Forsker: Danmark skal støtte Grønlands løsrivelse

Uden rigsfællesskabet ville Danmark være en mikroskopisk plet på det udenrigspolitiske verdenskort.

Men hvis danske politikere ikke passer på, kan Danmark miste den indflydelse, det giver at være tæt forbundet med Grønland, siger lektor Ulrik Pram Gad fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Han forudser, at grønlænderne løbende vil kræve mere og mere selvstændighed.

Rigsfællesskabet kan kun bestå, hvis danske politikere aktivt støtter grønlændernes løsrivelsesproces i stedet for at kæmpe imod, mener han.

»Man skal assistere grønlænderne i at få de kontakter, de skal bruge til at gøre sig mindre afhængig af Danmark. Man må køre den linje – endda til et punkt, hvor man demonstrativt gør rigsfællesskabet overflødigt,« siger Ulrik Pram Gad, som forsker i det postkoloniale forhold mellem Grønland og Danmark.

»Det paradoksale i det er, at hvis man får spredt Grønlands afhængighed af omverdenen ud, så grønlænderne kan kigge andre steder hen end til Danmark, er der større chance for, at Grønland kan se det rare i at bevare en forbindelse til Danmark,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Følg Danmarks kamp om retten til Nordpolen

Danmark mingler med de store

Det er i Danmarks interesse at bevare fællesskabet med Grønland, for rigsfællesskabets betydning for Danmarks position i verden er uvurderlig: Via rigsfællesskabet får danske politikere mulighed for at sidde til bords med de helt store udenrigspolitiske spillere.

Det skyldes, at Danmark stadig har ansvaret for Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik, selv om landet fik selvstyre i 2009. Derfor sidder både danske og grønlandske politikere i Arktisk Råd.

I rådet sidder også repræsentanter for store udenrigspolitiske mastodonter som USA og Rusland.

»Gennem Arktisk Råd har Danmark uforholdsmæssig stor indflydelse på de ting, der sker i den vigtige region Arktis. Til rådsmøderne får danske politikere adgang til at forhandle med de helt store spillere på den globale scene,« siger Jon Rahbek-Clemmensen, som blandt andet forsker i arktisk politik.

Desuden er Grønland et godt udenrigspolitisk kort for Danmark at have på hånden. Mange kinesere aner nemlig ikke, hvad Danmark er, fortæller Jon Rahbek-Clemmensen. Til gengæld kender de Grønland – verdens største ø med indlandsis, værdifulde mineraler og en central geopolitisk placering i Arktis.

Så når danske politikere har svært ved at trænge igennem til magthaverne i Beijing, skal de bare nævne rigsfællesskabet med Grønland.

»Grønland er på mange måder vigtig for Danmarks indflydelse internationalt. Ude i verden – for eksempel i Beijing – kan danske politikere bruge rigsfællesskabet som en forhandlingsbrik,« siger adjunkt Jon Rahbek-Clemmensen fra Syddansk Universitets Center for War Studies.

LÆS OGSÅ: Grønland i tal: Forstå verdens største ø gennem statistik

Mange i Grønland vil af med Danmark

Danske politikeres plads ved bordet i Arktisk Råd ryger, hvis Grønland vælger at bryde ud af rigsfællesskabet.

Og det er ikke usandsynligt, at det sker, for mange grønlændere har et inderligt ønske om at kappe båndene til Danmark. (Se også boksen under artiklen)

»Jeg mærker, at selvstændighedslysten brænder i mit hjerte som nyfalden sne på en forårssolskinsdag,« sagde den grønlandske statsminister, Kim Kielsen, til den grønlandske avis Sermitsiaq i 2015.

Grønland løsriver sig sandsynligvis, men først et godt stykke ude i fremtiden, spår Birger Poppel, der er samfundsforsker, med emeritus-tilknytning til Grønlands Universitet Ilisimatusarfiks samfundsvidenskabelige fakultet.

»Et meget stort flertal af grønlændere synes, at selvstændighed på sigt er en god idé, viser befolkningsundersøgelser. De flestes holdning til tidspunkt og hastighed for indførelse af selvstændighed afhænger dog af, om Grønland kan bevare den levestandard, vi har nu« siger han og fortsætter:

»Personligt tror jeg ikke, selvstændighed er realistisk lige med det samme. Der gik 30 år fra Hjemmestyrets indførelse, til vi fik Selvstyre. Processen frem mod selvstændighed vil formentlig tage mindst lige så lang tid.«

Total løsrivelse er dog en naturlig forlængelse af en udvikling, hvor Grønland løbende har fået mere og mere selvstændighed, mener Birger Poppel.

»Jeg kan forestille mig, at det bliver vemodigt, når bruddet kommer, men det kommer formentlig til at ske uden konflikt. Jeg tror, det bliver lige så stille og roligt, som da vi fik hjemmestyre og selvstyre.«

LÆS OGSÅ: Grønland er langt fra et offer for klimaforandringer

Grønland skal se andre steder hen end til København

I øjeblikket indebærer rigsfællesskabet, at Grønland får hjælp fra Danmark blandt andet i form af økonomisk tilskud og højtuddannet arbejdskraft.

