Forsker advarer: Facebook er udemokratisk

»Det er Samtalen (Dialogen) og den gensidige Forstaaelse og Respekt, som er Demokratiets Væsen.«

Sådan skrev den danske teolog, professor og demokratitænker Hal Kock i en kronik i Berlingske i 1945 ifølge danmarkshistorien.dk.

Mens Hal Kock allerede i 1945 kunne slå fast, at demokrati kræver dialog og samtale, havde han næppe forudset de sociale mediers indtog. Med det står vi i dag i en virkelighed, hvor samtalen fortsat er en forudsætning for demokratiet, men ikke nødvendigvis foregår ansigt til ansigt længere.

På den baggrund besluttede den danske forsker Mads P. Sørensen sig for at undersøge, om der foregår politisk samtale på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Unge vil ikke være for politiske på Facebook

Dialog mellem politikere og befolkning

Konklusionen på undersøgelsen er ikke til at tage fejl af.

»Det er faktisk sådan, at noget der ligner 35.000 individer aktivt kommenterede på politiske opdateringer på danske politikeres Facebook-væge i løbet af juni 2014,« siger Mads P. Sørensen om resultaterne af hans forskning.

Konkret undersøgte han statusopdateringer fra de 175 danske medlemmer af Folketinget. I juni 2014 var 170 af dem på Facebook.

De lavede tilsammen 3.085 opdateringer, men 364 blev sorteret fra analysen, fordi de havde en tydelig privat karakter.

Af de resterende 2.721 opdateringer fandt Mads P. Sørensen og hans assistenter dialog mellem politikere og borgere i 884 tilfælde. Det er lige knap 33 procent.

Omkring en tredjedel af disse opdateringer førte også til dialog mellem borgere, hvilket også var tilfældet for yderligere 10 procent af opdateringerne. Der var således dialog i 1.158 ud af de 3.085 opdateringer.

LÆS OGSÅ: (Valg)kamp på de sociale medier: Partierne slår nyhedsmedierne

Ingen vej uden om Facebook

Opgørelsen er den første af sin art herhjemme. Noget af det særlige ved studiet er, at det er foretaget en helt almindelig måned, hvor der hverken var valgkamp eller et nært forestående valg.

Dermed siger resultaterne noget om, hvor meget Facebook betyder i den demokratiske hverdag.

Resultatet har da også en klar konsekvens for demokratiforskningen, mener Mads P. Sørensen.

»Studiet viser, at hvis vi skal kigge på politisk samtale i dag, så er vi også nødt til at forholde os til Facebook.«

Mads P. Sørensen har netop fået udgivet artiklen ’Political conversations on Facebook – the participation of politicians and citizens’ i det videnskabelige tidsskrift Media, Culture & Society, der er en kvantitativ kortlægning af omfanget af politiske samtaler på Facebook.

Samtidig er han bogaktuel med kapitlet ’Members of Parliament on Facebook: Towards an understanding of the pros and cons of online political conversations’ i bogen ’The Democratic Public Sphere – Current Challenges and Prospects’, hvor han har interviewet fem politikere om deres oplevelse med at bruge Facebook til politiske samtaler. (Se mere under artiklen.)

LÆS OGSÅ: Debatterne på Facebook er alt for pæne

Var nødsaget til at kategorisere

Selv om behovet for at forstå, hvordan den demokratiske samtale udfolder sig, er tydeligt, var opgaven ikke helt nem at gå til.

Den store udfordring ved at forske i politiske samtaler på Facebook er at få systematiseret tilgangen og få skilt skidt fra kanel.

»Jeg valgte at fokusere på, hvad der foregår af dialog mellem politikere og borgere. Her var udfordringen, at jeg skulle finde en måde at måle, om der foregår en samtale eller ej, « fortæller Mads P. Sørensen, der derfor startede med at opstille definitioner og afgrænsninger, før han kastede sig ud i den egentlige forskning.

»På Facebook er det mest afgørende i forhold til politiske samtaler mellem politikere og borgere politikernes statusopdateringer og de kommentarer og diskussioner, der følger efter. Så det valgte jeg som mit udgangspunkt.«

LÆS OGSÅ: Farvede ord ødelægger den politiske debat

Demokratisk samtale eller digitale monologer

For at Mads P. Sørensen kategoriserer noget som ’politisk samtale’ på Facebook, kræver det, at de deltagende engagerer sig mere end ved blot at læse eller like et opslag.

En første forudsætning for samtale er, at man aktivt skriver noget.

I alt skrev mere end 35.000 enkeltindivider en eller flere gange i løbet af juni 2014 en kommentar til en af folketingspolitikernes politiske Facebookopdateringer eller til en kommentar fra en anden bruger.

Skønt kommentarerne langt fra altid fører til samtale, er de alligevel et klart tegn på digital, demokratisk aktivitet, mener forskeren.

