Politikerne forbedrede ikke folkesundheden, da de indførte en afgift på mættet fedt. Det skyldes dog, at det politiske sigtemål var at finansiere skattelettelser, ikke forbedre folkesundheden, har forskere konstateret i en artikel på Videnskab.dk.

Regeringen bør overveje at indføre en ny fedtafgift, hvor de til gengæld gør det rigtigt fra starten og lytter til eksperterne. Og så skal man holde pengene fra afgiften væk fra politiske hænder, mener Bent Egberg Mikkelsen, professor i ernæring og offentlig mad på Aalborg Universitet.

»Det skal gøres igen, og denne gang på den rigtige måde og med det rigtige forarbejde. Først skal eksperterne definere de overordnede principper for afgiften. Dernæst skal de sætte sig med brancheorganisationer og diskutere, hvordan afgiften implementeres på den bedst administrerbare måde. Til sidst er det vigtigt, at indtægten fra afgiften IKKE bliver en pengemaskine for politikerne, så der ikke opstår en politisk interesse i, hvor stor afgiften skal være - som man også så i tilfældet med fedtafgiften. Derfor skal der etableres en forsyningskanal mellem indtægten fra afgiften og en fond, der for eksempel kan investere pengene i sundhedsfremmende projekter,« siger Bent Egberg Mikkelsen. 

Også professor Torben Jørgensen fra Københavns Universitet foreslår, at man forsøger sig med en ny fedtskat og næste gang bruger eksperter i folkesundhed til at vurdere, hvor stor afgiften skal være for at have effekt. 

»Næste gang beskatning på fødevarer kommer på tale, bør politikerne ikke kun alliere sig med skatteeksperter, men også med fødevareøkonomer og folkesundhedseksperter, så det er folkesundhedsperspektivet, der sætter retningen for afgiften, frem for økonomiske hensyn. Derudover kan man også håbe på mindre inddragelse af de berørte fødevareindustrier og mindre spin, og i stedet holde sig til forskningen. I det hele taget mangler Danmark en neutral instans inden for folkesundhed - ligesom englænderne har det - og som politikere kan henvende sig til, når man forsøger at øge folkesundheden gennem afgifter,« siger Torben Jørgensen, leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) og professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

Afgifter ændrer på vores kostvaner

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at vi danskere spiser 50 procent for meget mættet fedt i forhold den daglige anbefalede mængde, og det øger risikoen for hjertekarsygdom i befolkningen betydeligt.

Usunde kostvaner kan ændres af de rette afgifter, konstaterer Morten Grønbæk, dr.med. og direktør af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

»Vi ved med ret stor sikkerhed, at ved at fjerne afgifter eller moms på sunde madvarer eller pålægge usunde fødevarer afgifter, så ændrer man folks købevaner. Det er dog mit indtryk, at det kan være en kompleks sag at indføre en afgift på mættet fedt, så hvis det skal gøres, kræver det, at politikere lytter til fageksperter og ikke sætter det økonomiske perspektiv højere end sundheden,« siger Morten Grønbæk.

S og SF: Måske vil vi stemme for en afgift

Det skal gøres igen, og denne gang på den rigtige måde og med det rigtige forarbejde.

I 2011 stemte Socialdemokratiet (S) og Socialistisk Folkeparti (SF) for den daværende VK-regerings lovforslag om at indføre en afgift på mættet fedt. Men da S og SF kom til magten, afskaffede de afgiften kort efter. Men oppositionen er dog stadig positivt stemt overfor idéen.

»Jeg mener, at tanken bag fedtafgiften var den rigtige. Man fik bare ikke konstrueret den rigtig fra starten. Idéen om at beskatte fødevarer, der er sundhedsmæssigt farlige, er vi som udgangspunkt fortalere for. Det gælder også alkohol og cigaretter. Derfor er jeg egentlig fortaler for en fedtafgift, hvis man finder en måde, hvor det kan gøres ordenligt på,« siger Jonas Dahl, sundhedsordfører for SF.

Også Flemming Møller Mortensen er åben for at prøve med en ny fedtafgift. 

»Jeg kan ikke huske detaljerne bag, men fedtafgiften voldte mange administrative problemer. Derfor afskaffede vi den. Jeg skal dog ikke udelukke, at vi vil overveje at indføre en ny afgift på mættet fedt, hvis argumenterne bag er solide nok. Men måske der er andre steder, hvor en afgift vil hjælpe mere,« siger Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

DF: Afgifter rammer socialt skævt

Regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, er der dog ikke meget opbakning til en ny fedtafgift. Det er folk med færrest ressourcer, der betaler gildet, når man indfører afgifter som fedtskatten. Derfor bør man ikke indføre en ny afgift, siger Liselott Blixt, formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

»Vi kommer til at ramme de mennesker, der har færrest midler, som så skal til at spise noget andet, end den mad de er vant til og kan lide, bare fordi en afgift har gjort flæskestegen eller en pakke hakket oksekød for dyr,« siger Liselott Blixt og fortsætter:

»Jeg ville selv blive irriteret, hvis folk kom og fortalte mig, hvordan jeg skal spise. Derfor vil jeg ikke selv bringe et forslag til en ny fedtafgift op i Sundheds- og Ældreudvalget.«

Videnskab.dk har prøvet at få en kommentar fra nuværende sundhedsminister, Sophie Løhde (V), men hun har endnu ikke svaret på mail eller opkald.