Torturmetoden falanga må siges at være yderst effektiv.
Den udbredte pinselsteknik med slag under fødderne er så ødelæggende, at ofrene selv mange år efter torturen lider af stærke kroniske smerter.
Samtidig er falanga-ofrene mere invaliderede og har sværere ved at klare sig fysisk end ofre udsat for andre former for tortur.
Det viser et ph.d.-projekt, der tager udgangspunkt i torturofre, der har fået asyl i Danmark.
»Ofrene for falanga er meget hårdt ramt og har på mange måder dårligere livskvalitet end andre torturofre. De lider af dybe, kroniske smerter i fødderne og i resten af kroppen. Det begrænser deres gang og hæmmer dem i hverdagen,« fortæller Karen Prip, der står bag ph.d.-projektet ved Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
»Fysisk arbejde eller helt almindelige daglige aktiviteter som at tage på indkøb, gå på trapper eller bare gå en tur med familien, er vanskeligt og særdeles pinefuldt,« siger hun.
Det er Karen Prips mangeårige arbejde som fysioterapeut på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, der danner baggrund for afhandlingen. Når hun ikke forsker, behandler og genoptræner Karen Prip torturofre.
Hun anslår, at omkring 70 procent af de tortur-overlevende, som henvises til centret, har været udsat for falanga.
Systematisk tortur
Falanga er en frygtet og meget anvendt torturmetode, især i mellemøstlige lande som Irak, Iran og de palæstinensiske områder. Her bruges den i fængsler for at tvinge oplysninger eller tilståelser ud af ofret, og der er også eksempler på, at institutioner som for eksempel militæret bruger falanga som afstraffelse.
\ Fakta
Typisk hæver bødlen ofrets ben og slår under de nøgne fodsåler gentagne gange med kæppe, køller, jernstænger eller ledninger. Nogle gange bliver ofret tvunget til at gå på knust glas eller grus bagefter for at forstørre smerterne.
»De øjeblikkelige følger er voldsomme smerter i fodsålerne, blødninger og hævelse af fødder og underben. Hævelserne vil forsvinde efter noget tid, men vævet i fødderne er ødelagt for evigt. Det er meget pinefuldt og vil altid minde ofret om mishandlingen. Det er med andre ord tortur, der virker,« konstaterer Karen Prip. I 2006 begyndte hun at undersøge nerveskader hos falanga-ofre som den første forsker i verden. Videnskaben havde indtil da især haft fokus på de psykiske eftervirkninger af tortur, såsom angst, depression og posttraumatisk stress.
Men som fysioterapeut interesserede Karen Prip sig for især kroniske smerter, og hun opdagede, at en stor gruppe patienter skilte sig ud. De, der havde fået falanga, virkede mere forpinte end andre torturofre. Mange havde problemer med at gå og fik ondt ved den mindste berøring af fodsålerne.
Smerter i hele kroppen
Første del af ph.d-studiet var en klinisk undersøgelse. Her deltog 12 mandlige falanga-patienter, alle fra Mellemøsten. Derudover var der en kontrolgruppe af mænd med samme etniske herkomst og alder, men som aldrig havde været udsat for tortur.
Alle mænd deltog i detaljerede interviews, og alles fødder blev udførligt studeret. Resultatet viste tydelige kliniske tegn på nervelæsioner i fodsålerne hos torturofrene.
»De øjeblikkelige følger er varige nerveskader i fødderne eller i det centrale nervesystem. Det betyder, at mange også har føleforstyrrelser og smerter i resten af kroppen,« siger SDU-forskeren.
Stor forskel på ofre
Næste studie omfattede 103 forsøgspersoner, både mænd og kvinder, der havde været udsat for forskellige slags torturmetoder, heraf havde de 71 fået falanga. Alle blev undersøgt og interviewet - nu med det formål at sammenligne falanga-ofres gang og fysiske formåen i forhold til ofre udsat for andre torturformer.
Karen Prip var forberedt på, at falanga-ofrene var hårdt ramt. Alligevel kom resultatet bag på hende:
»Jeg blev forbavset over, hvor slemt det faktisk stod til. Alle ofre havde problemer med fysisk aktivitet, men der var alligevel signifikant stor forskel på grupperne. Falanga-ofrene er de mest invaliderede. De kan faktisk ikke gøre ret meget, uden at det gør ondt,« fortæller hun.
Ikke kun ar på sjælen
Karen Prip er nu i gang med det sidste studie, hvor hun ved hjælp af målemetoder og sensoriske tests forsøger at kortlægge de ødelagte nerver. Hvad er det præcist for en type nerver, der er skadede, hvor ødelagte er de, og hvordan påvirker smerterne resten af kroppen?
På den måde testes personernes reaktion på blandt andet berøring, tryk, varme og kulde.
Alle ofrene havde problemer med fysisk aktivitet, men falanga-ofrene er de mest invaliderede. De kan faktisk ikke gøre ret meget, uden at det gør ondt
Karen Prip
»Alle forsøgspersoner er utrolig glade for at medvirke og opleve, at de bliver taget alvorligt og lyttet til. Det er de ikke altid vant til. Holdningen mange steder er, at torturofre har ondt, fordi de har ar på sjælen. Det hænger selvfølgelig også sammen, men nu kan vi bevise, at de rent faktisk har kroniske smerter,« siger hun.
Nye behandlingsmetoder
Forskningsresultaterne har givet genlyd på Karen Prips arbejdsplads, RCT.
Behandlingen og genoptræningen er blevet mere målrettet, og patienterne får i dag hjælp til smertedæmpende medicin eller særlige ortopædiske og støddæmpende skoindlæg.
»Ofrene kan ikke helbredes, men de kan få det bedre og blive i stand til at stå og gå i længere tid. Samtidig kan vi bedre give den rette behandling og rådgivning og give en mere præcis prognose,» siger falanga-forskeren.
Hun håber samtidig, at forskningsresultaterne kan give integrationspolitikken ude i kommunerne et skub:
»Mange falanga-ofre bliver sat til fysisk meget hårde jobs som for eksempel rengøring eller butiksarbejde, hvor de skal stå op hele dagen. Nu vil man forhåbentlig indse, at det er mere realistisk med et skånejob,« siger hun.
Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet
