Fedtafgiften handlede om skattelettelser, ikke sundhed

Den omdiskuterede fedtafgift, der blev afskaffet i 2013, blev officielt indført for at forbedre folkesundheden (se faktaboks). Men det var ikke det reelle hovedformål.

Afgiften skulle i virkeligheden først og fremmest finansiere skattelettelser, viser forskning fra Københavns Universitet.

»Der var ikke blik for, at fedtafgiften skulle forbedre folkesundheden. I stedet var det politiske sigtemål at finansiere skattelettelser i skattereformen, og fedtafgiftens størrelse blev derfor sat derefter,« konkluderer Torben Jørgensen, leder af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) og professor på Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

Torben Jørgensen er forskningsansvarlig for den nye undersøgelse, der er blevet udgivet i tidsskriftet Health Policy.

Skattelettelser krævede 1,5 milliard kroner

For at forstå baggrunden for fedtafgiften skal vi tilbage til 2008, hvor den daværende regering, bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti, nedsatte en forebyggelseskommission, som skulle undersøge, hvordan sundheden i befolkningen kunne øges.

I april 2009 kom kommissionen med en rapport, der blandt andet anbefalede en afgift på særlige fødevarekategorier med mættet fedt, såsom fede mejeriprodukter.

Samme forår fremlagde VK-regeringen et politisk udspil til en ny skattereform - Forårspakke 2.0 - med skattelettelser, især til folk der betalte topskat (se faktaboks).

Skattelettelserne kunne blandt andet lade sig gøre, da regeringen i samme ombæring havde tænkt sig at indføre afgifter på usunde fødevarer med et højt indhold af mættet fedt. Afgiften på mættet fedt - den såkaldte fedtafgift, også kendt som fedtskatten - forventedes at give en ekstra indtjening på 1,5 milliard kroner plus moms, samtidig med at den skulle få befolkningen til at spise mindre usundt og leve længere (se faktaboks).

Fedtskattens størrelse blev afgjort af økonomiske hensyn

Nu viser en ny forskningsartikel, efter en gennemgang af dokumenter fra Folketingets hjemmeside, at afgiftens størrelse først og fremmest blev sat ud fra præmissen om, at den skulle indbringe 1,5 milliard kroner til statskassen - ikke at den skulle gøre befolkningen sundere.

»De politiske begrundelser bag fedtafgiftens endelige størrelse gik ikke på, at afgiften skulle hjælpe på folkesundheden. Til gengæld nedjusterede Skatteministeriet den endelige fedtafgift ud fra præmissen, at den bare behøvede at indbringe 1,5 milliard kroner til statskassen. Det var på trods af, at Forebyggelseskommissionen havde rådet VK-regeringen til en højere afgift, hvis den skulle have virkning på folkesundheden,« siger Torben Jørgensen.

Forskerholdet fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed gennemgår og analyserer i undersøgelsen alle dokumenter fra Folketingets hjemmeside, der indeholder ordet fedtafgift eller fedtskat. Det er blandt andet:

• juridiske tekster,
• lovforslag,
• parliamentariske løsninger,
• transskriptioner af Folketingets debatter og
• konsultationssvar fra interessegrupper, herunder industrien.

Indtægter fra kød mindskede fedtafgiften

I VK-regeringens første udkast til Forårpakke 2.0 var der ikke regnet med afgift på kød, men da skatteudvalget rådførte sig mundtligt med EU-kommissionen, fik de svaret, at det er i strid med EU-regler om statsstøtte, hvis kød ikke pålægges afgift.

I maj 2010 reviderede VK-regeringen og Dansk Folkeparti skattereformen, så fedtafgiften nu også inkluderede kød. Den ekstra afgift på kød gav regeringen en øget indtægt på cirka 0,5 milliard kroner og dermed en større indtægt, end de behøvede for at finansiere skattelettelserne, fortæller Torben Jørgensen.

»Den ekstra indtægt gjorde, at regeringen og Dansk Folkeparti nedjusterede fedtafgiften fra de planlagte 25 kroner til 13-14 kroner per kilogram mættet fedt med den begrundelse, at indtjeningen ellers ville overstige 1,5 milliard kroner per år, og det var mere, end hvad skattereformen krævede for at løbe rundt.«

»Det fremgår også af de dokumenter, vi har gennemgået, at regeringen samtidig arbejdede på at lempe fedtafgiften yderligere ved at øge afgiften på vin og dermed få pengene fra andet end fødevarer. Der var altså ikke blik for, at fedtafgiftens størrelse var til for at forbedre folkesundheden. I stedet var sigtet at finansiere skattelettelserne i skattereformen,« siger Torben Jørgensen.

