Forskere: »Der er tegn på, at krigen begynder at tære på Ruslands økonomi«

Cecilie Sendstad og Julie Helseth Udal har forsket i russisk økonomi, længe før Rusland invaderede Ukraine i 2022.

De mener, det er vigtigt at følge den økonomiske udvikling i Rusland — både for at sige noget om, hvor længe Rusland har råd til fortsat at føre krig i det nuværende tempo, men også hvordan det påvirker den almindelige russer.

»Det kan sige noget om folks vilje til at støtte Putin-regimet,« siger Julie Helseth Udal.

Højere løn og lavere arbejdsløshed

Da de økonomiske sanktioner, som for eksempel forbuddet mod import af russisk olie og gas, trådte i kraft, troede mange, at den russiske økonomi ville bryde sammen.

Sådan gik det ikke. Den russiske økonomi har budt på mange overraskelser, mener forskerne.

Cecilie Sendstad er chefforsker ved Forsvarets forskningsinstitut (FFI) i Norge og projektleder for strategiske forsvarsanalyser. Hun har beregnet, at krigen i Ukraine koster russerne to milliarder kroner om dagen. Alligevel står den russiske befolkning langt bedre stillet økonomisk sammenlignet med krigens begyndelse.

Ifølge Ruslands officielle statistikbureau, Rosstat, steg reallønnen i Rusland med næsten 8 procent i 2023, og væksten er fortsat i 2024.

Arbejdsløsheden er den laveste siden Sovjetunionens fald.

Også personer, der står uden for arbejdsstyrken, har fået det bedre økonomisk. Pensionen steg med 3,3 procent i 2023.

Reduktion i sociale udgifter

I statsbudgetterne for 2022, 2023 og 2024 var der ingenting, som blev nedprioriteret, fortæller forskerne.

I statsbudgettet for 2025 ser forskerne for første gang siden 2022, at nogle ting er blevet nedprioriteret. Her er der lagt op til en reel reduktion af de sociale udgifter på omkring 20 procent.

»Det kan tyde på, at Rusland er nået til et punkt, hvor man er nødt til at skære i visse udgifter for at kunne finansiere krigen,« siger Julie Helseth Udal.

Det kan ramme velfærdsordninger og gå ud over den russiske befolkning på længere sigt, mener forskerne.

Er det propaganda?

Forskerne spørger sig selv: Kan det virkelig være rigtigt, at det går bedre for den russiske økonomi, efter de gik i krig? Eller er det propaganda, så vi får indtrykket af, at det går godt i Rusland på trods af sanktionerne?

For at kunne svare på disse spørgsmål skal forskerne sammenholde mange forskellige kilder.

»Vi bruger for eksempel information fra angiveligt uafhængige meningsmålinger, der siger noget om, hvordan folk oplever, at de har det. Det er selvfølgelig information, som vi skal forholde os kritiske til i dagens Rusland,« siger Julie Helseth Udal.

Når de studerer statistik og meningsmålinger blandt private virksomheder, ser de for eksempel, at de kæmper med manglende arbejdskraft.

»Det giver os yderligere tro på, at vi kan stole på den officielle beskæftigelsesstatistik, selvom vi stadig skal tage forbehold.«

Arbejderklassen tjener mest på krigen

Forskere fra det finske forskningsinstitut BOFIT foretog tidligere på året en undersøgelse af ændringer i bankindskud i forskellige russiske regioner.

De fandt usædvanlig høj vækst i flere lavindkomstregioner og peger på, at disse indskud kan bruges til at sige noget om, hvor de soldater, der er rekrutteret til krigen, kommer fra.

Når forskerne splitter de officielle russiske tal for lønvækst op i Ruslands forskellige føderationer, ser de nogenlunde det samme.

Der er forskel på lønvæksten i de forskellige regioner, og i 2023 var den særlig stærk i flere lavindkomstområder.

»Det kan blandt andet skyldes øgede lønninger i forsvarsindustrien og rekruttering af et stort antal personer fra netop de områder til krigen i Ukraine. Middelklassen i de store byer har haft lavere lønvækst,« siger Julie Helseth Udal.

»Det kan altså se ud, som om det er den russiske arbejderklasse, der har tjent mest på krigen. Personer, der driver private virksomheder i Rusland, har det ikke helt så nemt. De har fået højere omkostninger, og fra 2025 vil afgiftsniveauet også stige,« siger Cecilie Sendstad.

