En ekstra lærer i klassen hjælper ikke de svageste elever

Der var meget bekymring, da undervisningsminister Christine Antorini afslørede, at regeringens løfte om en to-lærer-ordning ikke nødvendigvis betød to læreruddannede voksne i klasserne, men lige så vel kunne være en kombination af en lærer og en pædagog eller måske sågar håndværker.

Men måske var bekymringen ubegrundet. Dansk forskning viser nemlig, at netop kombinationen af en primær lærer og en voksen uden en læreruddannelse kan skabe resultater, som kombinationen af to lærere ikke kan.

»En ekstra voksen uden en læreuddannelse viser sig at have en relativt stor effekt på elever af lavtuddannede forældre, og måske kan undersøgelsen være med til at vise lærerne, at de ikke behøver at være så skeptiske over for at lukke voksne uden en læreruddannelse ind i klassen,« siger professor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

I en periode på trekvart år tildelte forskerne udvalgte klasser på forskellige skoler penge til at have en ekstra voksen i klassen.

Forskerne trak lod imellem skolerne for at afgøre, om pengene skulle bruges til en ekstra læreruddannet voksen, en ekstra voksen uden læreuddannelse som for eksempel en pædagog, eller en såkaldt faglig vejleder med særlige kompetencer, der deltager i undervisningen en gang imellem, og som giver sparring til den primære lærer.

En ekstra lærer hjælper ikke elever fra ikke-boglige hjem

På baggrund af dette forsøg har forskerne så sammenlignet den faglige fremgang i læsning i klasserne med de tre forskellige kombinationer af voksne. Samtidig har de i forsøget holdt fremgangen op imod en gruppe klasser, som ikke fik tildelt ekstra voksne, en såkaldt kontrolgruppe.

Analysen viser, at det kun er kombinationen af den primære lærer og en voksen uden en læreruddannelse, der giver en statistisk signifikant positiv effekt på læsningen hos elever, hvis forældre kun har 10 års skolegang.

De elever kan så til gengæld også notere sig en ekstra fremgang i læsefærdighederne på, hvad der svarer til en normal elevs læring på et halvt år.

Meget tyder i øvrigt også på, at det forspring, som pigerne ellers har foran drengene, når det gælder læsning, kan kompenseres, hvis lærerne lukker andre faggrupper ind i klasserne. Forskerne gør dog opmærksom på, at det kun gør sig gældende, hvis man sammenligner drengene med piger fra klasser, der slet ikke har haft glæde af ekstra hjælp.

Når man ser på den samlede børneflok er gevinsten ved at have en ekstra voksen uden en læreruddannelse til gengæld kun halvt så stor, så den altså svarer til det som en normal elev vil rykke sig på et kvart år, fortæller professor Simon Calmar Andersen

Og selvom effekten af en ekstra voksen med en læreruddannelse endda er en endnu mindre, skal man ifølge Simon Calmar Andersen her ikke lægge så meget i forskellen, fordi den er så lille, at den lige så godt kan være et tilfælde.

DLF: Lærere kunne gøre mere gavn, hvis de var i klassen i samme antal timer

Nogle af de skarpeste kritikere af at lukke folk uden læreruddannelse ind i klasseværelserne har ikke overraskende været Dansk Lærerforening.

Før forsøget med ekstra voksne i klassen skrev de, at en to-lærer-ordning kræver to uddannede lærer, og ifølge foreningens næstformand Dorte Lange har det danske forsøg ikke fået dem til at skifte holdning.

Dansk Lærerforeningen var ifølge Dorte Lange allerede inden forsøget utilfreds med, at de læreruddannede voksne var mindre tid i klassen end de voksne uden en læreruddannelse. Forklaringen til dette skal findes i, at de læreruddannede skulle have mere forberedelsestid, og skolerne fik det samme beløb til forsøget med begge ordninger:

»Undersøgelsen svarer på, hvad man får ud af de lønkroner, man har til rådighed, og hvis du tager den præmis med, så er det jo klart, at det er bedre at være to end en voksen i klassen, også selvom vedkommende ikke er læreruddannet. Så på den måde får du mere for pengene med en ikke læreruddannet.«

»Men det faglige resultat vil stadig vise sig at være bedre med to uddannede lærer, hvis du lader være med at regne den økonomiske præmis med. Det er der jo andre undersøgelser, der viser. For eksempel Niels Egelunds undersøgelse af, hvad der virker, når vi skal inkludere børn med vanskelligheder, så er det vigtigt, at det er to uddannede lærer, og faktisk skal det være to lærere med en specialkompentence,« siger Dorte Lange til Videnskab.dk.

Videnskab.dk har bedt Dorte Lange og Dansk Lærerforening præcisere, hvilke studier der konkret viser, at to lærere skulle give et bedre udbytte end kombinationen af en uddannet lærer og en ikke uddannet voksen. Dansk Lærerforening har henvist til rapporten 'Effekter af specialundervisningen: Pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater', redigeret af Niels Egelund og Susan Tetler, 'Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde', DPU 2014 af Janne Hedegaard m.fl., og 'Viden om inklusion', Camilla Dyssegaard m.fl., Dansk Clearinghouse 2013.