Fedtafgiften hæves igen for at sikre 1,5 milliard kroner

Kritik fra blandt andet Dansk Industri førte til yderligere revidering af fedtafgiften, hvor den nu skulle differentieres ud fra forskellige kødudskæringers fedtprocent.

Den nye revidering af afgiften gav dog staten mindre indtægt, end den 1,5 milliard kroner som skattereformen krævede, og derfor blev afgiften hævet fra 13 kroner til 16 kroner per kilogram mættet fedt, forklarer Troels Lund Poulsen i en pressetekst på Skatteministeriets hjemmeside, uden at begrunde afgiftens størrelse med at den vil hjælpe på folkesundheden:

»Nu har vi imødekommet kritikken, men de store justeringer medfører jo, at afgiftsgrundlaget og provenuet bliver mindre, så derfor bliver vi samtidig nødt til at hæve afgiftssatsen fra 13 kroner til 16 kroner for at sikre finansieringen [af Forårspakke 2.0],« siger Troels Lund Poulsen i presseteksten.

Kun én stemte mod fedtafgiften

I januar 2011 fremsatte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti lovforslaget L111 om at indføre en fedtafgift. Den gik igennem hos Folketinget 17. marts 2011. 102 folketingsmedlemmer stemte for, og kun Liberal Alliance stemte imod. Det begrunder energi- og transportordfører for Liberal Alliance, Villum Christensen, i dag med, at:

»...afgiften ville blive et bureaukratisk monster - fuldstændig umulig at gennemskue for fødevareindustrien. Jeg havde brancheorganisationer stående ude foran mit kontor, som klagede over, at afgiften absolut ikke gav nogen mening, og de vidste simpelthen ikke, hvordan de skulle implementere den på deres produkter. Skatteministeriet gav dem - til mit kendskab - heller ingen klar vejledning,« siger Villum Christensen og fortsætter:

»Jeg kan tydeligt huske, at det lød hos de borgerlige, 'hvor pokker skulle man ellers finde de penge, hvis det ikke var fra fedtafgiften?' Det var super godt, at afgiften blev trukket tilbage igen, og man kan bare håbe, at afgiften er til skræk og advarsel for lignende initiativer.«

Fedtafgift afskaffet, fordi den ikke virkede på folkesundheden

Fedtafgiften trådte i kraft 1. oktober 2011, men blev afskaffet igen allerede 1. januar 2013 af den nyvalgte S-R-SF-regering, blandt andet med den begrundelse, at afgiften ikke havde den ønskede virkning på folkesundheden.

En undersøgelse har sidenhen vist, at salget af 12 fede fødevarer kun var faldet med 0,9 procent i løbet af fedtafgiftens levetid, og ud fra det estimerer forskerne, at det næppe ville medføre et fald i forekomsten af hjerte-kar-sygdom. En anden undersøgelse finder dog et fald på 10-15 procent i danskernes forbrug af smør, smørblandinger, margarine og olie.

LÆS OGSÅ: Fedtskat undermineret af ny forskning

Regeringen forhørte sig ikke hos sundhedseksperter

Fedtafgiften havde altså næppe den store effekt på folkesundheden, men det er ikke, fordi idéen om en fedtskat ikke vil kunne fungere. Politikerne rådførte sig bare ikke med fødevareøkonomer eller folkesundhedseksperter, og derfor gik det galt, siger Torben Jørgensen.

»Hvis Skatteministeriet havde forhørt sig hos folkesundhedseksperter, ville de have fået at vide, at de endelige afgifter ikke ville have en betydelig effekt på folkesundheden. Der skulle en højere afgift til,« siger Torben Jørgensen.

»Derfor mislykkedes fedtafgiften totalt i forhold til at forbedre folkesundheden. Her kan man også bemærke, at det ikke var Sundhedsministeriet, men Skatteministeriet, der satte rammerne for fedtafgiften.«

Det viser, at man nok ikke burde sætte økonomer til at lave sundhedspolitik, hvis formålet er at forbedre sundheden, konstaterer Bent Egberg Mikkelsen, professor i ernæring og offentlig mad på Aalborg Universitet.

»Det overrasker mig ikke, at fedtskatten fejlede i at påvirke folks madvaner. Det nytter ikke noget at sætte nogle regnedrenge til at lave den her slags afgifter alene, når de ikke ved, hvad der skal til for at forbedre sundheden i en befolkning. Det er med til at pege på, at det ikke var folkesundheden, der var politikernes primære sigtemål,« siger Bent Egberg Mikkelsen, som ikke har bidraget til den nye undersøgelse, men selv forsker i effekten af de politiske instrumenter, som politikere kan bruge til at påvirke folks madvaner.

