Trump kan kickstarte katastrofal klimalavine

Klimaforskere har rigeligt at bekymre sig over disse dage.

Først blev Donald Trump valgt som USA's næste præsident. En mand, der har kaldt klimaforskernes advarsler om menneskeskabte klimaforandringer for et fupnummer.

Nu tyder et nyt studie på, at klimaforskernes hidtidige spådomme om fremtidens temperaturstigninger kan have været alt for forsigtige, og at det kan komme til at gå meget værre end frygtet.

Helt præcist kan kloden blive op mod syv grader varmere i løbet af dette århundredei i forhold til før-industrielt niveau, vurderer forfatterne bag studiet, der er udgivet i tidsskriftet Science Advances.

Det bryder med de nyeste klimarapporter fra FN’s klimapanel (IPCC), der har forudsagt en stigning i den globale middeltemperatur på mellem 2,6 og 4,8 grader før år 2100, hvis vi fortsætter med at med at udlede drivhusgasser som hidtil.

LÆS OGSÅ: Værste scenarie i ny klimarapport er overhalet af virkeligheden

Syv graders stigning på 80-90 år

Forskellen på prognoserne hos IPCC og det nye studies mere dystre forudsigelser skyldes, at studiet har taget højde for, at Jordens modtagelighed over for drivhusgasser ser ud til at ændre sig, i takt med at temperaturerne stiger.

»Vores resultater antyder, at Jordens modtagelighed for variationer i atmosfæren forøges, når klimaet bliver varmere,« forklarer siger Tobias Friedrich, medforfatter til studiet og professor på Hasso-Plattner-Institut på Universisät Potsdam i Tyskland til The Independent.

Det betyder, at der bliver skabt en negativ spiral, hvor gradvist varmere temperaturer gør planeten endnu mere modtagelig over for drivhusgasser, der skaber klimaforandringer.

Flere forskere vurderer, at studiets konklusion er valid.

»Studiet virker fornuftigt, og konklusionen kan sagtens forsvares,« siger eksempelvis Michael Mann, der er klimaprofessor fra Penn State University i USA, og som ikke har deltaget i det nye studie, til The Independent.

At temperaturstigningen på den måde kan accelerere sætter en fed streg under behovet for at modvirke den globale opvarmning, inden den løber løbsk, mener forskerne bag studiet.

»Den eneste vej ud af det her problem er at reducere vores CO2-udslip hurtigst muligt,« siger Tobias Friedrich til The Independent.

LÆS OGSÅ: Trump opfører sig som en diktator

Trump kan betyde »game over«

Klimaforskerne skal dog ikke regne med hjælp fra USA’s kommende præsident, Donald Trump. Han har under sin valgkampagne udtalt, at han ikke vil være med i nogen aftale om at nedsætte CO2-udledningen på kloden.

»Vi kommer til at annullere Paris-klimaaftalen og stoppe alle betalinger fra de amerikanske skattekroner til FN’s global-opvarmning-programmer,« har Donald Trump sagt ifølge Science News.

En udtalelse, der - hvis den bliver til handling - kan få fatale konsekvenser for klimaet, mener Michael Mann.

»Donald Trumps præsidentskab kan betyde ’game over’ for klimaet,« skriver han i en mail til The Independent.

Med ’game over’ mener han, at det kan være for sent at redde kloden, hvis en supermagt som USA melder sig ud af klimakampen.

LÆS OGSÅ: Det har Trump sagt om videnskab

Amerikansk udmeldelse kan starte lavine

Bekymringen deles af en dansk klimaforsker, der er bekendt med studiets konklusion og peger på en mulig lavineeffekt, hvis Donald Trump gør alvor af sine valgløfter om at annullere klimaaftalen, der i fjor blev indgået i Paris.

»Det er kritisk, hvis USA trækker sig ud og ikke vil være med i en klimaaftale. Det kan starte en lavine, så kineserne og inderne heller ikke vil være med. Og så bliver de dommedagsscenarier, hvor vi ikke kan nå at bremse udviklingen, før det er for sent, til virkelighed,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen, der er forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut.

»Min største bekymring er, at vi som menneskehed ved, hvad der sker med klimaet, og at vi kan gøre noget ved det, men vælger at være passive,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: IPCC: Klima-forandringer giver sult og sygdom om få årtier

Varmere vejr øger klimafølsomheden

Argumentet for, at temperaturerne vil stige mere, end IPCC hidtil har vurderet, handler om klimafølsomhed, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.

»Klimafølsomheden, det vil sige, hvor modtagelig Jorden er for klimaforandringer, udregnes som et eksperiment, hvor man eksempelvis indsætter den gennemsnitlige temperatur på Jorden, fordobler CO2-udledningen og beregner, hvad temperaturen så vil være om 20 år,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan godt forstå det faglige ræsonnement, der handler om, at vi i de næste 100 år kan få meget markante temperaturstigninger.«

LÆS OGSÅ: Donald Trump og den hvide identitets fremmarch

Klimamodeller er meget usikre

Forskerne bag studiet har brugt data, der strækker 800.000 år tilbage i tiden, til at lave deres klimaberegning.

De ældgamle data stammer fra undersøgelser af iskerners struktur, der er brugt til at vurdere, hvad temperaturen har været i forskellige perioder.

Dog er alle udregninger behæftet med stor usikkerhed, mener Jens Hesselbjerg Christensen.

»Når vi kigger baglæns gennem historien til den ældste istid, har vi ikke haft et så højt niveau af drivhusgasser, som vi har i dag. Derfor er basis for at udregne klimafølsomheden svær, og hvordan klimaet vil se ud i fremtiden bliver tilsvarende behæftet med usikkerhed,« siger han.

LÆS OGSÅ: Derfor har du ikke hørt om COP22