Forsker forudser medaljefordelingen ved vinter-OL

De russiske værter har meget på spil ved vinter-OL i Sochi.

Den russiske præsident Putin ser helst Rusland slutte med flest medaljer ved vinter-OL på hjemmebane i Sochi, og det russiske sportsministerium lancerede i sommer en ambitiøs fem-års-plan. Planen skal bringe Rusland tilbage til den olympiske elite med en top-tre placering allerede ved legene på i Sochi.

Men meget tyder på, at russerne må forberede sig på en skuffelse.

I hvert fald, hvis man skal tro et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Economic Policy in Emerging Economies 2013.

Ved hjælp af en model testet på tidligere resultater, forudsiger studiet, at USA, Tyskland og Canada vil løbe med flest medaljer, mens Rusland må tage til takke med en fjerdeplads, når det endelige medaljeregnskab gøres op.

Økonomi og indbyggertal er vigtigst

Modellen tager højde for en lang række faktorer, som har vist sig at kunne forklare meget af medaljefordelingen ved tidligere olympiader.

Og meget tyder på, at også politikerne selv – og ikke bare atleter og trænere – kan lastes, hvis de høje forventninger ikke indfries.

Studiet viser nemlig, at der er en klar sammenhæng mellem et lands økonomi og fordelingen af medaljer.

De to vigtigste forklaringer på medaljefordelingen lader nemlig til at være landenes bruttonationalprodukt per indbygger og befolkningens størrelse.

Det fortæller forfatteren til studiet, Wladimir Andreff, der er professor emeritus i økonomi ved det franske Sorbonne-universitet i Paris.

Han har i mange år arbejdet på at udvikle en model, der kan forudsige fordelingen af medaljer til de store internationale sportskonkurrencer.

Størrelse er ikke nok

»Grundlæggende kan man sige, at hvis du er et rigt land, så vil du sandsynligvis også vinde mange medaljer. Omvendt kan du forvente få medaljer, hvis dit land er meget fattigt. Atleter fra Danmark må altså forventes at klare sig forholdsmæssigt bedre end atleter fra Etiopien. Sådan er det altid, og det viser sig altså også at gælde til vinter-OL,« siger Wladimir Andreff til Videnskab.dk.

Rusland har jo i høj grad størrelsen med sig, men størrelse er langt fra alene en garanti for succes. Det fortæller professor Klaus Nielsen fra Birkbeck University i England, der i 2010 lavede en analyse af dansk eliteidræts konkurrenceevne sammen med sportsøkonomen Rasmus K. Storm.

»Der er en lang række studier som viser, at de to faktorer kan forklare op imod halvdelen af medaljefordelingen, men samtidig kan vi se, at lande som Indonesien, Bangladesh, Pakistan og Nigeria, der er blandt de ti største befolkninger i verden, ikke klarer sig særlig godt, og deres underpræstation forklares i høj grad af deres lave økonomiske udviklingsniveau,« siger Klaus Nielsen.

Kan hjemmebanefordel gøre Putin tilfreds?

Men hvor der altså er en bred enighed om, at økonomi og befolkning forklarer store dele af landenes medaljehøst, så optages alverdens sportsøkonomer af, hvad der kan forklare resten af forskellen.

Og her er der ifølge Wladimir Andreff trods alt håb at hente for Putin.

Hjemmebanefordelen er nemlig en af de faktorer, der bedst kan forklare den resterende del af forskellen.

»Umiddelbart efter vi havde præsenteret den første udgave af vores model, kunne vi se, hvordan de græske atleter klarede sig overraskende godt til OL i Athen i 2004, så derfor inkluderede vi OL-værtsskab som en parameter, og det viser sig, at man gerne klarer sig 20-30 procent bedre end forventet, når man er vært for legene.«

Men måske kan selv ikke hjemmebanefordelen give resultater, der kan indfri de store russiske forventninger.

»Da jeg første gang præsenterede min models forudsigelser for vinter-legene i Sochi ved en konference ved universitetet i Sochi for to år siden, sagde universitets vicerektor til mig: Mr. Andreff, du er en anerkendt forsker, men jeg er sikker på, at din model tager fejl,« fortæller Wladimir Andreff.

Modellens forudsigelse om en russisk fjerdeplads i medaljeoptællingen kunne nemlig ikke være rigtig ifølge vicerektoren

»Jeg spurgte hende, hvorfor hun mente, at modellen var forkert, og hun svarede: Fordi Putin siger, at vi bliver det land med fleste medaljer.«

Sportsgale lande klarer sig også bedre

Anekdoten viser – ud over mange russeres store tiltro til Putin – at Rusland er et land, som prioriterer sport utroligt højt, og det kan ifølge Wladimir Andreff faktisk være med til, at de klarer sig bedre, end man kunne forvente på baggrund af økonomi og befolkningstal.

Der er nemlig langt fra nogen automatisk sammenhæng mellem, hvor rigt et land er og hvor stor en del af budgettet, der går til elitesporten.

