»Fuck jer.«

Selvom der i medierne den seneste tid har været fokus på, hvordan vi holder den gode tone på nettet - eksempelvis i programmet 'Ti stille kvinde', hvor kvindelige politikere viser kommentarer fra Facebook frem - popper de ubehagelige kommentarer stadig op fra tid til anden.

Politikerne oplever det, Videnskab.dk oplever det - og du har sikkert også selv oplevet det på din egen Facebook-væg.

Men selvom de nedsættende kommentarer springer i øjnene og fylder meget i vores bevidsthed, så er vi faktisk helt overordnet set rigtig gode til at debattere på Facebook. Sådan lyder det fra forskere fra Roskilde Universitet, som netop har lavet en analyse af 3.800 Facebook-kommentarer.

»Det passer simpelthen ikke, at folk primært råber ad hinanden i internetdebatterne. Folk taler pænere til hinanden, end man skulle tro. Størstedelen af debatindlæggene, som vi har analyseret, er neutrale, og så kan man ud over det sige, at der er en lille tendens til, at der er mere negativbetonet debat end positiv, og det har afsenderen en kæmpe magt over,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor i kommunikation, journalistik og medier ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet.

Han har lavet undersøgelsen sammen med Jannie Møller Hartley, der er adjunkt ved Center for Magt, Medier og Kommunikation.

Vi fører debatter i et neutralt sprog

Forskerne bag studiet har taget udgangspunkt i 149 opslag fra medierne EB.dk, BT.dk, Politiken.dk, JP.dk, DR.dk og TV2.dk og i én uge indsamlet i alt 3.800 kommentarer til mediernes opslag.

Alle kommentarerne blev analyseret, og det viste sig blandt andet, at 73 procent af kommentarerne var ført i en neutral tone, og 82,2 procent af kommentarerne holdt sig til debattens emne.

»Der er forskel på, om folk sidder på Nationen eller Facebook og diskuterer. På Facebook står man frem med billede og navn, og det gør, at folk taler pænere til hinanden,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

Derudover viste analysen, at:

• 29 procent af mediernes opslag lagde op til, at brugerne skulle debattere om noget negativt. 
   

• 21 procent af kommentarerne var negative i forhold til, at sproget, der var anvendt, var grimt eller nedladende.
   

• 17, 8 procent af kommentarerne holdt sig ikke direkte til debattens emne.

Mads Kæmsgaard Eberholst forklarer, at det er forventeligt, at der er mere negativ betonet debat end positiv.

»Hvis medierne lægger op til en positiv debat, så bliver den det og omvendt. Derfor er det forventeligt, at der er en højere del af negativ debat, fordi medierne oftest skriver om negative problematikker,« siger han.

Tavsheden på de sociale medier er stærkere

Det ser altså ud til, at vi er gode til at holde en pæn tone over for hinanden, når vi debatterer på Facebook, og det er der en god forklaring på, fortæller en lektor, der forsker i sociale medier.

»Når vi taler sammen offentligt med andre mennesker, så passer vi på, at vi ikke siger noget kontroversielt. Det skyldes, at vi er bange for at blive isoleret socialt, hvis vi kommer med et standpunkt, som ikke passer ind. Den effekt kaldes tavshedsspiralen, og amerikanske forskere har fundet ud af, at effekten er stærkere på de sociale medier,« siger Jesper Tække, der er lektor ved Center for Internetforskning på Aarhus Universitet. Han har ikke været med til at lave det nye studie.

Den forstærkede effekt af tavshedsspiralen skyldes blandt andet, at vi på Facebook kan have svært ved at overskue, hvem der helt præcis kan kigge med, og derfor er vi ifølge Jesper Tække langt mere reflekterede i vores skriverier. Men det betyder også, at vi ikke altid siger, hvad vi mener.

»Langt de fleste passer på med, hvad de siger. Derfor taler man den generelle mening efter munden, men når man så kommer hjem i trygge rammer, siger man, hvad man ellers mener,« siger Jesper Tække.

1/5 er ligeglade med deres sprog

I programserien Ti Stille Kvinde opsøger journalist Michael Jeppesen de personer, der står bag de nedsættende kommentarer, som kvindelige politikere tit får på de sociale medier. (Foto: DR - Ti Stille Kvinde)

Selvom både Mads Kæmsgaard Eberholst og Jesper Tække vurderer, at vi er gode til at debattere på Facebook, ændrer det ikke på, at der er en gruppe, som nogle gange er lidt for ivrige på tasterne.

Ifølge undersøgelsen fra RUC gælder det for cirka 21 procent af kommentarerne, at de er direkte nedladende eller på anden måde bruger et grimt sprog, der er rettet mod personer eller mediet.

På Videnskab.dk's Facebookprofil er det ofte mere eller mindre kontroversielle emner som hash eller særlige billeder, der kan få læserne op i det røde felt. Til en artikel om, at hash kan give varige skader på hjernen, var en bruger for eksempel meget utilfreds med indholdet og skrev derfor til Videnskab.dk:

Et andet eksempel på en heftig debat på Videnskab.dks Facebookprofil kom i forbindelse med, at billedet til en artikel om, at antibiotika dannes i kvinders vagina, var misvisende.

Her var brugerne indbyrdes meget uenige om, hvilket billede der var mest korrekt.

»At de finder, at 21 procent har et grimt sprog, passer ind i den amerikanske undersøgelse, hvor det fremgår, at der cirka er én femtedel af os, der skider højt og flot på tavshedsspiralen og skriver, hvad de vil. Det er en sammensat gruppe af opinionsdannere, der tør tage ordet i forhold til holdninger, der kan være kontroversielle, men de fleste vil givetvis være nogen, der ikke helt tænker over at være reflekterede, passe på med at stille sig i dårligt lys og såre andre,« siger Jesper Tække. 

Demokratiet svækkes på de sociale medier

Debatterne på internettet er åbne for, at alle kan være med - også dem, der bare er ude på at svine andre til.

Det betyder, at folk, der normalt ikke får deres stemme hørt, kan være med, og det er jo umiddelbart godt for demokratiet. Men – der er et lille men, mener Jesper Tække:

Tavshedsspiralen spiller nemlig så stor en rolle for vores debat på de sociale medier, at det faktisk gør debatten dårligere, fordi vi ikke skriver, hvad vi mener, vurderer han.

»I forhold til begrebet tavshedsspiral, troede vi, at internettet ville få flere til at deltage i demokratiet, og alle standpunkter ville komme frem, fordi alle får en stemme. Men så er det nedslående at se, at den her effekt med tavshedsspiralen bliver stærkere på de sociale medier. Vi bliver mere reflekterede, fordi vi ikke kan overskue, hvilke konsekvenser vores kommentarer kan have, og som samfund set er det ikke godt,« siger Jesper Tække.

Medierne kan gøre debatten konstruktiv

Vi er altså ret gode til at debattere på Facebook, selvom 20 procent af os ikke helt holder den gode tone. Men vi kan faktisk blive endnu bedre.

Det kræver blot, at medierne tager mere ansvar for debatten og får den skubbet i en konstruktiv retning, mener Mads Kæmsgaard Eberholst.

»Vi kan generelt se, at der er en sammenhæng mellem, hvordan brugerne skriver, og hvordan medierne opfordrer brugerne til at skrive. Hvis man vil hæve kvaliteten i debatten til det bedre, skal medierne derfor holde op med at lave automatløsninger, der forsøger at gøre folk forargede. Det skal ikke bare ende ud i klik og opmærksomhed for mediet,« siger han.

Analysen af Facebook-kommentarerne bliver næste år udgivet i en bog fra Center for Magt, Medier og Kommunikation på Roskilde Universitet. Indtil da ligger de data, som forskerne har brugt frit tilgængelige her, hvor der også er en uddybende powerpoint-præsentation om projektet.