Forskere til Søren Pind: Frafald på uddannelser er ikke unges ansvar

Hver fjerde studerende gennemfører ikke det studie, de begynder på, viser en ny analyse fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

Det høje frafald får uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) til i en pressemeddelelse at opfordre de unge til at »undersøge undervisningsformer og fremtidsmuligheder og tænke over, hvad de selv er gode til og interesserer sig for, inden de søger om optagelse.«

Men det er naivt at tro, at man kan reducere frafaldet ved at få de unge til at forberede sig bedre på studievalg, end de allerede gør, lyder det fra uddannelsesforskere.

»Vi løser ikke frafaldsproblemet ved at opfordre de unge til at forberede sig bedre. For der er intet, der tyder på, at de falder fra, fordi de har truffet et uovervejet valg,« siger Henriette Holmegaard, der er adjunkt på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

»De unge bruger allerede enormt meget tid på at sætte sig ind i, hvad de forskellige uddannelser handler om. De tager studievalget meget alvorligt. De opfatter det, som om at det handler om liv eller død,« fortsætter hun.

\ Læs mere

Hvordan vælger jeg den rigtige uddannelse?

Din fremtid fortjener forberedelse

De nye frafaldstal kommer, efter at Uddannelses- og forskningsministeriet for nyligt skød gang i en kampagne under parolen »Din fremtid fortjener forberedelse.«

I den forbindelse lancerede ministeriet en hjemmeside med gode råd og links til steder, hvor de unge kan søge information om de forskellige uddannelser.

»Det er da fint, at ministeriet giver råd og anviser hjemmesider, hvor de unge kan sætte sig ind i tingene, men de unge søger altså allerede informationer overalt,« siger Henriette Holmegaard.

\ Læs mere

»Unge i dag er ikke narcissister - de er pressede«

Man kan ikke vælge rigtigt alene

Laura Louise Sarauw, der er ph.d. på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, er heller ikke glad for ordlyden i Undervisningsministeriets kampagne.

»Jeg er provokeret over det der slogan om, at man skal forberede sig bedre på sin fremtid, og så er det illustreret med et billede af et smukt, ungt menneske, der sidder og tænker sig om. Men man kan altså ikke forberede sig alene eller via en netportal som den, ministeriet har lavet,« siger Laura Louise Sarauw.

»Når man vælger uddannelse, har man brug for hjælp, enten hjemmefra, fra sin omgangskreds eller den skole, man går på. Uddannelsesvalg og frafald er ikke den enkelte unges ansvar,« fortsætter hun.

Frafald skyldes ikke forkert studievalg

De unge dropper ikke ud af den uddannelse, de er startet på, fordi de er dovne, dumme eller ikke har forberedt sig ordentligt.

»De, der falder fra, synes de samme ting er svære på studiet, som dem, der bliver,« siger Henriette Holmegaard, som har forsket i:

• hvordan gymnasieelever vælger videregående uddannelse.
  
• hvordan det går dem efter studiestart.
  
• hvorfor nogle af dem falder fra.

»Man kan ikke sige, at de falder fra, fordi de har truffet et forkert studievalg. Det handler mere om, hvordan de tackler de udfordringer, de møder,« fortsætter hun.

\ Læs mere

Myter og fakta: Sådan kommer du ind på drømmestudiet

Uddannelser har et ansvar

En del dropper ud, fordi studiet ikke lever op til de forventninger, de havde, før de startede. Uddannelsesinstitutionerne har en stor del af ansvaret, fordi de ofte giver et alt for lyserødt billede af, hvad uddannelserne går ud på, siger Henriette Holmegaard.

»Der er en kamp om studerende. Så på nogle uddannelsesinstitutioner er der en tendens til, at man laver reklamer, hvor man viser uddannelserne, sådan som man gerne vil have, at de tager sig ud, fremfor sådan som de virkelig er,« siger Henriette Holmegaard og fortsætter:

»De unge kan nemt få en forventning om, at de for eksempel kommer til at stå meget af tiden i et laboratorium, eller at de skal kigge i stjernekikkert hele tiden, fordi uddannelsesinstitutionerne kun viser alt det sjove i deres markedsføringskampagner. Men i virkeligheden sidder de studerende jo det meste af tiden i en forelæsningssal.«

Frafaldne føler sig som fiaskoer

Når unge stopper på en en uddannelse før tid, er det ikke en spontan beslutning. Det sker efter nøje overvejelser. Ofte føler de frafaldne sig som fiaskoer, når de har taget beslutningen om at droppe ud, viser Henriette Holmegaards forskning.

