Forskere: Høje cigaretpriser hjælper fattige – frygt ikke grænsehandel

Du har sikkert hørt nogle af argumenterne fra politikere og forhandlere mod højere priser på cigaretter i Danmark:

• Folk vil i stedet tage over grænserne for at købe deres smøger i udlandet.
• Prisstigningen vil især ramme de fattigste i samfundet hårdt, fordi de skal bruge en større andel af deres sparsomme penge på at købe cigaretter og dermed har mindre til for eksempel sund mad.

Nu kommer de udbredte argumenter under hårdt angreb fra et internationalt hold forskere.

I en række artikler i det velansete tidsskrift The Lancet fremlægger de tal, analyser og erfaringer med skatter og afgifter i lande, der både er rige, fattige og midt imellem.

Forskerne konkluderer blandt andet, at:

1. Skatter og afgifter er både den billigste og mest effektive måde at få folk til at leve sundere. Forbruget af alkohol, rygning og fede, usunde fødevarer daler i takt med højere priser.
2. Forskerne fremhæver som én af de vigtigste konklusioner, at deres analyser går direkte imod ét af de mest brugte argumenter mod skatter og afgifter, også herhjemme: At de rammer skævt, fordi de fattigste i et samfund skal gøre indhug i en større andel af deres pengepung end de rigeste for at få fat på eksempelvis cigaretter.

»Selvom argumentet måske virker tiltrækkende, afslører en klar tankegang, kombineret med god evidens, dets mange fejlslutninger,« skriver forskerne i The Lancet.

Vi vender tilbage til, hvorfor skatter og afgifter i virkeligheden kommer samfundets svageste til gode. For nu skal du i stedet have forskernes hovedkonklusion, der også er interessant i den danske debat:

»Skatter er et alt for lidt brugt instrument til at forebygge for tidlig død og sygdom, fordi de kan afskrække brug af produkter som tobak, alkohol og sukkerholdige drikke, som bidrager til hjertekarsygdomme, kræft, diabetes, psykiske problemer og skader, som er knyttet til næsten 10 millioner tidlige dødsfald hvert år.«

»Tobak- og alkoholskatter giver konsekvent højere priser, lavere forbrug, redder liv og giver ekstra indtægter, som kan bruges til at understøtte offentlig service,« skriver forskerne i The Lancet.

Højere skatter giver lavere forbrug

Videnskab.dk har skrevet til lederen af forskergruppen, Rachel Nugent, for at høre, om forskerne efter deres arbejde står tilbage med evidens, der peger på, at Danmark skal frygte at misse de gode effekter på grund af stor grænsehandel, hvis skatter eller afgifter på cigaretter bliver sat i vejret.

Svaret lyder i korte træk: Nej.

»Mennesker i rige lande nedsætter deres tobaksforbrug, når skatterne bliver højere. De fleste erfaringer med at hæve tobaksskatter har man faktisk gjort sig i højindkomstlande, og resultatet har hver gang været mindre forbrug og mange reddede liv,« skriver Rachel Nugent.

Rachel Nugent er leder af en specialenhed af forskere, som The Lancet har nedsat for at frembringe »evidens, som skal motivere til handling« – en specialenhed, som fokuserer på kroniske sygdomme og økonomi og officielt samarbejder med blandt andre WHO. Det er den enhed, som har sammensat fem videnskabelige artikler, der netop er udkommet i The Lancet.

Rachel Nugent bemærker, at hvis man hæver skatterne, så prisen på cigaretter stiger med 10 procent, vil forbruget falde med mellem 2,5 og 5 procent i de fleste lande, med forbehold for at lande selvfølgelig har forskellige kulturer.

Hun tilføjer, at tobaksskatte verden over i 2013-14 indbragte stater i alt 269 milliarder dollar (cirka 1,5 billioner danske kroner) – penge, som kan bruges på at gøre folk sundere.

Kan Danmark være et særtilfælde?

Men Danmark ligger lige op ad Sverige og Tyskland. Er det ikke sandsynligt, at folk i lige præcis Danmark bare vil tage til udlandet eller finde andre bagveje til billigere cigaretter, så forbruget forbliver det samme?

Rachel Nugents vurdering lyder: Nej.

Hun nævner som eksempel denne graf, der viser udviklingen i antallet af unge rygere i USA, sat i forhold til prisen på cigaretter.

»Det her er bare et eksempel fra USA. Det samme er blevet vist i Frankrig – et land med mange grænser, som minder mere om Danmark. Resultatet er det samme,« skriver Rachel Nugent til Videnskab.dk.

Velunderbyggede konklusioner

Normalt skal man tage grafer med sammenfaldende tal med et gran salt, for der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på, hvad man ser, når man sætter to linjer op over for hinanden.

I dette tilfælde er der dog god grund til at tro på kurverne, mener Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og forskningschef ved Center for Interventionsforskning ved Syddansk Universitet. Han kalder grafen for »gevaldigt overbevisende«, ikke mindst, fordi den underbygger anden evidens.

»Vi har set den samme udvikling i Norge og England, hvor de også har sat priserne op på cigaretter. I Norge har vi set et stort fald i unge, der ryger, så de nu er nede på 3 procent, mens vi i Danmark stiger lige så stille og nu ligger omkring de 16 procent.«

»Så selvom sådan en graf i sig selv ligger lavt i evidens-hierarkiet, og vi hellere vil se store undersøgelser, hvor 20 lande indfører skatter, mens 20 andre ikke gør noget, og vi så kan sammenligne dem efter 3 år – hvilket er umuligt at lave – så har vi efterhånden så meget viden rundt omkring fra, at vi er overbeviste om, at skatter og afgifter har afgørende betydning. Det er jo også det, de viser så godt i The Lancet nu,« siger Morten Grønbæk, der også er formand for Vidensråd for Forebyggelse.

