Ny sprogtest skal undersøge forståelsen af ’dårligt sprog’
Journalister på tv og radio mumler, slår r’erne ihjel og kannibaliserer stavelser. Og det er for dårligt, eller hva’? To danske sprogforskere vil undersøge, om det ’dårlige sprog’ overhovedet betyder noget for forståelsen.

Er journalisterne på tv og radio blevet for dårlige til at tale dansk? Det mener nogle sprogkyndige, som kritiserer journalisterne for at glemme stavelser og mumle i æteren. Nu vil to danske forskere undersøge, om det overhovedet er så galt. (Foto: Colourbox)

Er journalisterne på tv og radio blevet for dårlige til at tale dansk? Det mener nogle sprogkyndige, som kritiserer journalisterne for at glemme stavelser og mumle i æteren. Nu vil to danske forskere undersøge, om det overhovedet er så galt. (Foto: Colourbox)

For to år siden kunne du her på Videnskab.dk indgå i en undersøgelse, der testede dit kendskab til de danske dialekter såsom syngende fynsk, brovtet ’synnejysk’ og langtrukkent ’amagersk’.

Nu går det løs igen, men denne gang er det ikke dialekterne, som står for skud – det er journalisternes talesprog. For kan vi overhovedet forstå, hvad det er, de siger, når ordene i æteren udtales anderledes, end de skrives i avisen – og retskrivningsordbogen?

Tag testen: 'Kan du forstå, hvad jeg siger?' her på Videnskab.dk

»Nogle kritikere mener, at der er noget i vejen med sproget i medierne. Det kan godt være, men den påstand vil vi så undersøge, for det er ikke blevet undersøgt før,« siger Michael Ejstrup, ph.d. i sprogvidenskab og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han har allieret sig med sin kollega Jonas Nygaard Blom, der er ph.d. i sprog og journalistik ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet, for at finde ud af, om sproget i medierne nu også er så dårligt, som kritikerne gør det til.

Sproget skal være som det staves, synes vi

I en ny test, som lanceres på Videnskab.dk her til aften, vil de to sprogforskere undersøge, hvorvidt danskerne rent faktisk er i stand til at forstå journalisternes til tider mumlede udtale, eller om der måske snarere er tale om, at man ikke bryder sig om det sprog, man hører.

»Medierne har vi jo alle sammen et forhold til, og det sprog, som både medierne og vi andre bruger, har vi også et stærkt forhold til,« siger Michael Ejstrup.

Og derfor kan det være problematisk, hvis det talte sprog pludseligt – eller gradvist – ændrer karakter.

»Vi hører mange holdninger til, hvordan mediernes sprog skal være, men årsagen til, at det skal være på en bestemt måde, er næsten altid, at det talte sprog skal være, som det staves,« forklarer Michael Ejstrup.

Tradition gør det svært at ændre skriftsproget

Men skriftsproget afspejler ikke altid nutidens sprog, pointerer han. Faktisk er vi håbløst dårlige til at følge udviklingen, for vi har en tendens til at låse vores skriftsprog fast – til tider stædigt – selv hvis vi ikke længere udtaler ordene, som de staves.

»Kan du forestille dig, hvis jeg kom og sagde, at nu skulle vi slette alle de e’er, som vi ikke længere udtaler? Jeg ville ikke turde det. Er du gal, folk ville blive rigtig tossede,« siger Michael Ejstrup.

Derfor oplever nogle danskere også en vis harme, når journalisten i Tv-avisen glemmer et r i lærerstrejken eller nærmest undlader en hel stavelse i ’lokmotiv-afsporingen’. Og måske med rette.

Sprogtest kan afgøre, om journalisters tale skal ændres

Det kan jo godt være, at det ’dårlige sprog’ forringer forståelsen. Men vi ved det egentlig ikke, siger Michael Ejstrup.

»Hvis det nu viser sig, at danskerne godt kan forstå sproget, men bare ikke kan lide det, så åbner det jo for en helt ny diskussion,« siger han.

Omvendt, så kan undersøgelsen også pege på, om mediernes sprog faktisk bør ændres, så det ligger tættere på det traditionelle skriftsprog. Og så må vi se på, hvad der kan gøres ved det, mener Michael Ejstrup.

Personligt er han ikke rørt af hverken stavelseskannibalismen, r-døden eller mumlen, når nyhederne læses op.

»Jeg oplever nogle gange, at det kan være svært at forstå, hvis der fortælles og forklares om noget, som jeg ikke kender til. Men at de udtaler det på moderne dansk – det synes jeg kun er rart og naturligt.«

Du kan selv prøve kræfter med mediernes talesprog i online-testen: ’Kan du forstå, hvad jeg siger?’ lige her på Videnskab.dk.

 

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk