Når unge trykker på ’synes godt om’ knappen under en politikers side eller statusopdatering på Facebook, er de meget bevidste om, hvordan det får dem til at fremstå i øjnene på alle deres virtuelle venner.
»Man er enormt bange for at blive opfattet som missionerende,« fortæller Sarah Grøn, der har skrevet specialet 'Tastaturkrigere eller nyhedsjunkier?', hvor hun undersøger, hvorfor unge bliver fans af politikere på det store sociale medie.
Selvom unge gerne bliver fans af politikerne på Facebook, så er de meget varsomme med at indgå i den politiske debat på Facebook, konkluderer den unge cand.it i Design og Kommunikation fra IT-Universitetet i specialet, som blev vurderet til et 12-tal.
Sarah Grøn tilføjer, at det er en balancegang mellem at vise sin egen politiske identitet frem – hvilket er accepteret – og så ikke at virke prædikende.
»De vil ikke kommentere en statusopdatering, for de anser debatkulturen på Facebook for at være dårlig,« siger Sarah Grøn.
Facebook-tilkendegivelser deles med alle
En ting er at tilkendegive sin mening ved et tryk på en enkelt knap, men noget andet er, at man samtidig deler den med hele sit virtuelle netværk af Facebook-venner.
»Facebook blander alle de her grupper,« siger Sarah Grøn og forklarer problemet i, at politiske holdninger, som man deler med venner, også bliver synlige for kollegaer og sportskammerater.
Måske har den sidstnævnte gruppe modstridende holdninger, og blot ved et klik på ’synes godt om’ kan man risikere, at ens virtuelle venner opfatter en anderledes - eller det frygter de unge i hvert fald, forklarer den unge kandidat, som til daglig selv arbejder med at synliggøre sin arbejdsplads på de sociale medier.
»Så man balancerer hele tiden mellem at tilpasse det, man siger, til alle de her grupper,« siger Sarah Grøn.
Lav generalisering på grund af metoden
\ Fakta
Sarah Grøn vurderer, at der er fire grunde til, at unge bliver fans af politikere på Facebook. 1. For det første søger de unge information fra politikerne, der kan supplere den øvrige nyhedsstrøm samt muligheden for at få informationerne 'direkte fra hestens egen mund', som en interviewperson forklarer det. 2. Derudover ønsker de unge kommunikation. Ikke fordi de nødvendigvis vil i dialog med politikerne, men fordi det betyder meget for dem, at politikerne viser interesse for de unges medier, og deltager i samfundsdebatten på højde med dem selv. 3. De unge skaber deres identitet ved at vise omverdenen, hvem de er – for eksempel ved at blive fan af en politiker på Facebook. Det sociale medie er nært forbundet med selviscenesættelse, og derfor er de unge meget bevidste om deres opførsel på mediet. 4. Facebook er et politisk redskab, som giver de unge mulighed for at engagere sig nemt, fordi de med et enkelt klik på musen kan tilkendegive deres støtte. Du kan læse hele Sarah Grøns speciale ”Tastaturkrigere eller nyhedsjunkier” her.
Sarah Grøn understreger selv, at det er et speciale, hun har skrevet, og derfor skal man passe på ikke at generalisere for meget ud fra det på de unges vaner.
De unge i undersøgelsen var 11 studerende i alderen 23 til 30 år fra videregående uddannelser, som blev interviewet med en kvalitativ metode. Sarah Grøn gør opmærksom på, at det vil kræve langt flere interviews med unge, før der kan konkluderes noget generelt ud fra resultaterne.
Det er samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet enig i, men han mener stadig, at resultaterne er interessante.
»Det er jo et bevis for, at et givent fænomen findes,« forklarer han og sidestiller i øvrigt Sarah Grøns metode med meget af det forskningsarbejde, som der foregår ved hans eget institut.
Identitet er vigtigere end debat
Samfundsforskeren Johannes Andersen tror, at de unges afholdenhed fra at deltage i debatten gennem kommentarer muligvis skal forklares med, at nutidens unge slet ikke er så interesserede i politik, som deres Facebook-tilkendegivelser ellers kunne give udtryk for.
»Politik er ikke en vigtig del af de unges identitet,« forklarer Johannes Andersen. I stedet, siger han, er det vigtige muligheden for at sende noget ud – at dele et budskab med omverdenen som et udtryk for deres identitet.
»Nogle gange er det politisk, men andre gange er det musik og kultur,« siger samfundsforskeren.
Ifølge en ny rapport fra Danske Medier, så kan Sarah Grøns konklusion sandsynligvis bredes ud til en bredere befolkningsgruppe end blot de unge. Her fremgår det nemlig, at 18 procent af danskerne havde 'liket' eller 'syntes godt om' en politikers statusopdatering under folketingsvalget 2011, mens kun otte procent var inde og kommentere direkte.
Spørgsmålet er måske, hvordan politikernes statusopdateringer ville se ud, hvis Facebook havde en ’synes ikke godt om’-knap?
