Mikrofinans er bedre end et hul i jorden

At grave et hul i jorden og lægge pengene ned i det.

Sådan sparer mange afrikaneres i dag op til dårlige tider. Eller til et nyt redskab, som kan gøre arbejdet lettere.

Men når spaden sættes i jorden for at hæve opsparingen, møder der dem et sørgeligt syn:

Ofte er sedlerne mugnede, og hvis ikke naturen har gjort sit indhug i kapitalen, så har inflationen.

Stor bevågenhed og spændende perspektiver

Manglende muligheder for at spare op samt låne penge til investeringer er en meget alvorlig hæmsko for udviklingen i de afrikanske landområder.

Derfor er såkaldte mikrokreditter blevet et stort hit.

På Syddansk Universitets Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi er mikrokreditter blevet et stort indsatsområde. For tiden er tre forskere i gang med at undersøge forskellige sider af fænomenet. To af instituttets professorer har i forvejen et indgående kendskab til området.

»Vi dyrker det her felt, fordi det har stor offentlig bevågenhed, fordi vi selv synes det er interessant og fordi der er nogle spændende perspektiver, hvis det virker efter hensigten,« siger lederen af instituttet, Nikolaj Malchow-Møller.

LÆS OGSÅ: Ulandsprojekter skal matche den barske virkelighed

Flytter penge rundt

Netop spørgsmålet om effekten står centralt i det ene af de forskningsprojekter, som kører over tre år. Det udføres af de to ph.d.-studerende Ole Dahl Rasmussen og Jonas Helth Lønborg.

Førstnævnte har de seneste fem år beskæftiget sig med mikrofinans, og han advarer mod at tro, at det er et columbusæg, som kan løse fattigdomsproblemet:

»Mikrofinans er blevet utrolig populært på alle planer: Hos NGO’erne, hos regeringerne og selv ved enhver familiefest kan sidemanden tale med om mikrofinans. Det er blevet hypet i en grad, som er svær at leve op til,« siger han.

Det betyder ikke, at han har mistet troen på, at det kan give fattige mennesker et bedre liv.

Men ud fra den hidtidige forskning ser det ud som om, der er et stykke vej fra avisernes kvinde-låner-penge-og-kommer-ud-af-fattigdom-artikler til virkeligheden.

»De mest troværdige videnskabelige undersøgelser viser, at det overordnet set har en lille effekt, men at det gør de involverede bedre til at håndtere deres pengesager.«

»Det flytter penge fra høsten til den tid, hvor de skal så,« siger Ole Dahl Rasmussen.

Opretter 150 mini-banker

Afrikas økonomi slås i dag med det problem, at banker er et storbyfænomen. Folk på landet har ofte flere timers kørsel til nærmeste filial. Desuden stiller bankerne ofte krav om et minimumsbeløb, man skal kunne sætte ind for at oprette en opsparingskonto. Og det er der kun et fåtal, der kan honorere.

Mikrofinans er blevet utrolig populært på alle planer: Hos NGO‘erne, hos regeringerne og selv ved enhver familiefest kan sidemanden tale med om mikrofinans. Det er blevet hypet i en grad, som er svær at leve op til.

Ole Dahl Rasmussen, ph.d.-studerende

Ole Dahl Rasmussen og Jonas Helth Lønborg følger gennem tre år et større projekt med 150 spare-låne-grupper, som Folkekirkens Nødhjælp sætter op i det nordlige Malawi. Hver gruppe består af 15-25 personer, som både sætter penge ind og låner ud til hinanden.

Normalt har undersøgelser af effekten bestået i at sammenligne, hvor deltagerne stod efter nogle år, i forhold til hvordan de var stillet, da minibankerne blev oprettet. Resultatet er blevet sammenholdt med en kontrolgruppe af mennesker i samme område, som ikke deltog i en spare-låne-gruppe, for at se om en eventuelt økonomisk fremgang for deltagerne blot skyldtes en generel forbedring af de økonomiske forhold.

LÆS OGSÅ: Udviklingsbistand skal løse klimaproblemer

Kontrolgruppe måske ikke nok

Men det kan give et skævt billede, mener de to SDU-forskere. Begrundelsen er, at folk, der melder sig til at være med, kan tænkes at være mere driftige og foretagsomme end dem, der ikke melder sig.

Så måske ville de have klaret sig bedre end kontrolgruppen, selv om de ikke havde været med i en spare-lånegruppe.

For at komme ud over det problem skal deltagerne i spare-lånegrupperne sammenlignes med en gruppe, som også har meldt sig til at være med, men som i første omgang er placeret på en venteliste.

»Mange forskere før os har forsøgt at svare på, om mikrofinans har en effekt. Men der er kun foretaget to-fire undersøgelser verden over, som har benyttet denne metode. Så vi mangler stadig et troværdigt svar,« siger Ole Dahl Rasmussen.

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.