Mange unge studerende gider ikke høre om den gamle, klassiske litteratur.
De betragter Blicher, Holberg og Oehlenschläger som kedeligt pligtstof.
Det skal overstås i en fart, så de kan spole tiden frem til det ny årtusinde og til moderne forfattere.
Og det er ærgerligt, mener professor i litteratur på Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai, der frygter, at den gamle, danske litteratur går i glemmebogen.
Derfor har hun taget sagen i egen hånd og skrevet det litteraturhistoriske værk 'Hvor litteraturen finder sted', hvoraf de to første bind netop er udkommet.
»De unge tænder ikke på det historiske. De ser ofte den ældre litteratur som noget godt og grundigt gennemtygget, hvor der er ikke noget nyt at bide i. De vil hellere arbejde med friske tekster og nye forfatternavne, og det i sig selv er jo ikke noget problem.«
»Men det er et problem, at de ikke også vil arbejde med den ældre litteraturhistorie. Så jeg har måttet finde en måde at fange deres interesse på,« fortæller Anne-Marie Mai.
Mere håndgribelig
Og måden - eller det fortællemæssige greb, som Anne-Marie har benyttet sig af - er at fortælle om de vigtigste danske værker og forfattere ud fra steder som domkirker, herregårde, saloner, biblioteker og skoler.
Det er her på disse locations, at de danske forfattere har boet og virket.
»Normalt fortælles litteraturhistorie ud fra perioder, personer og årstal. Men jeg har valgt at lægge vægt på stederne, fordi jeg oplever, at den form går rent ind hos mange af mine studerende,« fortæller Anne-Marie Mai og tilføjer:
»Når jeg tager dem med på ekskursioner for eksempel til Tårnborg, hvor Brorson boede og skrev sin Svanesang, åbner der sig en ny verden for dem. Så er 1765 ikke længere et tørt årstal.«
Bredere interesse for dansk litteratur
»Og når vi besøger Sorø Akademi bliver Charlotta Biehl og Johan Bülow også mere interessante, når vi sidder med originale, håndskrevne noter og pludselig falder over en lille krusedulle eller en note, som ikke tidligere er beskrevet.«
»Det er jo sjovt, og det gør historien mere håndgribelig, siger SDU-professoren.
Hun understreger, at 'Hvor litteraturen finder sted' ikke kun er skrevet til dansk- og litteraturstuderende. Den er skrevet for at skabe en bredere interesse for dansk litteratur.
Fra ruiner til slotte
I bind 1, der dækker år 1000-1700, kommer læserne med rundt til pløjemarker, hvor de første runesten blev rejst, og til de bonede gulve på herregårde, katedraler og akademier, der var 1700-tallets centrale knudepunkter.
I bind 2 er det især præstegården og salonen, der er rammerne om 'Længslens Tidsaldre' nemlig 1800-1900. Her går turen til steder som Udby Præstegård, hvor Grundtvig arbejdede, og Vestergade i København, hvor den unge Oehlenschläger logerede og digtede.
»Det er nemmere at få historisk fornemmelse, når man kan knytte historierne til et sted. Man får også en forståelse af både nærhed og afstand til historien. Det er så lang tid siden, og alligevel er det lige her,« siger Anne-Marie Mai.
Hun tilføjer, at man lettere kan springe i tid og fortælle om skiftende hovedpersoner, når man fortæller ud fra steder.
International litteratur
Det er nemmere at få historisk fornemmelse, når man kan knytte historierne til et sted.
Anne-Marie Mai, professor i litteratur
En anden fordel ifølge SDU-professoren er, at læseren får et bedre overblik over, hvordan dansk litteratur hænger sammen med den internationale:
»For eksempel optager salonen mange ting udefra, og katedralerne er en del af et stort internationalt netværk, hvor de samme typer af tekster som helgenlegender og prædikener går igen.«
»Samtidig har dansk litteratur betydelige kunstneriske værker, der hører hjemme i den internationale liga som Holbergs 'Niels Klims Underjordiske Rejser' og Leonora Christinas 'Jammersminde', som vi skal have med os.«
»Derfor er det vigtigt, at vi får gjort nye generationer interesserede. Ellers går det tabt, siger Anne-Marie Mai, der har brugt stort set al sin fritid de seneste ti år på danske landeveje for at samle indtryk og fotografere til bøgerne.
En del af den historiske oplevelse
»Det har været vigtigt for mig at komme ud og mærke stedernes ånd. Jeg har også gerne villet fortælle mine læsere, hvordan der ser ud i dag. Nogle steder er for længst jævnet med jorden eller blevet til parkeringshuse, men det er jo en del af den historiske oplevelse,« siger Anne-Marie Mai, der er ved at lægge sidste hånd på bind 3.
Det udkommer næste år og handler det om dansk litteratur i det 20. århundrede. Her er omdrejningspunkerne bladhuset, internettet og metropolerne som New York, der er hjemsted for mange af nutidens forfattere - også de danske.
Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.
