Forstår du en studievært, der bruger talesprog?

Du synes måske, det er knaldirriterende, hvis oplæseren i Radioavisen siger 'i Italien' eller 'i Ikea' uden at udtale alle i’er.

Eller springer over a’et i 'frikadeller' eller dropper de afsluttende e’er i ord som 'mange' og 'lange'.

Men går det også ud over forståelsen, sådan som journalister får prædiket, når de uddanner sig?

Ikke nødvendigvis, lyder konklusionen i et nyt dansk studie, der er publiceret i den videnskabelige tidsskrift Journalism Studies.

Et studie, som ifølge én af forskerne bag har kastet et »vældigt spændende resultat« af sig.

LÆS OGSÅ: Vi dømmer hinanden på sproget

Vælg udtale efter målgruppen

»Det viser sig nemlig, at man gerne vil have, at ord bliver udtalt meget bogstavnært og tydeligt, når der dukker ting op, som er nye i en samtale, som er abstrakte eller komplekse, eller som er ukendte i konteksten: Navnet på en egyptisk præsident, en ny opfindelse eller et højhus et sted ude i verden,« forklarer én af studiets bagmænd, Michael Ejstrup.

»Er ting derimod helt forventelige i sammenhængen – som hvis man for eksempel taler om frikadeller i forbindelse med en nyhed om kokke – er folk ligeglade eller foretrækker talesprog.«

»Det gør, at det nu er endnu sværere at undervise i, hvordan man speaker, for det afhænger af, hvem man taler til, og om de ved, hvad man taler om,« siger Michael Ejstrup, forskningschef ved DMJX, tidligere kaldet Journalisthøjskolen.

LÆS OGSÅ: Vi udvikler os med sproget

9.000 mennesker lyttede til talesprog på Videnskab.dk

Det nye studie er det første, der fokuserer specifikt på nyhedsoplæsningens betydning for folks forståelse af en tekst.

Konklusionerne bygger på svar fra 9.000 mennesker, der har taget en test – faktisk her på Videnskab.dk – hvor man skulle lytte til 17 forskellige lydbidder.

Alle lydbidder var indtalt af en mandlig radiojournalist, som læste sætninger op med let østjysk dialekt i to forskellige versioner. Enten speaket i:

1. meget tydelig tale eller i
2. mere normalt talesprog med sammentrækninger af ord og stavelser

De 9.000 danskere blev via multiple choice spurgt til selve forståelsen af teksten, ikke til udtalen.

LÆS OGSÅ: Ny sprogtest skal undersøge forståelsen af ’dårligt sprog’

Ingen forskel i forståelse på tværs af køn og uddannelse

Sammen med sine kolleger fra Syddansk Universitet, Jonas Nygaard Blom og David Nicolas Hopmann, konkluderer Michael Ejstrup, at der var nogenlunde lige god forståelse af de enkelte lydbider på tværs af køn, geografi og uddannelsesniveau (gennemsnitsalder: 42 år, 51 procent svarere var kvinder, 64 procent havde 1-4 års højere uddannelse).

Alder spiller muligvis en lille rolle for, om man opfatter talesprog som tydeligt nok, men resultatet er ikke klart nok til, at undersøgelsen kan fastslå det.

LÆS OGSÅ: Hvorfor blev københavnsk den rigsdanske dialekt?

»Det er jo kun godt, for så kan journalister være behagelige at høre på og vække applaus og glæde hos deres lyttere, hvis de overholder simple regler om at tage hensyn til konteksten, når de skal vælge mellem at udtale alle stavelser tydeligt eller lave sammentrækninger. Dogmet om altid at tale tydeligt holder ikke helt,« konstaterer Michael Ejstrup.

Hvis man hele tiden tydeligt siger 'fri-ka-del-ler' til kokke, kan de godt ende med at tænke, 'han behøver ikke tale til mig, som om jeg var et hørehæmmet barn'. Det kan virke møgirriterende, og der er talesprog bedre.