Det virker altså umiddelbart, som om argumentet om, at folk bare finder deres smøger på den anden side af grænserne og dermed ophæver de gode effekter af at indføre skatter (større indtjening, mindre rygning og dermed en sundere befolkning), hviler på et tyndt grundlag.

Derfor er det godt at blive ramt af afgifter

Det andet argument mod højere afgifter på cigaretter – at de er negative for særligt den fattigste del af befolkningen – piller forskerne fra hinanden i The Lancet på følgende måde:

1) Skatter bremser sygdomme:

Skatter rammer måske umiddelbart skævt, men det gør kroniske sygdomme som følge af alkohol, rygning eller usund levevis også. Langt de fleste rammer folk med de laveste indkomster – og derfor får de fattigste så at sige også den største lettelse ved en skattestigning. Problemet bliver illustreret i en artikel i The Lancet, hvor forskere har set nærmere på skatter i Thailand.

Hvis skatterne på cigaretter bliver hævet med 50 procent, betaler den laveste socialklasse blot 6 procent af statens ekstra indtægter på skatter – fordi de i stedet lægger smøgerne på hylden. Til gengæld høster den laveste socialklasse hele 58 procent af puljen ‘undgåede tidlige dødsfald’ på grund af mindre rygning, konkluderer forskerne.

2) Skatter sparer staten for særligt tunge udgifter:

De tungeste udgifter for staten til behandling af kroniske sygdomme rammer tilsvarende skævt i verdens befolkninger. Forskerne konkluderer, at »det er mere sandsynligt, at fattigere husholdninger pådrager sig katastrofale omkostninger end rigere«.

Skatter eller afgifter, som rammer de fattigste, vil altså i sidste ende spare staten for en række af de tungeste udgifter og dermed være en god forretning.

3) Fattige mennesker stopper usundt forbrug:

Det er et gennemgående træk fra studierne i The Lancet – der fokuserer på lav- og mellemindkomstlande, men også inkluderer erfaringer og studier fra højindkomstlande som Danmark – at fattige husholdninger »konsekvent« reagerer på højere priser ved at stoppe forbrug i større stil end rigere husholdninger.

4) Indtægter kan bruges til bedre sundhed:

Overskud fra skatter og afgifter på eksempelvis cigaretter kan bruges til at gøre livet bedre på andre punkter.

Om det så er ved at gøre det billigere at tegne sundhedsforsikringer i fattige lande, som man har gjort i Filippinerne, eller ved at gøre noget andet billigere, om det så er sunde fødevarer, rygestoptilbud, alkoholbehandling eller ved at give skattelettelser, som forskere har påpeget, vi reelt gjorde i Danmark, da vi i 2011 indførte den såkaldte fedtskat på fedtholdig mad.

Højere skatter og afgifter kan ‘redde verden’

Videnskab.dk har netop sparket en ny serie i gang, kaldet Red Verden, der ser nærmere på emner, som har potentiale til at gøre forholdene meget bedre for Jorden, mennesket eller begge dele.

Hvis man skal svinge sig op på den helt store hest, har skatter og afgifter faktisk potentiale til at gøre netop det, mener forskerne.

Forskergruppen konkluderer i The Lancet, at hvis verdens regeringer sætter ind med højere skatter og afgifter over for alkohol, rygning og usund mad og drikke, vil det gøre det lettere for verden at opnå hele 7 af de 17 verdensmål, som WHO har opstillet for at gøre verden til et bedre sted at leve.

Skatter og afgifter er nemlig et endnu mere kraftfuldt redskab, hvis man ser ud over Danmarks grænser. Rachel Nugent angiver tre årsager:

1. Folk i fattige lande ved tit kun lidt om, hvad risikoen på længere sigt er ved at leve usundt, så det gavner at påvirke deres valg ved hjælp af priser.
2. Når folk i fattigere lande bliver syge, skal de tit betale for behandling af egen lomme – dermed bliver de enten endnu fattigere eller mere syge, fordi de ikke bliver behandlet.
3. Mange steder betyder sygdom, at man ikke kan komme på arbejde og ikke kan få en form for erstatning. Når det sker for mange mennesker i en befolkning, går det både ud over dem selv og landets produktivitet og økonomiske udviklingspotentiale, som Rachel Nugent kalder det.

»Derfor er forebyggelse af sygdom meget vigtigt for både den enkelte husstand og for hele landet, og brugen af skatter kan helt klart bremse usundt forbrug og i sidste ende hjælpe mennesker til at leve længere,« skriver Rachel Nugent til Videnskab.dk.

Rygestop redder millioner af liv

Ifølge Morten Grønbæk skal man have med i overvejelserne, at rygning hvert år dræber 14.000 mennesker i Danmark alene.

På verdensplan er vi oppe på hele 7,1 millioner årlige dødsfald som følge af rygning.

»Hvis man ikke har uanede ressourcer, men vil gøre noget, der virkelig gavner menneskers sundhed, er det ubetinget tobakken, man skal gå efter,« konstaterer Morten Grønbæk.

»Hvis man skal tale om at redde verden, og hvad vi i den kontekst kan gøre, er tobaksrygning rigtig vigtigt at fokusere på. Rygning påvirker mange flere menneskers liv og sundhed end for eksempel terrorisme, trafikdrab, arbejdsulykker og andre forfærdelige hændelser, som fylder meget i medierne,« siger Morten Grønbæk.

Du kan deltage i debatten om gode måder at redde verden på i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe Red Verden.