Og Grønland vil blive ved med at have brug for hjælp udefra, selv om landet løsriver sig, understreger Ulrik Pram Gad. Med en befolkning på kun 56.000 indbyggere er Grønland ikke i stand til at drive alting selv.

»Grønland kan ikke selv drive sundhedsvæsenet, og de kan ikke selv opfinde alle de paragraffer, der skal til, for at regulere minedriften. De kan heller ikke selv levere arbejdskraften til at etablere en stor mine,« siger Ulrik Pram Gad.

Hvis Grønland bliver en selvstændig stat, åbner det en mulighed for, at de grønlandske politikere kan hente hjælp hos og samarbejde med andre, mere oplagte lande end Danmark.

»Det er måske ikke så smart at lære, hvordan man regulerer minedrift fra Danmark. Der giver det måske mere mening at snakke med Canada eller Norge,« siger Ulrik Pram Gad.

I stedet for at forhindre grønlænderne i at danne alliancer med andre lande, bør de danske politikere hjælpe dem med at få de rigtige kontakter til lande, der har den bedste ekspertise.

På den måde kan rigsfællesskabet måske bestå i en anden form end i dag, mener Ulrik Pram Gad:

»Jo mere man kan se uden om København, des større chance, tror jeg, der er for, at rigsfællesskabet får lov til at være en livline for det hele. Så kan Grønland se fordelen ved at være en del af rigsfællesskabet, uden at det skal fylde hele horisonten,« siger han og fortsætter:

»Hvis Danmark gerne vil opretholde rigsfællesskabet, vil mit råd være at sørge for at være så imødekommende som muligt i forhold til grønlandske ønsker om at få andre kontakter og løsninger.«

LÆS OGSÅ: Grønland ville selv afskaffe fanger-kulturen

Rigsfællesskabet kan bestå

Birger Poppel mener, at det vil være oplagt for Grønland at bevare en relation til Danmark, selv om landet overtager ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i forbindelse med grønlandsk selvstændighed.

For de to lande har historiske bånd, og i øjeblikket fungerer samarbejdet og er rimeligt ligeværdigt, siger han.

»Mange er enige om, at Grønland på et tidspunkt får en selvstændig status af en eller anden art. Men selv om Grønland får selvstændighed, vil vi stadig skulle danne udenrigspolitiske alliancer. Danmark bliver formentlig et af de lande, der kommer i spil som en alliancepartner,« siger han.

Det bliver en stor opgave for Grønland selv at varetage udenrigspolitikken, forudser han:

»Vi skal have repræsentation og ambassader rundt omkring i verden, hvis vi bliver selvstændige – alene det er en meget stor opgave. Løsrivelse er noget, der skal tænkes meget godt igennem,« siger Birger Poppel og fortsætter:

»Der er god fornuft i at gribe det pragmatisk an og tage det lidt af gangen. I Grønland skal vi gøre op med os selv, hvad vil vil på lang sigt, og hvad vores visioner for et selvstændigt Grønland er. Vi skal ikke forhaste os og lave Karl smart løsninger.«

LÆS OGSÅ: Forsker: Uran kløver Grønlands befolkning midt over

Selvstændighed løser ikke alt

Ulrik Pram Gad er enig i, at selvstændighed medfører en række udfordringer:

»Formel selvstændighed løser ikke problemerne. Den stiller bare opgaven på en anden måde. At man selv er ansvarlig for at finde ud af, hvem man skal have til at løse sine problemer. Der vil aldrig være nok ressourcer i Grønland til at klare alting selv, så man får en frihed ved, at man ikke altid skal gå via København, men til gengæld får man den byrde, at man selv skal finde ud af at arrangere sig og have overblik over, hvor man så skal gå hen,« siger Ulrik Pram Gad.

I sin forskning har Ulrik Gad Pram blandt andet sammenlignet Grønland med andre småsamfund – herunder Færøerne, som i dag også er en del af Rigsfællesskabet, men har fuld suverænitet over handelsområdet.

LÆS OGSÅ: Hvad betyder det, at så mange forskere i Grønland er danskere?

Her har selvstændigheden ikke kun haft positive følger, fortæller Ulrik Pram Gad:

»Færøerne er helt uden for EU og har en skatteaftale og en fiskeriaftale, men ikke nogen frihandelsaftale. Det vil de meget gerne have, men de vil ikke være medlem af EU. De vil heller ikke være et ‘oversøisk land’ som Grønland, fordi den ordning afhænger af det danske medlemskab,« siger Ulrik Pram Gad.

»Så situationen er, at man sidder i Bruxelles og vurderer, om man skal bruge tid på at forhandle en særskilt aftale med et land på 50.000 mennesker. Man kommer ingen vegne med det. Færøerne har suverænitet på handelsområdet, men der er bare ikke så mange i Bruxelles, der har tid til at snakke med dem.«

Derfor kan det være i grønlandsk interesse at bevare sit fællesskab med Danmark, hvis rigsfællesskabet i fremtiden kommer længere ned på Jorden.

»Hvis man får rigsfællesskabet ned i naturlig størrelse, i stedet for at det skal fylde hele horisonten, kan det være, man kan redde rigsfællesskabet ved at fortynde det,« siger Ulrik Pram Gad.