Der er ingen hurtige løsninger på resistensproblemet. Antibiotikaforbruget eskalerer og resistensen over for de kendte antibiotika stiger over hele kloden. Samtidig tager det lang tid at udvikle nye antibiotika og få dem godkendt til markederne, siger professor og centerleder Luca Guardabassi fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet.
Stjerneprogrammet skal styrke det tværgående samarbejde på universitetet.
Centeret, som får navnet UC-CARE, skal bygge bro mellem grundforskning i bakterier og antibiotika, klinisk forskning, patientpleje og fødevaresikkerhed. Der er tale om en såkaldt One Health-tankegang, hvor der både forskes i antibiotikaresistens hos dyr og mennesker.
Forskerne i centret er dyrlæger, mikrobiologer, læger, farmaceuter, sociologer, fødevareøkonomer og dataloger.
»Centeret har både en natur- og sundhedsvidenskabelig tilgang til problemet, hvor vi bl.a. vil lede efter metoder til at bringe bakteriers resistens til ophør eller til at hæmme overførsel af resistens-gener fra en organisme til en anden. Samtidig vil vi også undersøge forbruget af og holdningen til antibiotika, for at udvikle metoder til at sænke forbruget og optimere behandlingerne,« forklarer Luca Guardabassi.
Læs også på Videnskab.dk:
Resistente bakterier kan gøre os følsomme over for antibiotika igen
