Overalt i landet på mange områder sættes hele tiden nye tiltag i værk, som skal løse problemer og hjælpe borgerne:
- Falder risikoen for at blive kørt ned, når man cykler til og fra arbejde, hvis man tager en pangfarvet vest på?
- Lærer børn i ballade-klasser mere med en ekstra lærer – eller pædagog – i klassen?
- Kommer man sig hurtigere efter en operation for prostatakræft, hvis man spiller fodbold sammen med andre med prostatakræft frem for at få hjælp af fysioterapeuter og psykologer?Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.Interventionsforskning kaldes det.Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.Følg med i temaet her.Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. Læs mere om aftalen her.
Både i offentligt og privat regi søger man hele tiden nye løsninger og afprøver tiltag – såkaldte interventioner. Men at finde ud af, om indsatserne har en effekt, kræver et stort, metodisk stykke arbejde, og her kommer forskerne ind.
Samtidig er der brug for at få forskere på banen med henblik på at sikre en videnskabelig udvikling af interventionerne.
Når forskerne med deres viden er med til at forme indsatserne, kan de blive skruet sammen på en bedre måde – både i forhold til de metoder, man bruger, de fejlkilder man gerne vil undgå, og de resultater man efterfølgende har brug for at dokumentere.
Forskerne søger at løse den komplicerede opgave, det er, i samarbejde med praktikere.
Imens forsøger de ude i den ustyrlige virkelighed at afdække, om en given indsats har en effekt. Hvor stor effekten er, hvis der overhovedet er nogen. Og om indsatsen kan udbredes fra det små for de få til de mange i samfundet.
Stort tema på Videnskab.dk
Redaktionen på Videnskab.dk kaster i et stort tema lys over, hvordan forskerne arbejder med den såkaldte interventionsforskning, der involverer en forskningsbaseret udvikling og evaluering af en given indsats, et samarbejde med praktikerne på området, og potentiel nytteværdi for almindelige borgere.
Journalistikken er uafhængig, uvildig og kritisk, og formålet er at udbrede viden om netop denne type forskning. Med alt hvad den indebærer af udfordringer og overraskelser.
»Forskerne arbejder på områder, som har indflydelse på rigtig mange menneskers liv. Deres resultater gør en konkret forskel og kan både føre til nye løsninger, og til at nytteløse indsatser skrottes. Samtidig rummer feltet særlige udfordringer med forskningsmetoder og samarbejder med de erfarne praktikere. Det borgernære og de særlige problemstillinger for netop denne type forskning gør det særdeles relevant for Videnskab.dk at styrke dækningen her,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør for Videnskab.dk.
TrygFonden støtter den særlige temaproduktion økonomisk. Fonden har ikke indflydelse på det redaktionelle indhold.
»Vi har fokus på at fremme viden og forskning på de områder, vi arbejder med. Det ligger os stærkt på sinde at bidrage til at sikre, at beslutninger i samfundet kan træffes på et solidt grundlag. Det kræver viden, som forskerne skaber, og en informeret debat, som man kan have, når den viden bliver spredt. Derfor støtter vi produktionen af dette tema på Videnskab.dk,« siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.
Sådan udvælges indhold til temaet
Fokus er på såkaldt interventionsforskning. Det er forskning i specifikke indsatser (interventioner), der skal løse konkrete problemer i samfundet. Og det er den type forskningsprojekter, journalisterne på Videnskab.dk holder udkig efter, når de søger efter gode og relevante historier til temaet.
I disse forskningsprojekter vil omdrejningspunktet typisk være at finde frem til – og vælge – de indsatser, der er mest vidensmæssigt belæg for virker.
Forskningen har typisk sigte på at løse de problemer, som praktikere såsom lærere, pædagoger, socialarbejdere, sundhedsplejersker, sygeplejersker og så videre bokser med i hverdagen.
Tag problemer med utilpassede unge som et eksempel. Viborg kommune forsøger sig med én plan, og Nakskov med en anden. Men der er ikke gennemført en systematisk indsamling af data og viden om, hvad der rent faktisk virker. Hvilken indsats har en effekt, og kan den indsats udbredes til gavn for alle?
I forhold til andre forskningsområder
En anden måde at definere interventionsforskning på er, at det er en anden del af videnskaben end grundforskningen.
Dette kan illustreres i figur til højre, hvor interventionsforskning, i kraft af at være yderst praksisnær, ligger i nederste højre hjørne i den såkaldte Edison-kvadrant.
Læs mere om figuren i denne artikel, hvor den amerikanske uddannelsesforskning bliver placeret hovedsageligt i Edison-kvadranten.
Sådan jager forskerne løsninger
Samfundet er fyldt med problemer, der skriger på løsninger. Den løsningsorienterede tilgang er at opbygge viden. Gennem anerkendte forskningsmetoder at finde ud af, om en indsats – intervention – har en effekt. Og, hvis det er tilfældet, at undersøge om indsatsen så også kan udrulles i større målestok.
- Typisk gennemføres først et pilotstudie, hvor man tager afsæt i den eksisterende relevante viden fra praksis og forskning. Der tages oftest afsæt i et litteraturstudie for at finde ud af, om der er noget forskning at stå på skuldrene af. Indsatsen afprøves i mindre skala, men under realistiske forhold, og forskerne skal finde ud af, om det hænger sammen i forhold til eksempelvis økonomi og opbakning fra relevante aktører, samt hvilken effekt kan forventes.
- Dernæst gennemføres en egentlig evaluering af effekten under ideelle omstændigheder – typisk med store, professionelle organisationer og særligt kvalificerede og motiverede medarbejdere. Her skal en forskningsbaseret evaluering til for at få lavet en kvalificeret afprøvning af indsatsen – herunder om det er den eller andre faktorer, der ligger bag en given effekt.
- Næste skridt er at evaluere effekten under mere realistiske omstændigheder ude i virkeligheden – altså de brogede og komplicerede forhold, som præger daglig praksis. I en børnehave, på en skadestue, i en familie med et ADHD-barn og så videre.
- Endelig søger man at gennemføre effektevaluering i stor målestok. Det er dokumenteret, at næsten halvdelen af effekten fra ideelle og realistiske effekt-evalueringer typisk forsvinder, når man skalerer op til stor målestok i det sidste skridt frem mod en praktisk løsning. Det afspejler, at der er meget lidt kvalificeret viden om helt afgørende implementeringsspørgsmål, når forskning skal ud og gøres nyttig i praksis. Og man eksempelvis skal finde ud af, hvordan man sikrer tilstrækkelig træning og etablering af organisationer, som kan rådgive og støtte praksis.
