Forskere: Grønland mangler et naturhistorisk museum

Vidste du, at der i Grønland er fundet nogle helt unikke dinosaurfossiler? At landet dækker over nogle af verdens mest unikke geologiske formationer? Eller at det faktisk er muligt at se et fodaftryk fra dinosaurer på en gåtur i fjeldene i Nordøstgrønland?

Grønland er på mange måder et Eldorado, når det kommer til naturhistoriske forskningsmål. Det er bare de færreste almindelige mennesker, der er klar over det. Der findes nemlig ikke et Naturhistorisk Museum i Grønland, og derfor kurateres flere af landets flotte fund andre steder, som i Danmark.

Dermed går grønlænderne glip af en vigtig del af deres lands historie, lyder det fra flere forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Der findes adskillige fund fra Grønland af enestående videnskabelig og udstillingsmæssig værdi, som bare venter på deres rette plads i Grønland,« siger Daniel Thorleifsen, direktør for Grønlands Nationalmuseum.

Naturhistorie er en del af lovgivningen

Museumsverdenen er stadig forholdsvis ny i Grønland, og alle landets museer er etablerede inden for de sidste 40-50 år; Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (NKA) i Nuuk er det ældste og blev opført i midten af 1960’erne.

Til sammenligning blev Danmarks Nationalmuseum etableret i 1849, mens Danmarks første naturhistoriske museum så dagens lys i 1921.

Sidenhen er blandt andet et kunstmuseum i Nuuk, et specialmuseum for handel, søfart og industri i Sisimiut og et frilandsmuseum i Nanortalik kommet til. Flere steder rundt omkring i Grønland er lokalmuseer poppet op.

Men et egentligt Naturhistorisk Museum findes ikke, og det på trods af at den grønlandske museumsforordning siden 1998 har sagt, at Grønlands Nationalmuseum og Arkiv samt lokalmuseerne ikke blot har ansvaret for at belyse den grønlandske kulturhistorie, men også naturhistorien.

Alligevel har naturhistorien indtil nu været en sort plet på den grønlandske museumsverden. Alle de fund, der er gjort på grønlandsk jord, befinder sig andre steder i verden hos eksterne samarbejdspartnere.

LÆS OGSÅ: 100 år gamle billeder viser tidlig forskning på Grønland

Grønland er et unikt, naturhistorisk sted

Grønland er et af det mest unikke steder i verden, når vi taler naturhistoriske levn. Det fortæller Bo Albrechtsen, som er souschef på NKA og en af dem, der nærer et stærkt ønske om at få et naturhistorisk museum til landet.

Hør ham fortælle om behovet for at få et sådant museum til Grønland i videoen her:

Bo Albrechtsen fremhæver de unikke geologiske formationer i Nordøstgrønland, som i det meste af verden i dag er placerede længere nede i jorden, men visse steder i Grønland stadig ligger blottet på jordens overflade.

»I disse forekomster ligger indlejret palæontologisk materiale fra helt specifikke perioder. Det unikke i Nordøstgrønland er, at man har mulighed for at finde materialet fra denne specifikke periode lige på overfladen. Det er sågar muligt at finde fodaftryk fra dinosaurer på klippeoverfladerne,« siger han og fortsætter:

»Det har været kendt af udenlandske palæontologer i mange år, og gennem tiden er der også fjernet mange fossiler fra landet, fossiler, som nu befinder sig på diverse universiteter og museer rundt omkring i verden.«

Exceptionelle dinofund i Grønland

I dag befinder de fleste naturvidenskabelige fund fra Grønland sig dog i Danmark. Den primære samarbejdspartner er Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, men nogle af Grønlands flotteste dinosaurfund er til udlån hos Geocenter Møns Klint i Danmark.

Geocentret udstiller materiale, de selv har fundet på en storstilet Dinosaurekspedition i Grønland i 2012, foruden lånemateriale fra tidligere ekspeditioner fra Harvard University. Samlet giver disse fund et billede af faunaen på Østgrønland i Triastiden.

På Geocenter Møns Klint arbejder erhvervs-ph.d.-studerende Eliza Estrup, som er palæontolog og har en stor viden om floraen og faunaen i Trias-tiden i Grønland. Hun har deltaget i dinosaurekspeditionen og været med til at gøre nogle af de unikke dinofund.

LÆS OGSÅ: Dinosaur-ekspedition i Grønland er stor succes

»Grønland er et af de få steder i verden, hvor der findes aflejringer fra Triastiden, men der er i det hele taget en masse fossiler fra mange forskellige tidspunkter. Det er et meget spændende sted at gå på opdagelse, og vi har gjort nogle virkelig flotte fund,« siger Eliza Estrup, som laver ph.d. om udstillingsdidaktik, særligt om værdien af brug af dinosaurer i udstillinger.

