Vi ved, at social arv har en hel del af sige, når det kommer til, hvordan man klarer sig i skolen.
Nu viser en ny analyse, at halvdelen af de folkeskoleelever, der ligger i den fagligt svageste ende, når de starter i skole, også ligger dårligt i slutningen af folkeskoletiden.
Og for børn fra hjem, hvor forældrene har kort eller ingen uddannelse, gælder det for to ud af tre.
Det skriver Politiken på baggrund af analysen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
LÆS OGSÅ: Kan indsatser før skolestart bremse den sociale arv?
Forskerne brugte data fra de nationale tests til at undersøge, hvordan to årgange udviklede deres sproglige færdigheder fra 2. til 8. klasse. I alt 104.000 børn var med i undersøgelsen.
Til Politiken fortæller Rasmus Landersø, der er senioforsker i Rockwool Fondens Forskningsenhed, og som står bag analysen, at det er bekymrende, at folkeskolen ikke i højere grad evner at mindske elevernes negativ sociale arv.
»Vi kan se, at der er en meget stor sammenhæng mellem det udgangspunkt, eleverne går ind til skolen med, og det, de kommer ud af skolen med. Og det er der en markant social slagside ved,« siger Rasmus Landersø.
LÆS OGSÅ: Politikere kan ikke modvirke social arv med flere penge
De børn, som har forældre med lange uddannelser, har en høj faglig placering til at starte med - og den har de en tendens til at bevare, viser analysen yderligere.
Udfordringerne starter før skoletid, peger analysen også på. 6.000 børnehavebørn er også blevet testet for sproglige færdigheder - og det viser sig, at de børn, der klarer sig bedst, oftest kommer fra højtuddannede hjem. Og at de samme børn også ligger i toppen i 2. klasse.
Analysen er udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.
LÆS OGSÅ: Anbringelse bryder ikke børns sociale arv
LÆS OGSÅ: Arv eller miljø - hvad bestemmer vores personlighed?
mho