Dansk Lærerforening har trods gentagne henvendelser ikke vendt tilbage med en præcisering af, hvor i rapporterne man kan læse konklusionen om, at elevernes faglige resultater skulle blive bedre med to uddannede lærer, end med en uddannet lærer suppleret med en voksen uden en læreruddannelse.

Men jeg formoder ikke, at du – som næstformand i Dansk Lærerforening – argumenterer for, at lærerne skal have lige så lidt i løn som folk uden en læreruddannelse, og så er det vel relevant at se på, hvilken effekt man kan få for den pose penge, man som skoleleder eller kommune har til rådighed?

»Ja, helt sikkert, og det er så det, de kan vise. Hvis de ikke vil betale for det, som giver eleverne endnu bedre resultater, så kan de nøjes med at betale for en voksen uden en læreruddannelse, og så kan de også få noget godt ud af det.«

- Læs et større uddrag af interviewet med Dorte Lange i boksen under artiklen.

Flere dansktimer er mere effektive – for de dygtige

Spørgsmålet er da også, hvem man vil løfte - hvis man ønsker at hæve den gennemsnitlige elevs niveau i læsning, er der nemlig andre værktøjer, som giver mere valuta for pengene end at hive en ekstra voksen ind - uanset om vedkommende så har en lærerudannelse eller ej.

»Vores undersøgelser viser godt nok, at en ekstra voksen giver bedre læsning, men med til historien hører, at når man kigger på det samlede gennemsnit, så er det ikke en kæmpestor effekt, vi ser, og meget tyder på, at man kunne opnå de samme eller måske bedre resultater med andre metoder for de samme penge,« siger Simon Calmar Andersen.

Forskeren har for eksempel været med til at lave et andet studie for undervisningsministeriet, hvor eleverne fik ekstra timer i dansk, og her var effekten dobbelt så stor som med en ekstra voksen.

»Men de ekstra timer gavner primært de elever, der i forvejen er dygtige, så på mange måder er det et spørgsmål om, hvorvidt man vil hæve gennemsnittets niveau, eller man hellere vil hjælpe de svageste elever,« siger Simon Calmar Andersen.

»Samtidig kan vi se, at i de klasser, hvor der er en elev med en diagnose såsom ADHD, giver en faglig vejleder en ekstra fremgang for den pågældende elev, der svarer til trekvart års normal læring. Så på den måde er det et spørgsmål om, hvorvidt man helst vil løfte gennemsnittet eller gøre noget for de svageste,« siger Simon Calmar Andersen.

Lille positivt resultat er faktisk bemærkelsesværdigt

At et ekstra sæt hænder giver bedre resultater, lyder umiddelbart selvindlysende. Men det er det langt fra.

Den internationale forskning om værdien af en ekstra voksen i klassen viser nemlig mildt sagt blandede resultater.

I 2010 lavede en række britiske forskere et såkaldt systematisk litteraturstudie af, hvordan ekstra voksne i klassen påvirker elevernes akademiske præstationer i almindelige skoler, og ifølge den britiske professor Peter Farrell, der var en af forskerne bag studiet, viser forskningen, at den ekstra støtte langt fra altid er gavnlig.

»De studier, hvor den ekstra voksen er blevet vejledt i en specifik indsats rettet mod en særlig gruppe børn, lader godt nok til at højne det faglige niveau hos børn, der allerede har vist tegn på vanskelligheder,« forklarer Peter Farrell.

Men i studier som det danske studie, hvor skolerne ikke er blevet bedt om at målrette indsatsen, er det ifølge Peter Farrell langt fra garanteret, at den ekstra voksen vil have en gavnlig effekt.

»Vi har fundet fire studier af effekten af en ufokuseret indsats, som havde en kvalitet, der var høj nok til at blive inkluderet i vores studie, og to af studierne er store studier med mange deltagere, og de finder ingen sammenhæng mellem en ufokuseret indsats og elevernes faglige udvikling.«

Grafik: Mette Friis-Mikkelsen, Videnskab.dk

Kan en ekstra voksen lige frem være skadeligt?

Faktisk indikerer et studie, som Peter Farrell og hans kolleger ikke nåede at tage med i selve analysen i deres litteraturstudie, at ekstra støtte ligefrem kan påvirke elevernes faglighed negativt.

Studiet er lavet af andre engelske forskere under ledelse af den britiske professor Peter Blatchford fra University College London:

»Jeg forventede, at et så stort studie som vores ville finde en svag positiv sammenhæng mellem mængden af ekstra støtte og elevernes præstationer, men studiet viste det modsatte,« fortæller professor Peter Blactchford til Videnskab.dk.