Banebrydende 'dino'-fund: krokodillens fætter

På dinosaurekspeditionen i 2012 fandt forskerne blandt andet supplerende knogler til et unikt, næsten fuldkomment fossil fra en plateosaur, som blev fundet af forskere fra Harvard tilbage i 1980'erne. Plateosauren var en af de første dinosaurer i verden, og dyret, der blev fundet, var 5-6 meter langt.

Derudover fandt man i 2012 en mindre plateosaur, skulderbladet fra en babydinosaur og en rovdinosaur.

Det mest banebrydende fund var dog fundet af en phytosaur, som strengt taget ikke er en dinosaur, men mest af alt minder om en krokodille. I virkeligheden var det dog en helt unik dyregruppe, som uddøde ved Triastidens afslutning og derfor er meget ringe kendt.

»De tilhører Grønland«

Egentlig skulle dinosaurfundene være overgået til Statens Naturhistoriske Museum i Danmark. Men museet var villigt til at lave en aftale med Geocentret, så hele fossilmaterialet kunne fremvises samlet i den udstilling, der i dag befinder sig på Geocenter Møns Klint, fortæller Eliza Estrup.

I slutningen af juli 2016 sættes endnu en dinosaurekspedition i Grønland i gang. Heller ikke denne gang er der udsigt til, at grønlænderne selv får glæde af fundene fra Jameson Land i Østgrønland – medmindre de har planer om at slå et smut forbi Møn altså.

Det er synd og skam, mener Eliza Estrup. Af samme grund arrangerer hun selv en udstilling i Østgrønland senere i år for at udstille nogle af de fund, som grønlændere har i deres egen baghave.

»De tilhører Grønland, og jeg mener, at de bør komme tilbage dertil. Der er ikke mange grønlændere, især ikke i de små bygder, der har en fornemmelse af, hvad deres land rummer af fantastiske fund. Jeg tror, det betyder meget for et folks selvfølelse, at man ved, man bor et sted, hvor der er en naturhistorisk arv,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Arkæologisk gennembrud kan opklare mysterium om de grønlandske vikinger

En naturlig del af ønsket om selvstændighed

I 2009 opnåede Grønland for første gang nogensinde selvstyre, og det er en helt naturlig del af udviklingen mod at blive et mere selvstændigt land og folk også at kunne varetage sin egen historie, mener Bo Albrechtsen.

»Vi (forskerne, red.) har fra starten (1998, red.) været klar over, at vi ikke har de fornødne faglige kompetencer eller, for den sags skyld, magasiner til at opbevare materialet i. Derfor har vi lavet samarbejdsaftalen med Statens Naturhistoriske Museum, som kuraterer for os. Men i takt med ønsket og kravet om øget selvstændighed er den grønlandske befolkning interesseret i at kunne klare så mange opgaver som muligt selv,« siger han og fortsætter:

»Det er et naturhistorisk museum en oplagt del af. Vi skal lægge pres på politikerne for også at kunne hjemtage området for naturhistoriske levn. Vi har indhold til museet. Vi har mulighed for besættelse af spændende forskerstillinger med folk fra Europa og for langsomt at skabe uddannelsesinteresse for grønlandske studerende på samme måde, som det er set inden for kulturhistorien. Det, der mangler, er penge.«

Minister: Et naturhistorisk museum er 'nice to have'

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv får sine årlige driftsmidler fra Grønlands Selvstyre og er på den grønlandske finanslov. Museet omfatter i dag arkæologiske – og etnografiske samlinger samt nyere tids historie, kunst og kunsthåndværk – hvis det skulle udvides til også at indbefatte naturhistoriske levn, ville det kræve en beslutning fra politisk side.

Men ifølge den grønlandske forskningsminister, Nivi Olsen, er der ikke umiddelbart udsigt til, at der bliver afsat penge til en sådan udvidelse.

»Vi har mange ønsker inden for mit ressortområde, men finanslovsprocessen i disse år bærer præg af, at der skal prioriteres skarpt, da der ikke er mange midler at gøre godt med,« skriver ministerens sekretær på vegne af Nivi Olsen, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i Grønland, i en mail til Videnskab.dk.

Et Naturhistorisk Museum er ifølge Nivi Olsen ’nice to have’ – mens andre prioriteter, såsom lufthavne og boliger, vejer tungere.

»Vi vil gerne have et Nationalgalleri, en ny parlamentsbygning, et overdækket nationalstadion, og ja, også gerne et Naturhistorisk Museum - men den slags byggerier vil i dag være afhængige af fondsfinansiering, hvis de skal realiseres. Lufthavne, havneudvidelse, uddannelsesbyggerier og boliger prioriteres i disse år.«