Terapeutisk indsats kan hjælpe børn med massivt skolefravær
Mindre studie viser, at terapi kan gøre, at børn med op til 100 procents fravær begynder at komme i skole igen.

Nogle af de elever forskerne har mødt har tegn på angst og depression. Andre mistrives i skolen. Mange kommer fra ressourcesvage familier. (Foto: Shutterstock)

Sommerferien er slut, og i denne uge starter det nye skoleår. Mange elever glæder sig til at lære noget igen og til at se klassekammeraterne og lærerne og høre om hinandens ferier.

Historien kort
  • Forskere fra Aarhus Universitet er i gang med at afprøve en særlig indsats til børn med for højt skolefravær.
  • Et mindre studie gav lovende resultater, og børnene fik i gennemsnit 36 procent mindre fravær.
  • Udenforstående forsker er dog bekymret for, at ansvar for mistrivsel placeres hos børnene, hvor det i virkeligheden skyldes måden vi driver skole på.

Men nogle børn glæder sig slet ikke. De får ondt i maven, når de tænker på skolen.

Måske har de ingen venner og bliver drillet af de andre børn. Måske kan de ikke følge med i undervisningen og tør ikke række hånden op. Eller måske tør de ikke forlade mor og far, af frygt for at der skal ske noget med dem.

Så børnene bliver hjemme på første skoledag. Og måske kommer de aldrig rigtigt i skole, fordi mavepinen ikke går væk.

»Nogle af de børn, vi møder, har 100 procents fravær. De har det ikke godt. De trives ikke i skolen, og de har ofte et dårligt forhold til kammeraterne,« siger professor i psykologi på Aarhus Universitet Mikael Thastum.

Pilotstudie viste lovende resultater

Sammen med kollegaer fra Aarhus Universitet og Aarhus Kommune har han udviklet og er i gang med at afprøve en indsats, kaldet Back2School, til disse børn.

Foreløbig har forskerne lavet et såkaldt pilotstudie af indsatsen og præsenteret resultaterne på en videnskabelig konference.

Pilotstudiet

Et pilotstudie er et mindre studie uden en kontrolgruppe.

Når man afprøver, om en indsats virker, vil man starte med et pilotstudie.

Det gør man for:

1. at være sikker på at indsatsen overhovedet kan gennemføres

2. at få praj om, om indsatsen overhovedet virker.

Hvis indsatsen ser ud til at virke, er næste skridt et større forsøg med en kontrolgruppe. På den måde kan man vise, om den effekt, man har fundet i pilotstudiet, var tilfældig eller ej.

Mikael Thastum og kollegaer er i gang med kontrolgruppeforsøget nu.

I studiet indgik 22 børn med 30 til 100 procents fravær, og indsatsen reducerede i gennemsnit deres fravær med 36 procent.

Forskerne er nu i gang med et større lodtrækningsforsøg med indsatsen i Aarhus Kommune, hvor de inkluderer elever med mere end 10 procents fravær.

Fravær er ikke bare pjæk

I indsatsen afdækker terapeuten sammen med barnet årsagerne til fraværet, og man finder sammen med barnet og forældrene ud af, hvad der skal til, for at barnet kan komme i skole igen.

Massivt skolefravær handler nemlig stort set aldrig om, at barnet er en laban, som pjækker.

Mikael Thastums forskning viser, at de børn, som over lang tid har meget højt fravær, ofte har store problemer.

Mange af børnene har tegn på angst og depression, og forældrene føler sig ofte afmægtige og handlingslammede.

»Hvis et barn på 11 år ikke har lyst til at komme i skole og så bare får lov at blive hjemme, så er der noget galt,« siger Mikael Thastum.

»Nogle gange kan det også handle om, at forældrene ikke mener, at barnet kan klare at komme i skole. Hvis det er et barn med ADHD for eksempel, og skolen ikke har de rigtige rammer til det barn, så tager vi også det op,« uddyber han.

Indretter indsatsen efter barnets problemer

Indsatsen foregår over 10 sessioner, hvor terapeuten sammen med barnet og forældrene sætter mål, som leder frem mod hovedmålet – at komme mere i skole.

Første mål kan være at kunne være i skole én time om dagen hver dag.

Det kan også være, barnet skal øve sig i at gøre nogle ting, det er bange for – for eksempel række hånden op i klassen.

»Vi indretter indsatsen efter, hvad der er hovedårsagen til fraværet.

Skolefravær

Fraværet i den danske folkeskole har ligget stabilt på lige under 6 procent fra 2011 til 2017, viser tal fra uddannelsesstatistik.dk, som hører under Undervisningsministeriet.

Skyldes det angst hos barnet, så giver vi evidensbaseret angstbehandling. Skyldes det, at klassen fungerer dårligt, så tager vi det op med skolen,« siger Mikael Thastum.

