Køerne foran de danske kirker juleaften bliver længere i takt med, at danskerne bliver mindre troende.
En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at 31 procent af danskerne svarer, at de kun kommer i kirken ved særlige højtider, og det vil først og fremmest sige julen.
Ved en lignende undersøgelse fra for 10 år siden svarede kun 21 procent ja til det samme spørgsmål, og hele stigningen på 10 procentpoint kommer fra gruppen, som tidligere svarede, at de stort set aldrig satte sig på kirkebænken.
Vi vil møde dem, vi kender
På den baggrund konkluderer Peter Lüchau, forsker ved SDU's Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, som står bag undersøgelsen, at andelen af danskere, der går i kirke juleaften, er stigende.
Peter Lüchau ser dog ikke sine egne tal som udtryk for, at folkekirken er ved at få en renæssance:
»Normalt er der en sammenhæng mellem det at tro og gå i kirke, men juleaften er noget specielt. Her går man i kirke, fordi det er en tradition og for at møde dem, man kender, og ikke for at møde det kristne fællesskab, som man gør en søndag formiddag,« siger han.
Religion dyrkes uden for kirken
Lektor Annika Hvithamar, som arbejder samme sted som Peter Lüchau, er enig. Hun er overbevist om, at kirkegangen juleaften er et udtryk for noget andet end en øget religiøsitet hos danskerne:
»Julen er den eneste højtid, som folkekirken har tilbage, hvor folk går regelmæssigt i kirke, men det er ikke udtryk for, at de traditionelle religiøse følelser blomstrer. Hvis det var det, burde det også give sig udslag i, at folk gik mere i kirke på andre tidspunkter, og det ser vi ikke,« konstaterer hun og uddyber:
»Den traditionelle religiøsitet har været nedadgående gennem de seneste 100 år, og i dag ser vi, at religion i stigende grad er noget, der bliver dyrket individuelt og ikke i kirken.«
En undersøgelse, som et analyseinstitut foretog for Kristeligt Dagblad i december 2007, viste, at 24 procent af danskerne havde været i kirke i julen året forinden.
Religion fylder mere i medierne
Hvis man ser på højtiderne med kristne briller, burde det være påsken, der var fokus på. At det i stedet er julen, der fylder kirkerne, tror Annika Hvithamar skyldes, at den er en forbrugsfest, som vi møder overalt.
Peter Lüchau peger på, at religion samtidig er begyndt at fylde langt mere i medierne end tidligere, og at det måske kan bidrage til at få flere til at frekventere kirken i julen. En optælling af avisnyheder i 1995 og igen i 2005 viste, at andelen af artikler om emnet var blevet firedoblet.
Reaktion på kommercialisering
En anden mulig forklaring på, at kirken trækker flere til 24. december, kan være en stigende kommercialisering af julen.
Annika Hvithamar nævner, at det måske for nogle er en form for aflad, fordi de ved at gå i kirke signalerer, at de også er opmærksomme på julens oprindelige indhold.
Peter Lüchau er inde på det samme:
»Vi brænder flere og flere penge af på julen hvert år, så jeg tror ikke, at det er en modreaktion mod kommercialiseringen af julen. Men jeg tror, at kirkegangen juleaften for nogen kan være en måde at slippe væk fra det på, fordi kirken er akommerciel, et vakuum, som ikke har noget med det øvrige samfund at gøre, så man skaber sig et frirum midt i en måned, der står i kommercialiseringens tegn,« siger han.
Denne artikel blev første gang publiceret den 2. december 2009.
Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, SDU