»Man kunne tidligere se, hvordan de kommunistiske lande simpelthen vandt flere medaljer, end man burde kunne forvente. De investerede simpelthen en masse penge i deres elitesport, og det gav dem særligt gode resultater. Sovjetunionen kunne ikke konkurrere med den amerikanske økonomi, og derfor brugte de sport som en arena, hvor de kunne hævde sig,« siger Wladimir Andreff.

Derfor tager hans model også højde for landenes forskellige politiske regimer.

»Det havde selvfølgelig en større betydning før Murens fald og Østblokkens sammenbrud. Men det er helt klart, at der stadig er nogle rester tilbage af den sovjetiske indstilling i mange af de ex-kommunistiske landes sportspolitik. Det kan man jo blandt andet se med Putin.«

»Omvendt kan det også forklare, hvorfor et land som Indien klarer sig så utroligt dårligt, selvom de har verdens næststørste befolkning og en fremadstormende økonomi. Indien har ingen olympiske målsætninger om et bestemt antal medaljer, og de interesserer sig simpelthen ikke særligt meget for det.«

Vækst er ikke en sikker vej til succes

Klaus Nielsen mener netop, at landenes forskellige prioritering og indstilling til sport kan forklare, hvorfor landenes økonomi ikke kan forklare endnu mere af medaljefordelingen. Og måske er det også årsagen til, at Klaus Nielsen i et studie fra 2013 overraskende finder, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem økonomisk vækst og sportslige succes.

»Vi forestillede os, at der ville være en klar sammenhæng mellem vækst og succes i sport, fordi forskningen jo netop peger på den store betydning af landenes økonomiske udvikling. Men selvom vi bestemt ser eksempler på lande, hvor en øget vækst i økonomien følges af bedre sportsresultater, så er der også mange eksempler på det modsatte.«

Enkelte landes overraskende succes kan forklares med helt specifikke ændringer.

For eksempel fik Taiwan på papiret en stor sportslig vækst, da deres favoritdisciplin taekwondo kom på det olympiske program og altså pludselig talte med i regnskabet, uden at det var et udtryk for, at landet pludseligt var blevet bedre til sporten.

Men måske er vækstøkonomierne også nødt til at væbne sig med en vis tålmodighed, hvis de vil til tops i OL. Den sportslige succes kan nemlig meget vel være noget forsinket i forhold til den økonomiske vækst.

»I vores undersøgelse ser det ud til, at vi skal operere med en forsinkelse på otte år, før vi overhovedet kan se tegn på, at de sportslige resultater påvirkes af den økonomiske vækst. Det hænger formodentligt sammen med, at mange af de tiltag, landene kan tage for at forbedre præstationerne, først virker efter mange år,« siger Klaus Nielsen.

Økonomisk støtte kan give kortsigtet succes

Men der er dog ifølge Klaus Nielsen en række tiltag, som kan give lande en kortsigtet gevinst.

»Man kan for eksempel se, at Brasilien, der skal være vært for OL i 2016, har pumpet en masse penge ind i en række kortsigtede tiltag, hvor de for eksempel støtter atleterne økonomisk, sørger for, at de kommer til de rigtige konkurrencer og har de bedste trænere. Den allernyeste forskning peger på, at det kan have en stor betydning for et lands resultater.«

Men der skal ifølge Klaus Nielsen også andre ting til, hvis man vil have succes på lang sigt.

»Et land som Australien har formået at forbedre sin præstationer på længere sigt ved at satse på forskning og talentudvikling. Det efterligner mange andre lande nu, men det tager bare mange år, før man kan se resultaterne af den slags tiltag.«

Sne er ikke garanti for succes ved vinter-OL

Men selvom arrangørerne i Sochi angiveligt har brugt en anseelig sum på at opbevare et forråd af sidste års sne, hvis der skulle opstå mangel på de russiske pister, hvor sne langt fra er garanteret, så kunne man forestille sig, at sne var en af de få faktorer, som landene ikke kan købe sig til.

Men faktisk viser det sig, at sne ikke rigtigt forklarer et lands succes ved vinter-OL, hvis ikke også landet har en ordentlig økonomi.

»Man kan se, at lande som Nepal og Bhutan, som både har en del sne og bjerge, ikke markerer sig i vintersportsdisciplinerne. fordi de er temmelig fattige,« siger Wladimir Andreff.

Men til gengæld fandt Wladimir Andreff en anden variabel, som viste sig, at være langt mere effektiv til at skille tøsnes-lande som Danmark fra skinationer som for eksempel Østrig.

»Når man kigger på vinter-OL, så forklares resultaterne også her først og fremmest af økonomi, indbyggertal. Men til gengæld viste modellen sig at blive endnu bedre til at forudsige resultaterne, når vi også tog højde for antallet af vintersportsfaciliteter i landene,« siger Wladimir Andreff.