KOMMENTAR: Grønland er uundværlig for den globale klimaforskning, men Trump har ikke vist interesse for klimaindsatsen. En amerikansk overtagelse af Grønland kan derfor sætte verdens vigtigste klimadata og det internationale samarbejde over styr.
\ Automatisk oplæsning
KOMMENTAR: Grønland er uundværlig for den globale klimaforskning, men Trump har ikke vist interesse for klimaindsatsen. En amerikansk overtagelse af Grønland kan derfor sætte verdens vigtigste klimadata og det internationale samarbejde over styr.
Det tager omkring 30 minutter at spadsere fra Trump Tower gennem Central Park til den amerikanske pendant til Statens Naturhistoriske Museum, American Museum of Natural History.
Hvis USA's præsident nogensinde skulle ulejlige sig ind på museet, vil han støde på Ahnighito (også kaldet Cape York-meteoritten), som er en af de største meteoritter, der nogensinde er fundet.
Meteoritten, som vejer hele 58 tons, blev fragtet fra det nordvestlige Grønland og solgt til American Museum of Natural History af den amerikanske flådeofficer og polarforsker Robert E. Peary i 1897 med hjælp fra lokale inuitguider.
I flere århundreder før den danske kolonisering havde Grønlands befolkning brugt fragmenter af meteoritten til at fremstille værktøj og jagtudstyr.
Robert E. Peary tog denne ressource fra den oprindelige befolkning og solgte meteoritten for 40.000 dollars. Et beløb, der i dag svarer til sølle 1,5 millioner amerikanske dollars.
Det var en handel lige så ensidig som noget, den nuværende amerikanske præsident måtte overveje.
I dag har Donald Trump blikket rettet mod en langt større 'præmie' end en meteor. Hans pres for, at USA skal overtage Grønland, signalerer et skifte fra forhandling til dominans.
De videnskabelige konsekvenser ville være enorme. En ren amerikansk overtagelse ville true med at forstyrre det åbne videnskabelige samarbejde, der hjælper os med at forstå truslen fra et stigende havniveau.
Grønland er selvstyrende på alle områder undtaget forsvar og udenrigspolitik, og som en del af Kongeriget Danmark er Grønland inkluderet i NATO.
Som i ethvert andet land er adgangen til land og kystområder strengt reguleret gennem tilladelser, der angiver, hvor arbejdet må foregå, og hvilke aktiviteter der er tilladt.
I årtier har Grønland givet internationale forskere tilladelse til at afdække de miljømæssige hemmeligheder, der ligger gemt i isen, i klipperne og på havbunden.
Amerikanske forskere har været blandt dem, der har haft mest glæde af dette samarbejde, når de har boret dybt ned i isen for at afdække den historiske sammenhæng mellem CO2 og temperaturen eller ved gentagne NASA-missioner for at kortlægge landet under iskappen.
Hele verden skylder både Grønland og USA – ofte i samarbejde med andre nationer – en enorm tak for denne videnskabelige fremgang og udvikling, som er foregået åbent og retfærdigt.
Det er afgørende, at dette arbejde fortsætter.
Forskning viser, at omkring 80 procent af Grønland er dækket af en kolossal iskappe, som (hvis den smeltede helt) ville hæve det globale havniveau med cirka 7 meter (højden på et to-etagers hus).
Denne is smelter hurtigere og hurtigere, i takt med at kloden bliver varmere.
Det frigiver enorme mængder ferskvand til Nordatlanten, hvilket potentielt kan forstyrre den havcirkulation, der regulerer klimaet på den nordlige halvkugle.
De resterende 20 procent af Grønland er omtrent på størrelse med Tyskland. Geologiske undersøgelser har afsløret en rigdom af mineraler, men økonomer vurderer, at disse sandsynligvis vil blive brugt til at drive den grønne omstilling frem for at forlænge brugen af fossile brændstoffer.
For selvom her findes kul, er det på nuværende tidspunkt for dyrt at udvinde og sælge, og der er ikke opdaget større oliefelter.
I stedet er det kommercielle fokus rettet mod 'kritiske mineraler', som industrien har problemer med at skaffe, og som er uundværlige for produktionen og kan anvendes i grøn teknologi – fra vindmøller til batterier i elbiler.
Grønland rummer derfor både videnskabelig viden og ressourcer, der kan hjælpe os med at undgå klimakatastrofen.
Trump har imidlertid ikke vist nogen interesse for klimaindsatsen. Han har trukket USA ud af Paris-aftalen for anden gang, og i januar 2026 annoncerede han, at USA også ville forlade IPCC – det globale videnskabelige organ, der vurderer konsekvenserne af fortsat afbrænding af fossile brændstoffer.
Hans retorik har indtil nu handlet om at erhverve Grønland af 'sikkerhedsmæssige' årsager, med antydninger om adgang til mineralrigdommen, men uden at nævne den kritisk vigtige klimaforskning.
Ifølge forsvarsaftalen om Grønland fra 1951 mellem Danmark og USA har amerikanerne allerede en militærbase ved Pituffik i det nordlige Grønland, som nu primært fokuserer på rumaktiviteter.
Forsvarsaftalen indebærer, at USA i regi af NATO har ret til fri adgang overalt i Grønland og mulighed for at udvide den militære tilstedeværelse, hvis det bliver nødvendigt.
At forsøge at garantere amerikansk sikkerhed i Grønland uden for NATO ville underminere den eksisterende aftale, mens en ensidig amerikansk overtagelse vil risikere, at forskere fra resten af verden mister adgang til et af de vigtigste steder for klimaforskning.
Grønlands suveræne status og styreform adskiller sig fra nogle andre markante polare forskningsområder. For eksempel har Antarktis i mere end 60 år været reguleret gennem en international traktat, der blev underskrevet i 1959 og dedikerer Antarktis til fredelige formål og videnskabelig forskning, forbyder militær aktivitet, atomvåben samt minedrift og fastfryser territoriale krav, mens den beskytter miljøet.
Svalbard, som har norsk suverænitet i kraft af Svalbardtraktaten fra 1920, opererer med et stort set visumfrit system, der giver borgere fra næsten 50 lande mulighed for at bo og arbejde på øgruppen, så længe de overholder norsk lov.
Interessant nok hævder Norge, at videnskabelige aktiviteter ikke er omfattet af traktaten; en påstand, som næsten alle andre parter er uenige i. Rusland har en permanent station i Barentsburg, Svalbards næststørste bosættelse, hvor der udvindes små mængder kul.
I modsætning til Antarktis eller Svalbard har Grønland ingen traktat, der eksplicit beskytter adgang for internationale forskere. Åbenheden over for forskning afhænger derfor ikke af international lov, men af Grønlands fortsatte politiske stabilitet og imødekommenhed – altsammen noget, der kan blive truet af amerikansk kontrol.
Hvis Grønland ønsker at tage en radikal tilgang, kunne landet udvikle sin egen traktatlignende ordning med udvalgte partnerlande gennem NATO, hvilket ville muliggøre samarbejde om sikkerhed, mineralundersøgelser og videnskabelig forskning under grønlandske regler.
Grønlands fremtid bør ligge hos grønlænderne og hos Danmark. Fremtiden for klimavidenskaben – og overgangen til en sikker og velstående fremtid globalt – afhænger af fortsat adgang til Grønland, under vilkår der fastsættes af dem, der bor der.
Ahnighito-meteoritten – hentet knap 100 kilometer fra den amerikanske Pituffik-rumbase – er en påmindelse om, hvor let den kontrol kan gå tabt.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