Michael Ejstrup

Journalister, brug tydelig tale, hvis I er i tvivl

Konklusionerne har selvfølgelig nuancer. Det er eksempelvis let at følge med i en sætning, hvor en enkeltstående vokal bliver trukket væk, fordi ordet efter starter med samme vokal, for eksempel 'i Irland'. Men trækker man flere vokaler fra i flere ord efter hinanden, kan noget af overblikket ryge.

Et eksempel fra studiet er sætningen:

»De studerende havde nogle meget hårde år ovre i Aalborg.«

Hvis oplæseren trækker sætningen sammen, så den lyder, »hår’ år ov’ i Aalborg,« vurderer folk, at den bliver sværere at forstå, uagtet at de stadig forstår den.

Problemet med gnidrede eller svært forståelige sætninger er naturligvis, at man risikerer, at information går tabt, især for folk med problemer med hørelsen.

Måske går det også ud over folks tålmodighed og velvilje over for studieværten og dermed troværdigheden – men de elementer er ikke undersøgt i studiet.

Forskerne anbefaler derfor, at hvis man som journalist er i tvivl om, hvilken stil man skal vælge, skal man holde sig til den tydelige udtale, som samlet set trods alt generer mindst.

LÆS OGSÅ: Børns sprog afslører, hvilke job de får som voksne

»Selvfølgelig kan vi forstå talesprog«

Ifølge ph.d. Ruben Schachtenhaufen falder den nye undersøgelse fint i tråd med eksisterende forskning og med hans eget arbejde med en afhandling om fonetisk reduktion – at droppe lyde, stavelser og ord – i det danske sprog.

»Vi udtaler hele tiden ord med lidt færre lyde, end vi kunne, og var det et problem, ville vi ikke være i stand til at forstå hinanden. Så det er ikke overraskende, at vi forstår nyhedsprogrammer, selvom ordene bliver udtalt lidt mindre tydeligt,« siger Ruben Schachtenhaufen, som ikke har været med til at lave den nye undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Jyder slår københavnere i dialekttest

Talesprog kan give en række problemer

Ruben Schachtenhaufen peger dog på en række problemer, der kan melde sig, hvis nyhedsoplæsere kaster sig over talesprog:

1. Vi forbinder talesprog med mere uformelle snakkeprogrammer i radio og tv. Det skaber nærvær og afslapning. Hvis det bliver udbredt i nyhederne, sender det måske forkerte og lidt utroværdige signaler til lytterne.
   
2. Vi har forskellige måder at trække ord og stavelser sammen på, afhængig af hvor i landet vi kommer fra. Det kan gøre, at en ældre jyde for eksempel kan have svært ved at forstå en yngre oplæser, der laver sammentrækninger på københavnsk.
   
3. Dialekter kan også aktivere fordomme hos lytteren.

»Vi forbinder forskellige stereotypiske egenskaber med forskellige dialekter, og forbinder man eksempelvis københavnere med at være mindre troværdige, kan det være uheldigt at have den dialekt i Radioavisen. Så der er nogle overvejelser, man skal have med, før man kaster sig over talesprog.«

»Men i sidste ende er det måske mest et spørgsmål om smag og behag, og hvor personlige nyhedsoplæsere skal virke på folk,« bemærker Ruben Schachtenhaufen.

LÆS OGSÅ: Hvad skal der til for at redde et sprog fra at uddø?

Går stave- og grammatikfejl ud over troværdigheden?

Michael Ejstrup fra DMJX fokuserer i øjeblikket sin forskning på journalistiske dogmer.

Næste skridt i processen er at undersøge, om sproglige fejl på skrift – kommaer og stavefejl – påvirker tekstens troværdighed i en tid, hvor rigtigt mange skriver på nettet og ikke altid lige korrekt.

Det er en undersøgelse, du formentlig kan blive en del af, hvis du holder øje med Videnskab.dk hen over efteråret.