»Når man spørger de studerende, hvorfor de er faldet fra, har de en historie om, at det er dem, der er noget galt med. Dem, vi har fulgt over tid, siger, at de tager beslutningen om at droppe ud, efter lange, seje overvejelser, og efter at de i lang tid har gået og følt sig forkerte,« siger hun.

Forskning giver ikke et entydigt svar på, hvilken type studerende der dropper ud, men undersøgelser viser, at der er en tydelig social slagside. Jo lavere uddannelse forældrene har, des større er risikoen for, at en ung dropper ud.

»Der kan være en afgrund mellem, hvad, de unge tror, en videregående uddannelse går ud på, og hvad den reelt handler om. Især, hvis deres forældre ikke har taget en videregående uddannelse, eller hvis de ikke har en akademisk omgangskreds, som kan forberede dem på det,« siger Henriette Holmegaard.

\ Læs mere

Hvorfor dropper studerende ud?

Frafald kan have faglige og sociale grunde

Frafald sker, efter at de unge gennem længere tid har følt sig enten fagligt eller socialt fremmedgjorte på den uddannelse, de er startet på, viser hendes forskning:

»På uddannelsen foregår en faglig og en social integrationsproces. Hvis en af dem eller begge går galt, er man i risiko for at falde fra,« siger Henriette Holmegaard:

Faglig integrationsproces handler om at navigere i uddannelsen: Er det logisk, at man tager kurserne i den givne rækkefølge? Kan man se en mening med de kurser, man tager? Forstår man den akademiske arbejdsform?Social integrationsproces handler om studie-kulturen: Hvordan relaterer man til hinanden på studiet? »Hvis det eneste sociale, man samles om, er at drikke fredagsøl, hvordan får man så venner eller en læsegruppe, hvis man ikke drikker øl?,« spørger Henriette Holmegaard retorisk.

Uddannelsesinstitutioner bør tage ansvar

Hvis man vil nedbringe frafaldet på de videregående uddannelser, bør man ændre de strukturelle barrierer frem for at anklage de unge for, at de ikke forbereder sig godt nok, anbefaler forskeren.

Uddannelsesinstitutionerne kan tage mere ansvar ved at:

• Arbejde med de barrierer, de unge møder på studiet både på det faglige og sociale plan.
• Være bedre til at invitere gymnasieelever, der skal til at vælge studie, ud for at se, hvordan forelæsninger foregår, og for at tale med de studerende.
• Være ærlige i deres markedsføring, så de unge får et retvisende billede af, hvad de går ind til.

\ Læs mere

Annika ville være dyrlæge - men så hørte hun et foredrag af en forsker

Minister giver også uddannelser opsang

Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, men for en god ordens skyld, skal det nævnes, at han i pressemeddelelsen fra ministeriet ikke kun opfordrer de unge til at forberede sig ordentligt. Uddannelsesinstitutionerne får også en løftet pegefinger.

Det høje frafald tyder på, at der ikke er overenstemmelser mellem de unges forventninger og det reelle indhold på uddannelserne, siger Søren Pind og fortsætter:

»Det understreger behovet for, at unge forbereder sig grundigt. Samtidig må uddannelserne overveje, hvordan de kan forberede de unge på, hvad de går ind til.«

Ministerium: Unge efterlyste platform

Ministeriets kampagne; »Din fremtid fortjener forberedelse,« er blevet til, efter at ministeriet har lavet en fokusgruppeundersøgelse blandt unge, forklarer Susse Maria Holst, der er kommunikationschef i Uddannelses- og forskningsministeriet.

»De unge gav udtryk for, at der er masser af kilder til oplysninger om uddannelser, men at de har svært ved at overskue det. De efterlyste at blive guidet mere i valget,« siger Susse Marie Holst.

Hensigten med kampagnen er ikke at bebrejde de unge, at de ikke forbereder sig ordentligt, understreger hun.

»Der er ingen løftede pegefingre. De unge i vores fokusgrupper efterlyste ung-til-ung kommunikation, og det er der på vores platform, hvor man blandt andet kan læse om, hvordan studerende, der allerede går på uddannelserne, vurderer dem,« siger Susse Marie Holst.