Kan Grønland blive selvstændigt? Juridisk set er svaret et klart ja. Den grønlandske selvstyrelov fra 2009 viser, hvordan Grønland kan træde ud af rigsfællesskabet.
Samtidig fik Grønlands befolkning status som nation under international ret.
Men med Trumps drømme om at gøre Grønland til en del af USA er spørgsmålet, om selvstændighed stadig er geopolitisk muligt.
Jeg forsker i EU’s historie, og svaret synes faktisk ligetil. Grønlands vej til selvstændighed går gennem et nyt EU-medlemskab.
Før vi når til den konklusion, skal vi se, hvorfor USA næppe vil acceptere et selvstændigt Grønland uden EU-medlemskab.
Grønland er et geopolitisk brændpunkt
Da krisen mellem USA og Rigsfællesskabet var på sit højeste, fløj Danmark blodposer til Grønland og var klar til »at sprænge landingsbaner i luften«, skrev DR for nylig.
Spændingerne er mindre voldsomme lige nu, men USA har stadig en udtalt sikkerhedspolitisk interesse i at kontrollere Grønland:
Klimaforandringerne åbner nye sejlruter nær Arktis og gør udvindingen af Grønlands rige naturressourcer mindre omkostningskrævende. Og Grønland er en del af den vestlige halvkugle, hvor Trump er stålsat på amerikansk dominans (den såkaldte ’Donroe-doktrin’, læs mere her).
Siden den kolde krig har både USA og Danmark nedrustet i Arktis. Nu truer Rusland og Kina i en grad, så kontrollen over Grønland igen står øverst på dagsordenen.
75 år gammel aftale gav USA vide rammer i Grønland
At USA er sikkerhedspolitisk interesseret, er ikke nyt. Grønland har i kraft af sin geopolitiske placering spillet en central rolle for USA’s sikkerhed siden midten af det tyvende århundrede.
Allerede under 2. verdenskrig forhandlede Danmarks ambassadør i Washington Henrik Kauffmann på egen hånd en baseaftale på plads med USA, der gav fri adgang til at agere sikkerhedspolitisk på Grønland.
Den aftale blev genforhandlet i 1951, efter at Danmark var blevet en del af NATO. Aftalen gav blandt andet USA lov til at etablere baser i Grønland, hvor amerikanerne opstillede radarstationer, der skulle advare mod et atomangreb fra Sovjetunionen.
Dermed havde og har Danmark kun formel suverænitet over Grønland (se mere i faktaboksen). Og det er nærmest utænkeligt, at nogen amerikansk administration vil acceptere, at Danmark opsiger 1951-aftalen.
Dette grundvilkår, hvad angår Grønlands suverænitet, vil også gælde et eventuelt selvstændigt Grønland.
\ Hvem havde reelt suveræniteten i Grønland?
For 80 år siden ville USA også gerne eje Grønland, men Danmark takkede nej til et købstilbud i 1946. I stedet indgik man 1951-aftalen, der byggede videre på aftalerne fra 2. verdenskrig.
Under den kolde krig havde Danmark som nævnt formel suverænitet over Grønland. Men reelt kunne den amerikanske stormagt gøre, som det passede dem.
Den danske regering måtte ovenikøbet i hemmelighed se igennem fingre med, at USA opbevarede atomvåben på Grønland, selvom det var imod officiel dansk politik.
Den historie kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklen ’Atomvåben, tvangsflytning og giftigt affald: Her er 3 militære møgsager i Grønland’ og videoen lige herunder.
Grønland får næppe lov til at stå alene
I dag synes vejen til Grønlands selvstændighed således blokeret. Et selvstændigt Grønland vil blive tvunget til at acceptere en forsvarsaftale, hvor USA fortsat varetager hovedansvaret for landets sikkerhed.
Men er det nok for USA? Vil et selvstændigt Grønland med kun 56.000 indbyggere og en relativ usikker økonomisk base være stabilt nok til USA’s smag? Næppe.
Et godt bud er, at Grønland udover en fortsættelse af forsvarsaftalen af 1951 vil skulle forhandle en tæt associeringsaftale med USA (den model kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklen)
Prisen vil være en massiv amerikansk indflydelse på Grønlands demokrati. Og med Trumps tilgang er det stærkt tvivlsomt, om Grønland overhovedet ville kunne fastholde sin selvstændighed.
Vil Grønland forlade Danmark, mens Trump er ved magten, er der stor risiko for at blive ’spist’. Men der er en anden mulighed: Den hedder grønlandsk EU-medlemskab.
