For to år siden kunne du her på Videnskab.dk indgå i en undersøgelse, der testede dit kendskab til de danske dialekter såsom syngende fynsk, brovtet ’synnejysk’ og langtrukkent ’amagersk’.
Nu går det løs igen, men denne gang er det ikke dialekterne, som står for skud – det er journalisternes talesprog. For kan vi overhovedet forstå, hvad det er, de siger, når ordene i æteren udtales anderledes, end de skrives i avisen – og retskrivningsordbogen?
Tag testen: 'Kan du forstå, hvad jeg siger?' her på Videnskab.dk
»Nogle kritikere mener, at der er noget i vejen med sproget i medierne. Det kan godt være, men den påstand vil vi så undersøge, for det er ikke blevet undersøgt før,« siger Michael Ejstrup, ph.d. i sprogvidenskab og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han har allieret sig med sin kollega Jonas Nygaard Blom, der er ph.d. i sprog og journalistik ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet, for at finde ud af, om sproget i medierne nu også er så dårligt, som kritikerne gør det til.
Sproget skal være som det staves, synes vi
I en ny test, som lanceres på Videnskab.dk her til aften, vil de to sprogforskere undersøge, hvorvidt danskerne rent faktisk er i stand til at forstå journalisternes til tider mumlede udtale, eller om der måske snarere er tale om, at man ikke bryder sig om det sprog, man hører.
»Medierne har vi jo alle sammen et forhold til, og det sprog, som både medierne og vi andre bruger, har vi også et stærkt forhold til,« siger Michael Ejstrup.
Og derfor kan det være problematisk, hvis det talte sprog pludseligt – eller gradvist – ændrer karakter.
»Vi hører mange holdninger til, hvordan mediernes sprog skal være, men årsagen til, at det skal være på en bestemt måde, er næsten altid, at det talte sprog skal være, som det staves,« forklarer Michael Ejstrup.
Tradition gør det svært at ændre skriftsproget
Men skriftsproget afspejler ikke altid nutidens sprog, pointerer han. Faktisk er vi håbløst dårlige til at følge udviklingen, for vi har en tendens til at låse vores skriftsprog fast – til tider stædigt – selv hvis vi ikke længere udtaler ordene, som de staves.
»Kan du forestille dig, hvis jeg kom og sagde, at nu skulle vi slette alle de e’er, som vi ikke længere udtaler? Jeg ville ikke turde det. Er du gal, folk ville blive rigtig tossede,« siger Michael Ejstrup.
Derfor oplever nogle danskere også en vis harme, når journalisten i Tv-avisen glemmer et r i lærerstrejken eller nærmest undlader en hel stavelse i ’lokmotiv-afsporingen’. Og måske med rette.
Sprogtest kan afgøre, om journalisters tale skal ændres
Det kan jo godt være, at det ’dårlige sprog’ forringer forståelsen. Men vi ved det egentlig ikke, siger Michael Ejstrup.
»Hvis det nu viser sig, at danskerne godt kan forstå sproget, men bare ikke kan lide det, så åbner det jo for en helt ny diskussion,« siger han.
Omvendt, så kan undersøgelsen også pege på, om mediernes sprog faktisk bør ændres, så det ligger tættere på det traditionelle skriftsprog. Og så må vi se på, hvad der kan gøres ved det, mener Michael Ejstrup.
Personligt er han ikke rørt af hverken stavelseskannibalismen, r-døden eller mumlen, når nyhederne læses op.
»Jeg oplever nogle gange, at det kan være svært at forstå, hvis der fortælles og forklares om noget, som jeg ikke kender til. Men at de udtaler det på moderne dansk – det synes jeg kun er rart og naturligt.«
Du kan selv prøve kræfter med mediernes talesprog i online-testen: ’Kan du forstå, hvad jeg siger?’ lige her på Videnskab.dk.
