Franskmænd drak allerede øl for 2500 år siden

Franske arkæologer har nu fundet spor af brygning af øl i jernalderbyen Roquepertuse ved Middelhavet.

Roquepertuse er en arkæologisk udgravning, som engang var en befæstet by i en bjergside. Her er der fundet bygkorn, som tyder på ølbrygning.

Øl laves af malt, som er korn, der er begyndt at spire og derefter tørres.

Forkullede bygkorn fra et af husene i jernalderbyen er blevet analyseret, og forskerne fastslår, at det er korn, som var begyndt at spire.

De mener, at kornet har vært opblødt i vand og derefter spredt ud på gulvet under spiringsprocessen.

Spiringen stoppes, når kornet tørres. Det, at kornene blev fundet inde i en bolig, tyder på, at ølbrygning var noget, som skete hjemme og ikke i et specialiseret bryggeri.

Samme hus havde rester af en type ovn, som kan have været brugt til tørring af kornet.

Ovnen havde en smart konstruktion, som gjorde, at kornet kunne lufttørres ved passende temperatur.

Efter tørringen blev maltet sandsynligvis brugt som udgangspunkt for brygning af øl.

Hvad der var sket med lige præcis de korn, som arkæologerne har fundet, ved man ikke.

Processen kan være blevet afbrudt af en brand eller ved, at nogen har været uheldige og har svedet kornet.

Der kan også være andre forklaringer på produktion af malt end ølbrygning.

Malt kan også spises som det er, eller bruges til at bage brød.

Det helt klart mest almindelige er dog at bruge det til alkoholholdige drikkevarer, skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet Human Ecology.

Øl er højst sandsynligt blevet brygget lang tid tilbage i landbrugssamfundene. Fra romerske skriftlige kilder ved man, at menneskerne, som holdt til nordlige og vestlige deler af Europa, drak øl.

Forskerne mener, at folk i Roquepertuse drak både øl og vin.

I det femte århundrede før vor tidsregning var de vindrikkende grækere på plads med kolonier langs kysten af Middelhavet.

Roquepertuse lå ikke langt fra den græske koloni Massalia, byen vi i dag kender som Marseille.

Her fik man vin fra. Vinkrukker og græsk keramik tyder på udstrakt handel med grækerne.

I jernalderbyen er det også fundet vindruer, noget der tyder på lokal vinproduktion.

Mangel på ældre arkæologiske fund tyder på, at vindyrkning startede, da fønikere og grækere øst i Middelhavet ekspanderede vestover.

Det er imidlertid også muligt, at der fandtes en tradition for små-skala vinproduktion før det, mener de franske forskere.

I jernalderbyen har arkæologerne også fundet frø fra bælgfrugter, hvede, hirse og hasselnødder. Byg var dog den vækst, der blev fundet flest spor efter.

Fra forskning.no - oversat af Mette Damsgaard