Flere går i kirke juleaften
Vi tror mindre, men alligevel går vi mere i kirke til jul, viser ny undersøgelse. Kirken er et frirum fra den meget kommercialiserede jul, lyder et bud på en forklaring.

Selvom danskerne bliver stadigt mindre troende, kommer der flere i kirke juleaften, viser ny undersøgelse fra SDU. (Foto: Colourbox)

Selvom danskerne bliver stadigt mindre troende, kommer der flere i kirke juleaften, viser ny undersøgelse fra SDU. (Foto: Colourbox)

Køerne foran de danske kirker juleaften bliver længere i takt med, at danskerne bliver mindre troende.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet viser, at 31 procent af danskerne svarer, at de kun kommer i kirken ved særlige højtider, og det vil først og fremmest sige julen.

Ved en lignende undersøgelse fra for 10 år siden svarede kun 21 procent ja til det samme spørgsmål, og hele stigningen på 10 procentpoint kommer fra gruppen, som tidligere svarede, at de stort set aldrig satte sig på kirkebænken.

Vi vil møde dem, vi kender

På den baggrund konkluderer Peter Lüchau, forsker ved SDU's Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, som står bag undersøgelsen, at andelen af danskere, der går i kirke juleaften, er stigende.

Peter Lüchau ser dog ikke sine egne tal som udtryk for, at folkekirken er ved at få en renæssance:

»Normalt er der en sammenhæng mellem det at tro og gå i kirke, men juleaften er noget specielt. Her går man i kirke, fordi det er en tradition og for at møde dem, man kender, og ikke for at møde det kristne fællesskab, som man gør en søndag formiddag,« siger han.

Religion dyrkes uden for kirken

Lektor Annika Hvithamar, som arbejder samme sted som Peter Lüchau, er enig. Hun er overbevist om, at kirkegangen juleaften er et udtryk for noget andet end en øget religiøsitet hos danskerne:

»Julen er den eneste højtid, som folkekirken har tilbage, hvor folk går regelmæssigt i kirke, men det er ikke udtryk for, at de traditionelle religiøse følelser blomstrer. Hvis det var det, burde det også give sig udslag i, at folk gik mere i kirke på andre tidspunkter, og det ser vi ikke,« konstaterer hun og uddyber:

»Den traditionelle religiøsitet har været nedadgående gennem de seneste 100 år, og i dag ser vi, at religion i stigende grad er noget, der bliver dyrket individuelt og ikke i kirken.«

En undersøgelse, som et analyseinstitut foretog for Kristeligt Dagblad i december 2007, viste, at 24 procent af danskerne havde været i kirke i julen året forinden.

Religion fylder mere i medierne

Hvis man ser på højtiderne med kristne briller, burde det være påsken, der var fokus på. At det i stedet er julen, der fylder kirkerne, tror Annika Hvithamar skyldes, at den er en forbrugsfest, som vi møder overalt.

Peter Lüchau peger på, at religion samtidig er begyndt at fylde langt mere i medierne end tidligere, og at det måske kan bidrage til at få flere til at frekventere kirken i julen. En optælling af avisnyheder i 1995 og igen i 2005 viste, at andelen af artikler om emnet var blevet firedoblet.

Reaktion på kommercialisering

En anden mulig forklaring på, at kirken trækker flere til 24. december, kan være en stigende kommercialisering af julen.

Annika Hvithamar nævner, at det måske for nogle er en form for aflad, fordi de ved at gå i kirke signalerer, at de også er opmærksomme på julens oprindelige indhold.

Peter Lüchau er inde på det samme:

»Vi brænder flere og flere penge af på julen hvert år, så jeg tror ikke, at det er en modreaktion mod kommercialiseringen af julen. Men jeg tror, at kirkegangen juleaften for nogen kan være en måde at slippe væk fra det på, fordi kirken er akommerciel, et vakuum, som ikke har noget med det øvrige samfund at gøre, så man skaber sig et frirum midt i en måned, der står i kommercialiseringens tegn,« siger han.

Denne artikel blev første gang publiceret den 2. december 2009.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, SDU

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.