Politikerne blev også påvirket af lobbyister

Fedtskatten havde ikke kun dårlige odds ved at være skabt ud fra et hensyn til økonomi i stedet for folkesundhed.

I gennemgangen af Folketingets dokumenter finder forskerholdet samtidig, at et stort antal af fødevareindustriens forskellige lobbygrupper og interesseforeninger kontaktede politikerne undervejs i hele processen og forsøgte at få dem til at stoppe med at indføre fedtafgiften, fjerne den fra bestemte fødevarer eller sænke den.

»Industrien kom med en lang række skyts mod politikerne, der skulle få dem til at ændre kurs, og den havde også held med det. Det var blandt trusler om retssager, at arbejdspladser ville blive lukket, og at en fedtskat ville øge grænsehandlen.«

»De problematiserede også forskningen, der peger på, at sundheden vil øges i befolkningen, hvis vi spiser mindre mættet fedt. De blev ved og ved med at henvende sig til politikerne med de her argumenter, og man kan se, at politikerne brugte nogle af argumenterne som begrundelse for ændringer i fedtafgiften, og hvornår den blev indført. Men også for afskaffelsen af fedtafgiften,« siger Torben Jørgensen og understreger, at der ikke var videnskabeligt belæg for deres argumenter.

Jeg kan tydeligt huske, at det lød hos de borgerlige, 'hvor pokker skulle man ellers finde de penge, hvis det ikke var fra fedtafgiften?'

Villum Christensen, Liberal Alliance

Industrien er nervøs for at miste salg – uden god grund, mener Bent Egberg Mikkelsen.

»Fødevareindustrien havde tydeligvis held med at argumentere, at de vil tabe handel til den tyske grænsehandel, og det vil resultere i tab af arbejdspladser, for man kan se, at politikerne gengiver disse argumenter. Men det er der ikke dokumentation for, og Skatteministeriets tal fra dengang viste, at grænsehandlen ligger og lå ganske stabilt uden større udsving fra år til år,« siger Bent Egberg Mikkelsen og fortsætter:

»Hvis politikerne havde turdet holde fast i afgiften, havde man sendt et signal til fødevareindustrien og til befolkningen om, at man finder det vigtigt, at man skærer ned på sukker og mættet fedt og lever sundere. Og dette signal – altså viljen til at vise handling fra det offentliges side - er efter min mening en vigtig og overset effekt på befolkningen.«

Forsker: Selvfølgelig var fedtskatten en indtægtskilde

Mens resultaterne af den nye forskning nok vil overraske nogle mennesker, kommer de ikke bag på andre.

Det er faktisk slet ikke overraskende, at fedtskatten også havde til formål at tjene penge til statskassen, og at politikerne tog hensyn til industrien, siger Jan Holm Ingemann, lektor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

»Afgifter, som fedtafgiften, har sædvanligvis et dobbelt formål. Det er typisk den måde, man tilrettelægger den her slags afgifter og finansierer ens politiske tiltag. Det er i høj grad en del af den realpolitiske hverdag,« siger Jan Holm Ingemann og fortsætter:

»Det er heller ikke overraskende, at politikerne i denne sag har lyttet til industriens kritik. Når det gælder fødevarer, er der i høj grad en lang tradition i Danmark for, at man lytter til industrien. I ministerierne tager man i meget stort omfang hensyn til de interesser, fødevareindustrien måtte have. Så der er sådan set ikke noget nyt der.«

LÆS OGSÅ: Dansk politik svømmer i lobbyisme

Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, om sundhedsinteresserne har været inddraget tilstrækkeligt i forbindelse med udformningen af fedtafgiften, bemærker Jan Holm Ingemann.

»Vi lever i en epoke, hvor der er stor fokus på sundhed i den offentlige debat. Derfor kan man også argumentere, at det ville have været fornuftigt at lytte til de sundhedsfaglige eksperter i højere grad end industriens interesser. Men disse policy-fællesskaber mellem ministerier og industri ændrer man nok ikke lige fra den ene dag til anden,« siger Jan Holm Ingemann.

Vi har præsenteret forskernes konklusioner for Troels Lund Poulsen, der i dag er erhvervs- og vækstminister, og spurgt ham, hvorfor han, som ansvarlig for det endelige lovforslag, ikke tog kontakt til folkesundhedseksperter. Vi har i samme ombæring spurgt ham, om han prioriterede folkesundheden eller finansieringen af skattelettelserne højest. Han har ikke ønsket at kommentere sagen.

Forskerne anbefaler nu, at politikerne laver en fedtskat, hvor endemålet er folkesundhed. Læs artiklen: Forskere: Indfør en ny fedtskat!