Forskerne fandt en stærk negativ sammenhæng mellem den mængde støtte, en elev modtog og de faglige præstationer i alle de fire aldersgrupper, forskerne undersøgte, også selvom de kontrollerede for andre mulige forklaringer som for eksempel elevernes tidligere resultater og særlige behov for støtte.

»Resultaterne var så overraskende, at den britiske regering bad os om at lave studiet igen. Så vi gentog det med en endnu mere forfinet statistisk fremgangsmåde. Men resultatet var stadig det samme,« siger Peter Blatchford.

Danske forskere trak lod om ekstra hjælp i klassen

Men hvordan kan det så være, at det danske studie når frem til den modsatte konklusion? Simon Calmar Andersen peger på to mulige forklaringer.

For det første viser det britiske studie, at den ekstra voksne ofte erstatter den primære lærer for en gruppe af børnene, og da det betyder, at de tilbringer mindre tid med den uddannede lærer, kan det forklare den negative effekt, som det britiske studie finder.

En forklaring kan dog ifølge Simon Calmar Andersen også være, at studierne har anvendt forskellige metoder.

»Det engelske studie kigger på den støtte, der allerede er tildelt eleverne i skolerne, men vi har i stedet valgt at lave et eksperiment, hvor man ud fra en lodtrækning tildeler nogle klasser en ekstra voksen, som de ikke har i forvejen, mens andre klasser ikke får tildelt ekstra støtte,« siger Simon Calmar Andersen.

»Man kan selvfølgelig forsøge at kontrollere for andre faktorer, som kan påvirke resultatet, men vi kan jo aldrig være sikre på, at det er lykkedes. Men med et lodtrækningsforsøg som vores kan vi med rimelig stor sikkerhed udelukke, at resultaterne blot skyldes, at de ekstra voksne for eksempel er blevet placeret i klasser, hvor eleverne i forvejen klarer sig dårligt.«

Gør man sig mere umage, når man er med i et forsøg?

Den danske fremgangsmåde er dog ifølge Peter Blatchford heller ikke uden udfordringer.

Spørgsmålet er nemlig, om deltagerne i et opstillet eksperiment som det danske gør sig ekstra umage, når de ved, at de er med i et forsøg.

»I vores studie har vi kigget konkret på, hvordan effekten er af ekstra voksne i helt almindelige klasser til hverdag. Fordelen ved det er, at det fortæller os om, hvad folk gør under normale arbejdsbetingelser. Der er en risiko for, at en eksperimentel undersøgelse fortæller os mere om, hvordan det givne indgreb virker, end om hvordan det reelt vil kunne integreres i klassernes hverdag,« mener den britiske professor.

Simon Calmar Andersen vil ikke afvise, at deltagerne kan have opført sig anderledes, fordi de har været med i et forsøg, men peger på, at også den kontrolgruppe, der ikke fik tildelt en ekstra voksen, har været opmærksom på, at de var med i et forsøg.

»Skolerne skulle melde sig til forsøget, og undervejs skulle eleverne udfylde spørgeskemaer. Så min vurdering er, at forskellen i hvert fald ikke er så stor, når man sammenligner dem, der havde en ekstra voksen tildelt, med kontrolgruppen.«

Ikke alle deltog i dansk- og matematiktimerne

Et andet spørgsmål er, hvilken betydning det har haft, at de danske forskere kun har givet løse retningslinjer for, hvordan den ekstra voksne konkret skulle anvendes på skolerne.

Det har nemlig betydet, at forskerne haft meget lidt kontrol med, hvordan den ekstra voksen-person konkret er blevet brugt ude på skolerne, og det har givet nogle utilsigtede problemer.

For eksempel har hele 32 procent af de voksne uden en læreruddannelse slet ikke deltaget i dansk- eller matematiktimerne, selvom det netop er elevernes læse- og regnefærdigheder, forskerne har brugt som målestok for elevernes faglige fremskridt.

»Vi valgte at give skolerne en stor grad af frihed til selv at prioritere midlerne, fordi vi mente, at de bedst kunne vurdere, hvor hjælpen ville gøre mest gavn. Men selvfølgelig kan man spørge, om man overhovedet ved, hvad det er ved den ekstra voksne, der gør forskellen. Det gør vi naturligvis i mindre grad, end hvis vi meget detaljeret havde fortalt skolerne, hvordan de skulle bruge de ekstra voksne,« siger Simon Calmar Andersen.

»Man kan dog sige, at vores studie viser effekten på tværs af de forskellige måder, hvorpå skolerne vælger at bruge de ekstra hænder, og det er måske det mest relevante for beslutningstagerne, fordi de også må regne med, at de forskellige skoler i virkeligheden vil håndtere det meget forskelligt.«

Samtidig betyder det, at den ekstra voksne måske kunne have haft endnu større betydning, hvis de allesammen rent faktisk havde deltaget i de relevante timer.