogik. Anerkend at eleverne har selvstændige meninger og holdninger – særligt når de ikke stemmer overens med dine.
  2. Byd dem, der passer mindst ind, mest velkommen. Vær opmærksom på, når en elev 'skurrer' og vær bevidst om, at der er brug for også elever, der skurrer. Dels for at udvide normalitetsbegrebet – det er der brug for – men også fordi eleverne faktisk lærer af hinandens forskelle. 
  3. Vær fleksibel i forhold til elevens livssituation. Børns og unges liv kan – ligesom voksnes – være krævende og belastende i perioder. Anerkend og respektér at elevens skoleliv blot er én (stor) del af elevens samlede hverdagsliv. Skolen skal gerne være 'et helle', hvor eleven har gode oplevelser og erfaringer.
  4. Samskab undervisningen med eleverne. Forbind – i modsætning til den aggressive og den passive skolekultur – undervisningens indhold med elevernes liv og interesser. Eleverne er eksempelvis meget optaget af det sociale liv, så sørg for at gøre undervisningen fællesskabsgenererende.
  5. Gør pædagogikken elevcentreret. Giv eleverne indflydelse på det, der foregår, så de herigennem oplever sig set, hørt og anerkendt. Det kan eksempelvis gøres ved at følge elevernes initiativer, ved at være lydhør og forsøge at sætte dig i elevernes sted og ved at give eleverne flere valgmuligheder. Denne form for selvbestemmelse er afgørende for elevernes motivation og trivsel
  6. Se adfærd som et undervisningsspørgsmål. Jo mere involverende, vedkommende og engagerende undervisningen er, des mindre dårlig adfærd. Se adfærd, herunder skolefravær, som et relationelt og dermed fælles anliggende for klassen/skolen, og gør eleverne til medspillere i løsningen og håndteringen af uønsket adfærd.
  7. Tag både elevernes følelser og adfærd alvorligt. Det er vigtigt for eleverne og afgørende for jeres relation. Lyt med nærvær og inddrag det, de peger på i din videre håndtering.
  8. Hav respekt og drag omsorg for elevernes indbyrdes relationer. Samspilsproblemer i skolen håndteres på inkluderende måder, hvor elevernes perspektiver tages alvorligt, så relationer med plads til forskellighed og samhørighed blandt eleverne understøttes, for eksempel gennem løsningsorienteret dialog.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.