Et signal til Vesten?

I statsbudgettet for 2025 varsler Rusland endnu en kraftig stigning i forsvarsbudgettet. Tæt på en tredjedel af statsbudgettet skal næste år gå til landets væbnede styrker.

Indtil videre i krigen har Rusland kun budgetteret med et øget forsvarsbudget i et år, mens de følgende år har vist en nedtrapning til det normale niveau. En ændring i dette års budget er, at man har lagt meget høje forsvarsudgifter ind i hele den treårige planperiode.

»Det her kan være et signal til Vesten om, at de ikke har tænkt sig at give op foreløbig,« siger Cecilie Sendstad.

Hvor kommer pengene fra?

Efter Rusland invaderede Ukraine i 2022, har de russiske myndigheder brugt flere statslige penge på de fleste områder; ikke kun forsvar.

Det russiske statsbudget kører med et dundrende underskud, mener forskerne. Statsbudgettet finansieres ved at optage statsgæld, øge skatterne og dræne midler fra landets statslige 'oliefond', i Rusland kaldet den Nationale Velfærdsfond.

Det er blandt andet penge, der egentlig er øremærket til pension i fremtiden.

Centralbanken er bekymret

Den russiske centralbankchef Elvira Nabiullina, har givet udtryk for bekymring over den økonomiske udvikling i landet.

Centralbanken har hævet styringsrenten (som er den rente, som centralbanken fastsætter for at påvirke landets økonomi, red.) til 19 procent, og inflationen er nu 9 procent. Finanspolitikken skal strammes endnu mere for at tøjle prisstigninger og inflation, mener hun.

Men statsgælden forfalder først i slutningen af 2030'erne. Derfor kan de russiske myndigheder fortsætte med at bruge penge på denne måde i mange år fremover, mens de skubber problemerne foran sig, mener forskerne ved Forsvarets Forskningsinstitut.

Jo mindre russerne føler krigen på pengepungen, desto mindre grund er der til at protestere og modsætte sig. Den lave arbejdsløshed og stigningen i lønninger og pensioner bidrager til indenrigspolitisk stabilitet, skrev forskerne i en kronik tidligere i år.

Har rystet sanktioner af sig

De russiske økonomer har været dygtige til at ryste sanktionerne af sig, siger Cecilie Sendstad.

»De har brugt alle værktøjerne i værktøjskassen til at omlægge økonomien. Det mest overraskende er, hvordan det er lykkedes at få fat i fartøjer og fremskynde eksporten af råolie, så de kan sælge olie og gas i lige så store mængder, som de gjorde før.«

Især Indien har vist sig som en vigtig importør af råolie. Kina køber i dag også langt mere olie og gas fra Rusland, og Rusland handler også mere fra Kina.

Forskerne kan i de internationale handelsstatistikker se, at Kina er ved at udfylde det tomrum, som Vesten har efterladt.

Teknologi, der tidligere kom fra Vesten, kommer nu fra Kina.

»Virksomhedsejere siger i spørgeundersøgelser fra den russiske centralbank, at kvaliteten er dårligere og varerne dyrere. Det gælder blandt andet værktøjer til maskinel bearbejdning, som er meget vigtige i forsvarsindustrien. Det er disse værktøjer, der gør det muligt at masseproducere udstyr,« forklarer Julie Helseth Udal.

Meget bliver hemmeligholdt

På trods af, at Rusland har formået at vende sin import og eksport mod andre handelspartnere, har sanktionerne haft stor betydning, siger Cecilie Sendstad.

»Rusland har ligesom Norge haft en enorm stigning i indtægterne fra olie og gas de seneste år. Havde det ikke været for sanktionerne, havde den russiske økonomi klaret sig betydeligt bedre,« siger Cecilie Sendstad.

De to forskere vil fortsat følge udviklingen i den russiske økonomi, men de indrømmer, at det kan blive en langt større udfordring i fremtiden.

I det seneste statsbudget har myndighederne klassificeret, det vil sige hemmeligholdt, langt flere oplysninger end tidligere år. Og det, der ikke er klassificeret, indeholder mindre relevante oplysninger end tidligere, siger Julie Helseth Udal.

De russiske myndigheder har også tilbageholdt andre typer økonomisk statistik efter invasionen i 2022.

»Øget klassificering og hemmeligholdelse gør vores arbejde mere vanskeligt, og vi skal bruge flere informationskilder end tidligere,« slutter hun.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.