Udover de 10 sessioner med barnet holdes også 3 møder med skolen. Klasselæreren inddrages i drøftelserne af årsagerne til  til fraværet, og hvordan man nu vil arbejde med det.

Bliver samfundsproblem barnets problem?

Jeanette Sjøberg er formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening. Hun har arbejdet som dansklærer i folkeskolen siden 1995. I alle de år har der været problemer med elever, som har meget højt fravær.

»Det har altid været et problem, men indtil nu har vi ligesom bare konstateret, at det er der, og der har ikke været nogen, der har forsøgt at løse det systematisk,« siger hun og fortsætter:

»Det er interessant, at der nu faktisk er nogen, der prøver at gøre noget ved det.«

Jeanette Sjøberg roser desuden, at forskerne har forsøgt at afdække årsagerne til fraværet. Men:

»Vores bekymring kan være, at man lægger hele ansvaret for fraværet over på den enkelte elev og familie.«

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Børn med vanskeligheder bliver overset

Den bekymring deler lektor på Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Lotte Hedegaard-Sørensen.

Hun forsker i inklusion og eksklusion i den danske folkeskole, og hun har lavet et stort observationsstudie i danske folkeskoleklasser.

»Skolen er i meget ringe omfang gearet til at inkludere børn, som har det vanskeligt og ikke helt passer ind. I vores observationsstudier har vi set børn, som bliver helt overset af læreren, og børn, som kun får negativ opmærksomhed fra lærerne. Det er indlysende, at man til sidst vælger at opgive. Jeg synes, det er meget alvorligt,« siger hun.

Godt, at indsatsen involverer skolen og lærerne

Lotte Hedegaard-Sørensen roser på samme med som Jeanette Sjøberg fraværsindsatsen for at sætte fokus på at løse problemet med meget højt fravær hos nogle elever.

Lotte Hedegaard-Sørensen er især glad for, at man i indsatsen har fokus på at involvere skolen og lærerne.

»Men jeg er også lidt bekymret for, om man kommer til at placeret ansvaret for problemet hos barnet, hvor det i virkeligheden ligger i måden vi driver skole på,« siger hun.

(Læs mere om problemstillingen i boksen under artiklen)

En udfordring ved alle indsatser

Hvad tænker Mikael Thastum om det? Placerer hans indsats ansvaret for fraværsproblemer hos barnet, hvor det i virkeligheden skyldes måden, vi driver skole på?

»Jeg er faktisk helt enig i, at det er noget man skal være opmærksom på. Omvendt så svarer lidt til at sige, at stressbehandling duer ikke, for det er omgivelserne, der er noget galt med. Eller vi skal ikke behandle depression, for det er samfundet, der er noget galt med,« argumenterer han.

Mikael Thastum er enig med Lotte-Hedegaard Sørensens pointer om, at skolefravær kan være et tegn på, at der er noget galt med måden, vi driver skole på, eller måden, den enkelte klasse fungerer på.

»Hvis der er problemer i skolen, så ligger det også i indsatsen, at vi hjælper forældre og barn med at tage hånd om det. Indsatsen er et forsøg på at forstå et problem i al sin mangfoldighed og hjælpe forældre og barn til at håndtere det,« siger han.

Mikael Thastum og Lotte Hedegaard-Sørensen mener begge, at det er vigtigt at arbejde på begge planer.

»Indsatser som denne kan være rigtig gode og vigtige, men vi skal bare ikke glemme også at arbejde på det større plan og have den samfundsmæssige tilgang,« siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Trivsel ryger til fordel for faglighed

Med skolereformen har lærerne fået to store opgaver, nemlig øget faglighed og inklusion af flere børn, som tidligere gik på specialskoler og i specialklasser.

»Man kan se både i min og international forskning, at den stigende fokus på test gør, at lærerne fokuserer meget på faglighed. De kan ikke også samtidig løse den anden store opgave, de har fået: At inkludere flere børn. Det, der vinder, bliver øget faglighed, og det, der taber, bliver trivslen og fokus på det enkelte barn,« siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Det er Jeanette Sjøberg helt enig i.

»Der er skruet op for læringstempoet. Det, de før skulle kunne i 9. klasse, det skal de kunne i 8. klasse i dag. Der er strammere læseplaner. Der er fart på. Det kræver, at man har tid og muligheder, hvis man skal inkludere elever. Der er stort fokus på fagligheden, da skolerne bliver målt på det,« siger hun.

Ifølge Lotte Hedegaard-Sørensen burde man have fokus på at skabe et langt større samarbejde mellem fagpersoner i folkeskolen.

»Der mangler at blive etableret bedre samarbejde mellem pædagoger og lærere. Bedre samarbejde mellem lærere og socialpædagoger og lærer og specialpædagoger,« siger hun.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.