Samfundsvidenskabelige forskere har ikke de bedste arbejdsforhold, skriver Djøfbladet.
Fagforeningen Djøf har nemlig lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt samfundsfaglige forskere på universiteterne, der tager udgangspunkt i de to seneste år, hvor der er kommet svar fra 439 forskere, hvilket giver en svarprocent på 28 procent.
Her svarer repondenterne, at:
- 13 procent var ‘uenige’ eller ‘meget uenige’ i, at man taler pænt og respektfuldt til hinanden på arbejdspladsen.
- 28 procent har erklæret sig ‘uenig’ eller ‘meget uenig’ i, at deres arbejdsplads har en kultur, hvor man trygt kan ytre sig til trods for eventuelle uenigheder.
- 23 procent har oplevet at blive holdt udenfor arbejdsopgaver
- 19 procent har følt, at de blev bagtalt
- 9 procent har oplevet, at de blev holdt udenfor socialt
- 8 procent har svaret, at de oplevede at blive mobbet.
»Hvis man oplever, at man ikke hører til, begynder man også at opføre sig derefter. Ved ikke at bidrage, ikke at åbne sig, ikke at fortælle om, hvordan man har det, ikke komme med i diskussioner, og ikke blive inviteret med i samarbejde. Man begynder at trække sig,« siger Tanja Kirkegaard lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet og har forsket i det psykiske arbejdsmiljø på universiteterne, til Djøfbladet.
Hos Danske Universiteter har direktør Jesper Langergaard også set tallene i undersøgelsen. Og han er ikke tilfreds med, at universiteterne fortsat har et udfordret arbejdsmiljø:
»Forskning er konkurrencepræget i sin natur, og faglige debatter kan ofte foregå i en kontant tone. Det skal ikke være en undskyldning, men det er nogle vilkår i forskningen, som adskiller universiteterne som arbejdspladser fra resten af Danmark og nok også har betydning for arbejdsmiljøet og de nødvendige indsatser,« vurderer han ifølge Djøfbladet.
