Fraværs-alarmen ringer i folkeskolen: Sådan kan vi ifølge forskningen få flere børn i skole

Der er alt for ofte alt for mange tomme stole i den danske folkeskole.

Det konkluderer en ny rapport fra Børns Vilkår og Egmont Fonden, der viser, at 14,2 procent – omkring 75.000 – af landets folkeskoleelever var fraværende mindst en hel måned i skoleåret 2018/2019, skriver Politiken.

Det høje skolefravær har konsekvenser for børnenes trivsel og fremtidige uddannelses- og arbejdsliv, men det har også konsekvenser for hele familiens trivsel, samt forældrenes jobsituation og økonomi, vurderes det i rapporten.

I artiklen her ser vi nærmere på, hvad forskningen har af bud på, hvad man kan gøre for at mindske børns fravær.

Forskel på pjæk og skolevægring

Men først en begrebsafklaring: Når vi taler om skolefravær, så er der i grove træk to kategorier, som det er vigtigt at være spids på.

Der er ulovligt fravær eller pjæk, og det man kalder for skolevægring, fortæller Christian Christrup Kjeldsen, viceinstitutleder for forskning på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).

»Skolevægring omfatter børn, der gerne vil i skole, men af forskellige grunde ikke kan. Ulovligt fravær, kan man sige, er på en måde mere overlagt. Men det siger sig selv, at det er en svær grænse,« forklarer Christian Christrup Kjeldsen.

Ikke desto mindre er det de to kategorier, som mange forskere arbejder med. Og kategoriseringen gør en forskel.

Et amerikansk studie fra 2015 viser eksempelvis, at børn med skolevægring er lettere at hjælpe end børn med pjæk.

Terapeutiske samtaler viser gode resultater

I en dansk sammenhæng er der ikke mange evidensbaserede tiltag mod skolefravær, fortæller en række fagpersoner, som Videnskab.dk har talt med. Det betyder ikke, at mange kommuner ikke gør noget, men det bygger bare ikke på decideret forskning.

Faktisk er det eneste evidensbaserede tiltag, som alle forskerne vender tilbage til, et aktuelt projekt fra Aarhus Universitet.

Det peger på, at et tæt samarbejde mellem børn, forældre, skolen og en terapeut kan være en måde at sætte en prop i fraværet hos nogle elever.

Projektet hedder Back2School og bygger på kognitiv adfærdsterapi, der tager udgangspunkt i den enkelte elev og forældre og deres vanskeligheder, men som også inddrager skolen gennem en række skolemøder. Forskerne bag er ved at være i mål efter et 2 år langt forsøg med 160 børn fra Aarhus Kommune.

»Nogle af de børn, der har deltaget i projektet, havde ikke været i skole i flere måneder, og i nogle tilfælde taler vi år,« fortæller en af forskerne bag, professor i psykologi på Aarhus Universitet Mikael Thastum, til Videnskab.dk.

Forskningen er endnu ikke publiceret, men forskergruppen kommer til at præsentere resultaterne ved en konference 4. november i år.

»Men jeg kan allerede nu fortælle, at det ser ud til, at vores projekt fungerer. Der har været en nedgang i skolefraværet hos børnene, dog ikke i højere grad end i kontrolgruppen som var kommunens sædvanlige indsats.«

»Der har været en væsentlig større nedgang i børnenes psykologiske problemer, og en større tilfredshed med indsatsen, sammenlignet med kommunens sædvanlige indsats,« fortæller Mikael Thastum.

Mikael Thastum kan endnu ikke dele tallene på, hvor meget fraværet er faldet, men resultaterne har været så gode, at Aarhus Kommune har valgt at implementere projektet.

Forskningen bygger også videre på flere mindre studier fra udlandet, der peger på, at kognitiv adfærdsterapi er én måde at få børnene tilbage i skolen på.

Et hollandsk studie fra 2011 mindskede skolefraværet hos 20 teenagere med 25 procent. Mens et ældre, men omfattende, amerikansk studie fra 1998 viste, at adfærdsterapeutisk behandling kombineret med en tilgang, hvor forældrene lærte strategier til at tackle deres barns skolefravær, viste gode resultater.

\ Læs mere

Tre psykologiske behov er afgørende for skoleelevers trivsel og læring

Terapi virker ikke på alle børn

Back2School er dog ikke en standardløsning, der nødvendigvis passer til alle børn, gør Mikael Thastum opmærksom på.

»Tilgangen kan hjælpe mange, men ikke alle. Derudover har familierne, vi har arbejdet med, også været motiveret for at få deres børn i skole og at indgå i en dialog. Hvis der ikke er den mindste motivation fra familierne, så kan vi ikke gøre så meget med vores projekt,« forklarer Mikael Thastum.

Han tilføjer også, at de ikke har haft tolke med i studiet. Derfor har de heller ikke kunnet måle effekten af projektet på familier med anden etnisk baggrund end dansk.