Grønlands forhold til EU
Ironisk nok har Grønland allerede været medlem af EU, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF). Da Danmark trådte ind i EF i 1973, var det sammen med Grønland.
Det skete mod grønlændernes eget ønske, da 71 procent af vælgerne stemte nej.
Efter Grønland fik selvstyre i 1979, afholdt man derfor en ny folkeafstemning i februar 1982 om EF-medlemskabet. Her stemte 52 procent nej tak til Europa, hvorpå Grønland trådte ud af EF i 1985.
Men Grønland blev en del af EF’s program for ’oversøisk lande og territorier’, hvorfor Grønlands befolkning fik – og stadig har – status som EU-borgere.
Desuden gælder EU’s artikel 42.7 om gensidig assistance i forbindelse med et angreb af en fjendtlig stat mod et medlemslands territorium ikke kun Danmark, men sandsynligvis også Grønland.
Da krisen med USA var på sit højeste, deltog en række europæiske lande med Frankrig i spidsen således i en øvelse i Grønland som indirekte skulle afskrække USA fra et angreb.
Grønland er altså tættere knyttet til EU i dag, end mange måske ved.
Hvis Grønland bliver selvstændig, vil dets status som ’oversøisk land og territorium’ ophøre. Og udenfor det danske kongerige vil man også stå uden EU’s solidaritet og hjælp, hvis man angribes af et andet land.
Mange fordele ved et grønlandsk EU-medlemskab
Et grønlandsk EU-medlemskab vil give et solidt grundlag for en grønlandsk stat. Som EU-medlem vil Grønland være repræsenteret i de europæiske institutioner med samme formelle status som andre medlemslande.
EU har allerede i Malta og Luxembourg to medlemslande med mindre end én million indbyggere, så Unionen diskriminerer ikke mod småstater.
EU leverer tværtimod en institutionel og juridisk ramme, der beskytter småstaters position i Europa.
Endvidere vil et EU-medlemskab kunne give den økonomiske ramme, som Grønland skal bruge for at kunne fungere som selvstændig stat.
EU’s regionspolitik investerer systematisk i regioner, som er økonomisk underudviklet. Indenfor disse rammer ville EU kunne levere den økonomiske støtte, Grønland har brug for, når det danske bloktilskud afvikles efter selvstændighed.
Endelig vil et EU-medlemskab betyde, at Grønland ikke vil kunne annekteres af USA, da det i endnu højere grad end i dag vil betyde en direkte konfrontation mellem USA og Europa.
Og EU-medlemskabet vil samtidig beskytte Grønland mod andre stormagter som Rusland og Kina.
Selv med EU-medlemskab vil USA dog kræve at fastholde sine baser og sin sikkerhedspolitiske adgang til Grønland – det er næppe til forhandling.
Hvordan kommer Grønland ind i EU?
Vejen til et grønlandsk EU-medlemskab ser i disse år lettere ud end nogensinde før.
Trumps underminering af NATO fungerer som en katalysator for alvorlige geopolitiske overvejelser for Grønlands nabolande.
Island har netop besluttet at afholde en folkeafstemning 29. august om, hvorvidt man skal genoptage forhandlinger om EU-medlemskab, som man ellers havde opgivet tilbage i 2009.
Debatten i Norge om EU-medlemskab er også ved at blive genoptaget i disse måneder.
Måske det vil inspirere Grønland til at udskrive en folkeafstemning om at træde fuldt ind i EU som del af Kongeriget Danmark?
Grønland vil sidenhen kunne vælge selvstændighed, samtidig med at man forhandler med EU om at forblive i unionen med den nye status. Det bliver dog ikke nødvendigvis let.
Mulighed for særbehandling af Grønland
EU har tidligere signaleret, at eksempelvis et selvstændigt Catalonien eller Skotland ikke automatisk ville forblive i EU. Og formelt vil et grønlandsk EU-medlemskab skulle godkendes af alle EU’s medlemslande.
Min vurdering er dog, at Grønlands særlige status som tidligere koloni, de få indbyggere og landets geopolitiske betydning samlet kan medføre særbehandling fra EU’s side.
Grønlands regering har i forbindelse med krisen i januar-februar udløst af Trump klart udtalt, at man vælger Danmark, NATO og EU fremfor USA.
Hvis Grønland virkelig vil fastholde drømmen om selvstændighed, går vejen over EU.