»Jeg ved godt, at kommentarerne kan være overfladiske, men der er noget demokratisk aktivitet, som vi ikke kommer uden om, hvis vi vil forstå den politiske samtale. Den er ikke død eller nødvendigvis i krise, vi skal bare lede efter den andre steder i dag end tidligere.«

LÆS OGSÅ: Facebook-forskning overrasker: Demokratiet er mindre udfordret, end vi troede

Forfaldshistorier inspirerede til Facebook-forskning

Mads P. Sørensen er ofte stødt på den opfattelse, at den politiske samtale er krise.

Det var blandt andet det, der fik ham til at lægge forskningstimer i at undersøge, hvordan det går med den politiske samtale på de sociale medier.

»Det, der motiverede mig til at kigge på det her, var, at vi ofte taler om den politiske samtale som en forfaldshistorie. Det siges, at den ikke finder sted, eller at den bliver ødelagt af, at folk sviner hinanden til på de sociale medier. Samtidig melder folk sig ud af politiske partier og kommer ikke til politiske møder i samme omfang som tidligere, og det fik mig til at tænke, at vi i dag måske skal lede efter den politiske samtale et andet sted, end der, hvor vi traditionelt har ledt,« fortæller han.

Facebook tiltrækker da også i stigende grad opmærksomhed fra danske forskere. Eksempelvis afleverede Lena Kjeldsen i foråret sin ph.d. om politikeres brug af sociale medier og betydningen for forholdet til journalister.

»Grundlæggende synes jeg, det er et interessant studie med solide resultater,« siger Lena Kjeldsen.

»Han finder mere dialog og mere samtale, end han havde forventet. Og mere end i andre analyser, der er lavet på området,« siger hun, mens hun helst vil undgå at forholde sig specifikt til de konkrete resultater.

LÆS OGSÅ: Unge diskuterer gerne politik - men helst med ligesindede

Facebook har særstatus i dansk politik

Det, at Mads P. Sørensen har anvendt en meget konkret definition af samtale, betyder, at det er vanskeligt at sammenholde hans resultater med Lena KJeldsens egen og andres forskning på området.

»Det, at hans studie er foretaget uden for valgkamp, er nogle år nyere og anvender en striks definition af politisk samtale, gør, at det er vanskeligt at sammenligne med andre studier. Omvendt kunne det være sindssygt spændende at anvende hans kriterier i andre sammenhænge,« siger Lena Kjeldsen.

Hun har læst Mads P. Sørensens to artikler og forklarer, at der er god grund til at bruge forskningsressourcer på Facebook, fordi netop det sociale medie fylder meget på den danske politiske scene.

»Facebook har haft en privilegeret placering i Danmark, hvor politikerne først sent og i begrænset omfang er kommet på Twitter. Det er et argument, der understøtter hans konklusioner.«

Mads P. Sørensen talte da også kun antallet af danske politikere på Twitter til at være 101, mod 170 på Facebook i juni 2014.

LÆS OGSÅ: Twitter-brugeres poitiske engagement skuffer forskere

Facebook er ikke demokratisk

Selvom Mads P. Sørensens forskning viser, at der foregår en vis demokratisk aktivitet på Facebook, skal man fortsat være påpasselig med at kalde det sociale medie for en demokratisk gevinst, mener Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og forsker i politisk kommunikation.

Han har læst Mads P. Sørensens forskning, som han kalder en »rigtig fin kortlægning af, hvad der foregår på de sociale medier,« men samtidig er han grundlæggende skeptisk over for at betragte Facebook som en entydig demokratisk gevinst.

»Når man analyserer Facebook er det vigtigt at huske, at det ikke er et demokratisk medie. Det er udviklet for at generere trafik,« siger han.

LÆS OGSÅ: Facebook og skumle politiske motiver

Matematik styrer samtalerne

Problemet består ifølge forskeren i, at Facebook ikke lader alle se de samme opslag. Facebook ønsker nemlig at generere trafik, og det foregår via en avanceret matematisk formel, som det ikke er muligt at få indblik i.

»Facebook matcher brugere og opslag efter interesser og adfærd. Det betyder, at eksponeringen for politikernes opslag primært når ud til de brugere, som Facebook forventer vil interagere med politikeren,« siger Johannes Andersen og skærer problemet ud i pap.

»Du kan sammenligne det med at sige ’du stemte ikke ved sidste valg, så du får heller ikke en stemmeseddel ved det her valg’.«

Johannes Andersens pointe er ikke, at Facebook er dårligt for demokratiet. Han ønsker blot, at vi ikke skal tro, at der er tale om en demokratisk revolution, forklarer han og fremhæver et par fordele ved det sociale medie.

»Det er en uhørt situation, at vi som vælgere kan kommunikere direkte med vores politikere. Ligesom det også er et stort plus, at politikere uden mange ressourcer kan kommunikere med deres vælgere.«

Den konklusion ligger fint i tråd med Lena Kjeldsens opfattelse af Facebooks demokratiske potentiale.

»Det ene yderpunkt i forskning inden for demokrati og sociale medier taler for demokratisering, mens det andet taler for, at de magtfulde får mere magt via de sociale medier. Denne analyse peger på, at vi kan vinke farvel til yderpolerne, og altså befinder os et sted midt i mellem. Det er ikke rent forfald, men det er heller ikke ren lykke.

LÆS OGSÅ: Facebook kan bringe fred i verden