Hvem husker den seneste EM-finale i Frankrig?
Portugal vinder i forlænget spilletid efter et flot mål fra indskiftede Eder.
Anden- og tredjesidste fod kom fra Joao Moutinho og Ricardo Quaresma, der også var kommet ind fra bænken.
Hvad med VM-finalen i Brasilien i 2014?
Her blev det afgørende mål scoret af indskiftede Mario Götze, der netop modtog bolden i feltet fra endnu en indskifter, André Schürrle.
Indskiftere er afgørende
I moderne topfodbold betyder træthed utrolig meget – ikke mindst når det ender i forlænget spilletid.
Det forklarer fodboldforsker og professor ved Syddansk Universitet Peter Krustrup i videoen foroven.
De 11 spillere, der startede på banen, foretager 30 til 50 procent færre sprints og højintense løb i forlænget spilletid, fortæller han.
Derfor er indskiftere ekstremt kampafgørende, når en kamp bevæger sig ind i de to gange 15 minutter, som en forlænget spilletid varer.
Se hele videoen, hvor Peter Krustrup også kommer ind på, hvorfor man skal holde sig fra at komme i forlænget spilletid mere end én gang i samme turnering.