Mikael Thastum har i forbindelse med sit projekt trawlet igennem den udenlandske forskning på interventioner mod skolefravær, og han melder også om et felt uden entydige eller lette løsninger.

• Det tyder dog på, at jo mere omfattende og kronisk skolefraværet er, jo sværere er det at hjælpe barnet tilbage i skole.
• Det ser også ud til, at børn og unge med social fobi er en særlig vanskelig gruppe at hjælpe.

Skolerne skal først og fremmest skabe en god kultur

Udfordringen med skolefravær er kompleks, gentages det af Christian Christrup Kjeldsen fra DPU.

»Der findes ikke nogen hokus-pokus-løsninger. Hvis der fandtes det gode studie eller den gode intervention, så ville vi ikke have den her diskussion,« påpeger Christian Christrup Kjeldsen, der er positiv overfor, at tiltag som Back2School kan virke for nogle.

Samtidig mener han, at en hjørnesten i kampen mod skolefravær er skolerne selv. Det handler om en »god skolekultur«:

»Det handler blandt andet om, at børnene føler et tilhørsforhold til skolen og kan lide at være der. Elever, som ikke oplever at blive accepteret, som de er, bliver væk. Når der er en god skolekultur, er det også nemmere at opsøge og løse problemerne med børn og familier og dermed mindske fraværet,« siger Christian Christrup Kjeldsen.

Hans egen forskning viser, at det hjælper på fraværet, hvis skoler får bugt med en 'dårlig' skolekultur.

Ph.d. fra DPU og selvstændig skoleforsker, Laila Colding Lagermann, har i en artikel på Videnskab.dk's Forskerzonen også peget på, at en dårlig skolekultur er nældens rod. Se hendes otte råd til en bedre skolekultur i bunden af artiklen.

\ Læs mere

Fodbold får børn i folkeskolen til at have det bedre

Eleverne skal have et tilhørsforhold

Men hvad kendetegner mere konkret en ‘god skolekultur’?

»At slå ned på mobning er en væsentlig faktor. Men det handler også om mere professionel fokus på trivsel, fravær og mobning i lærerteams og hos pædagoger, hvilket kan nås gennem uddannelse. Så det er ikke snuptagsløsninger, men et langt sejt træk, der er vejen frem,« forklarer Christian Christrup Kjeldsen.

Han nævner eksempler på skoler, hvor lærere er taget ud og har banket på døren hos elever, der ikke har været i skole i lang tid, og fortalt dem, at de faktisk var savnet i klassen.

»Det er jo en måde at tage fraværet alvorligt på og fremtvinge det her tilhørsforhold til skolen på,« siger han og fortsætter:

»Pointen er, at alle aktører har et ansvar. Når skolen er et trygt sted at være, så er det også lettere at sætte sig ned og fokusere på børnene og familierne uden at skubbe alt ansvaret over på dem,« lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen.

\ Læs mere

Ny analyse: Børn fra ikke-boglige hjem har tendens til at forblive fagligt svage i folkeskolen

Anti-pjækkeaftale er sat i værk, men møder kritik

Allerede i 2018 satte regeringen, som en del af ghetto-pakken, spot på skolefraværet i folkeskolen. Her vedtog man en såkaldt anti-pjækkeaftale, der blev udrullet i august 2019.

Aftalen går ud på, at kommuner skal standse familiers børnepenge, hvis deres børn når op på 15 procents fravær, svarende til cirka 7 skoledage, per kvartal.

Senest fik hele 146 familier i hovedstadsområdet ved sidste kvartal ikke udbetalt børnepenge på grund af skolefravær, viser en rundspørge, som P4 København har lavet. Det fortalte radiokanalen 24. september.

Det er endnu uvist, om anti-pjækkeaftaler mindsker fraværet.

Fælles for de forskere, som Videnskab.dk har talt med, er, at de kalder 'pjække-bøderne', der bremser børnechecken hos familier, hvor skolefraværet er for højt, for en dårlig ordning, der ikke har nogen påvist effekt i forskningen.

»Det risikerer at blive for instrumentalt og ensrettet. Det er vigtigt, at man går til hvert enkelt barn og ser på, hvad der ligger bag fraværet. Fraværet er et symptom, og det svarer til at behandle hovedpine, feber og ondt i maven med ét enkelt præparat,« vurderer ungdoms- og uddannelsesforsker Noemi Katznelson.

»Hvis familien holder barnet hjemme bevidst, vil en disciplinerende tilgang med bødestraf måske være det rigtige svar. Men i andre tilfælde risikerer man at fastholde familien i en svær situation,« tilføjer Noemi Katznelson, der er professor, centerleder og forskningsleder ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Mikael Thastum er enig:

»Jeg tror grundlæggende ikke, at det er en strafindsats, der virker. Og jeg kunne også godt være bekymret for, at det fastholder nogle allerede udfordrede familier en en ond cirkel,« siger han.

\ Læs mere

Terapihunde mindsker stress, angst og fraværsprocenten

\ Læs mere

Folkeskolen har faktisk over 40 års erfaring med inklusion