Betændelse bag mystiske dødsfald

Omkring 5-10 procent af alle dødsfald i Danmark bliver aldrig helt opklaret.

Lægerne kan nemlig ikke finde dødsårsagen.

Blandt sagerne er en række tilfælde af yngre mennesker i 20- eller 30-års alderen, der pludselig er faldet døde om.

Det drejer sig om unge mennesker, der tilsyneladende er helt raske og rørige, som ikke er på medicin eller stoffer, men som pludselig får hjertestop, mens de kører bil, jogger eller sidder derhjemme i sofaen og ser fjernsyn.

25 tilfældige uopklarede dødsfald

Hvad der får hjertet til at stoppe med at slå, har været et stort mysterium, og de efterfølgende obduktioner har ikke givet svar.

Der har ikke været noget i vejen med hjertet, og alle andre organer har også set helt raske og normale ud.

Men nu har Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet fundet forklaringen bag flere af disse pludselige dødsfald. Instituttet har gennemgået sit arkiv over uopklarede dødsårsager. Og det har givet resultat:

»Vi tog vævsprøver fra organer fra 25 tilfældigt udvalgte uopklarede sager for at se, om vi på en eller anden måde kunne nærme os et svar i dag. Vi undersøgte for første gang de dødes skjoldbruskkirtel i mikroskopet, og det var interessant.«

»Det viste sig nemlig, at fire af personerne havde haft en betændelse i skjoldbruskkirtlen, som er den direkte årsag til, at de fik hjertestop og døde,« fortæller professor Jørgen Lange Thomsen, institutleder på Retsmedicinsk Institut på SDU.

Fire nye tilfælde

Herhjemme har retsmedicinere ikke tidligere undersøgt skjoldbruskkirtlen ved uopklarede dødsfald, fordi man ikke har vidst, at en betændelsestilstand kunne være fatal.

Dog har Jørgen Lange Thomsen længe haft mistanken.

Allerede i midten af 80'erne obducerede han således en ung kvinde, der var død under en joggingtur.

Det viste sig, at hun led af betændelse i skjoldbruskkirtlen.

Jørgen Lange Thomsen overvejede dengang, om betændelsen havde betydning.

Men det var først, da svenske undersøgelser underbyggede hans mistanke, at Retsmedicinsk Institut gik i gang med at lede efter betændelsen i arkivet over uopklarede sager.

Sidenhen har Instituttet set yderligere fire nye tilfælde. Her er igen tale om unge, helt almindelige danskere, der pludselig er døde uden at fejle det mindste - ud over betændelse i skjoldbruskkirtlen.

Skjult betændelse

Skjoldbruskkirtlen sidder i halsområdet og regulerer stofskiftet. En betændelse her kan være svær at opdage.

»Det uheldige ved betændelsen er, at den i mange tilfælde er 'stum'; altså uden synlige symptomer. Der kan forekomme symptomer som svedeture eller hjertebanken, men i de fleste tilfælde mærker man ikke noget til den, og man kan derfor lide af den uden at vide det,« forklarer Jørgen Lange Thomsen.

Han understreger, at betændelsestilstanden heldigvis er sjælden, og at den i langt de fleste tilfælde går over igen uden mén.

Men betændelsen kan altså også være fatal.

Og hvad der gør udslaget - og hvorfor den er dødelig hos nogle og ikke hos andre - ved forskerne endnu ikke.

Øget risiko ved fysisk anstrengelse

Det kan måske være med til at få antallet af uopklarede sager ned. Samtidig kan vi hjælpe med at forebygge. I det øjeblik vi forstår dødsårsagen, er vi et skridt nærmere en forebyggelse

Jørgen Lange Thomsen, professor, dr.med.

»Vi forsker i området og vil forhåbentlig finde svaret en dag. Det, vi ved på nuværende tidspunkt, er, at betændelsen udløser et meget højt niveau af hormoner fra skjoldbruskkirtlen, hvilket påvirker hjertet.«

»Den øgede mængde hormoner pisker på hjertet, hvilket kan føre til hjerteflimmer og dermed hjertestop,« forklarer Jørgen Lange Thomsen og tilføjer, at der efter alt at dømme er en øget risiko ved fysisk anstrengelse.

I flere af tilfældene har de afdøde dyrket sport eller anstrengt hjertet på anden vis. Teorien er, at hormonernes virkning på hjertet i form af øget frekvens udløser de overledningsforstyrrelser, der får hjertet til at flimre.

Flest kvinder

Et andet uopklaret spørgsmål er, hvorfor betændelsen overhovedet opstår, og hvorfor den især rammer kvinder.

»Alle døde har været kvinder på nær en enkelt mand i slutningen af 30'erne. Så meget tyder på, at kvinder i højere grad danner antistoffer mod deres egen skjoldbruskkirtel,« forklarer Jørgen Lange Thomsen.

Han peger på, at Retsmedicinsk Institut blandt andet kan bruge opdagelsen til at indsnævre feltet af uopklarede dødsårsager ved fremtidige obduktioner af pludselige dødsfald.

»Det har givet os endnu en mulighed at trække på, så det kan måske være med til at få antallet af uopklarede sager ned. Samtidig kan vi hjælpe med at forebygge. I det øjeblik vi forstår dødsårsagen, er vi et skridt nærmere en forebyggelse,« siger Jørgen Lange Thomsen.

Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.