»JA, MEN SÅ LÆG DEN DOG IND OVER, FJOLS!! NUU!!!«
De fleste, som har befundet sig i kredse af forældre med boldspillende børn, har vel fra tid til anden været vidne til, at tilsyneladende anstændige voksne mennesker forvandler sig til frådende brøleaber på sidelinjen.
Nu er fænomenet endelig blevet undersøgt, af forskere fra University of Maryland i USA. Efter at have studeret 340 forældre langs fodboldbanerne i Washingtons forstæder, konkluderede forskerne, at de voksnes personlighedstyper afgør, hvem der er i fare for at blive ubehøvlede under kampen.
Nogen forældre tager ganske enkelt hændelser på banen som et angreb på deres egen person, og reagerer med et aggressivt selvforsvar, mener Jay Goldstein, en af forskerne bag undersøgelsen. Og det er tilfældigvis nøjagtig den samme mekanisme, som får folk til at blive hidsige i trafikken. (Se også Bilister med bilpynt er mere aggresive)
Forskellige personligheder
For at finde ud af mere om fodboldforældre, som mister fatningen, shanghajede forskerne 340 voksne med boldspillende børn i alderen otte til 15 år. De skulle svare på en række spørgsmål både før og efter de håbefulde børns kamp.
Før kampen udfyldte forældrene skemaer om deres egen personlighed. Ud fra disse oplysninger kunne forskerne dele de voksne ind i to personlighedstyper - de såkaldte kontrol-orienterede og de autonomi-orienterede.
»Den kontrol-orienterede personlighed er den, som er mest optaget af at holde facaden. De føler, at de bliver kontrolleret af kræfter udenfor dem selv. Disse udenforliggende kræfter inkluderer berømmelse, penge og status,« siger Goldstein til LiveScience.
Den autonomi-orienterede personlighed er betegnelsen for et menneske, som er mere selvmotiveret.
Efter kampen skulle forældrene svare på spørgsmål, som drejede sig om, hvorvidt de var blevet ophidset på grund af noget, som havde udspillet sig på banen.
De fleste skjuler vreden
\ Fakta
Resultatet viste, at hele 53 procent af forældrene rapporterede, at de havde følt vrede i en eller anden grad i løbet af kampen. De fleste havde holdt ærgrelsen for sig selv, men 40 procent af de vrede havde ikke kunnet skjule følelserne.
Omkring 19 procent havde mumlet bemærkninger, ti procent havde vendt sig bort fra banen eller skreget kommentarer, og otte procent havde rejst sig op i protest. Nogle forældre havde også forladt banen i vrede, gestikuleret eller reageret på anden måde.
Det som irriterede mest, så ud til at være dommeren og barnets eget hold, tæt fulgt af uforskammede modstandere, fjendtlige gestus og bemærkninger, trænerne og ulovligheder i spillet.
Og så viste det sig altså, at forældrene med de mest kontrol-orienterede personligheder havde størst sandsynlighed for at fare i flint, mens deres barn spillede.
Tager det personligt
De kontrol-orienterede forældre så ud til at have meget lettere ved at tage det, som skete på banen, personligt. De blev oftere røde i ansigtet og opførte sig oftere dårligt, sammenlignet med de autonomi-orienterede voksne.
»Når de opfattede hændelser under kampen som personligt rettet mod dem selv eller deres barn, blev de vrede,« siger Goldstein i en pressemeddelelse.
Men disse forældres opførsel - eller mangel på samme - er ikke speciel overraskende, mener psykolog Edward Deci fra University of Rochester.
»Deres følelse af egenværdi bliver blandet sammen med hvordan deres barn klarer sig i boldspil. Og så føler forældrene et intenst indre ønske om at se ungerne spille godt, fordi deres barn er som en forlængelse af dem selv,« kommenterer han til LiveScience.
Og denne følelse er vistnok en del af den samme mekanisme som får enkelte bilister til at miste fatningen i trafikken.
»Hvis du er denne type person, som bliver vred når nogen kører ind foran dig på vejen, er du også typen der bliver hidsig, når du ser dit barn spille,« siger Goldstein.
Men hvordan oplever børnene, at de voksne lader raseriet komme til udbrud langs kridtstregen?
Træk vejret dybt
Selv små udbrud kan have deres effekt på ungerne, mener Goldstein, som gerne vil forske videre for at finde ud af præcis hvordan, de små spillere reagerer på brøl og gestikuleren fra sidelinjen.
I mellemtiden har han følgende råd til forældre, som er i færd med at eksplodere:
Træk vejret dybt og kontrolleret - fire sekunders indånding og otte sekunders udånding. Spis en slikkepind (det lukker munden på dig, og minder dig om, at du er der for barnets skyld). Gentag beroligende ord eller sætninger for dig selv. Prøv at erstatte vrede tanker med rationelle, som 'Dette er mit barnet kamp, ikke min' eller 'Det at begå en fejl, er en god mulighed for at lære'. Lad være med at sige det første, der falder dig ind. Vent ti sekunder og revurdér om udsagnet nu også er smart. Ros barnets præstation før du, måske, kommenterer resultatet.
Og til slut hører det med til historien, at selv de flegmatiske autonomi-orienterede forældre kunne hidse sig op i nogle situationer. Og når de først havde fået fyret op under kedlerne, opførte de sig også som rigtige brøleaber.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
