Diabetes skal bekæmpes med ét sværd

Hver 20. dansker har i dag sukkersyge.

Og i løbet af 20 år vil tallet være fordoblet.

Så i 2030 vil hver 10. være ramt af sygdommen, hvis udviklingen får lov at fortsætte.

På den baggrund har en gruppe forskere modtaget en bevilling på godt 60 millioner kroner til et af verdens hidtil største forskningsprojekter på diabetes-området.

Pengene skal bruges til at opbygge et center, hvor landets bedste eksperter og forskere lægger deres kræfter sammen.

»Vi tror på, at det er bedre, at vi fægter med ét stort sværd i stedet for at fægte med fem små,« siger professor ved Syddansk Universitet Henning Beck-Nielsen, som er leder af projektet.

Målet er individuel behandling

Formålet med det store forskningsprojekt er først og fremmest at give diabetikere en bedre livskvalitet, ved at de får den bedst mulige behandling. Det får de nemlig langtfra i dag, mener professor Henning Beck-Nielsen:

»Det er ikke usædvanligt, at diabetikere får flere end 10 forskellige slags medicin. Det hænger sammen med, at sygdommen opfattes som én ting, men der findes 20-30 forskellige årsager til, at man får diabetes, så vi skal væk fra at behandle alle ens.«

»Vores håb er at kunne sige, præcis hvilken slags diabetes den enkelte patient har, så han eller hun kun får den medicin, der virker på netop den type,«

10.000 deltagere om året

Hver dag året rundt får 65 danskere at vide, at de har sukkersyge, og de vil alle få tilbud om at blive en del af forskningsprojektet.

Hvis blot halvdelen siger ja tak, betyder det, at man hvert år vil få cirka 10.000 deltagere, som vil blive fulgt tæt.

Blandt andet vil forskerne opbygge en biobank med patienternes dna samt blod- og vævsprøver.

Det vil gøre forskerne i stand til at underinddele de forskellige former for diabetes.

Intensivt træningsprojekt

En anden vigtig del af forskningen handler om betydningen af fysisk aktivitet.

Kurven over diabetestilfælde følger nemlig udviklingen i fedmetilfælde.

Og årsagen til, at der bliver flere fede, er først og fremmest, at vi i dag bevæger os langt mindre, end vi gjorde tidligere.

Derfor vil forskerne i samarbejde med Diabetesforeningen give de nye diabetespatienter i udvalgte kommuner et tilbud om at være med i et intensivt træningsprojekt. For at få et billede af virkningen vil disse patienters helbredstilstand blive sammenlignet med dem, der ikke fik tilbuddet.

Milliarder på spil

Udsigten til, at hver 10. dansker kan have sukkersyge om mindre end 20 år, har alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

For ofte kommer der andre sygdomme i kølvandet, såsom blindhed, nyresvigt og blodpropper. Allerede i dag koster sygdommen samfundet over 30 milliarder kroner om året, vurderer professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet.

Selv om dette projekt ikke sigter på forebyggelse, men på at give patienterne bedre livskvalitet, vurderer professor Henning Beck-Nielsen, at det kan være med til at reducere samfundsudgifterne betydeligt:

»Hvis vi kan formå at give patienterne en mere individuel og målrettet behandling, vil det betyde, at de får færre følgesygdomme og samtidig sparer sundhedsvæsenet store beløb.«

Målet er normal livslængde og -kvalitet

I dag lever diabetikere cirka 10 år kortere end andre, men Henning Beck-Nielsen tror på, at det tal kan bringes væsentligt ned:

»Vores mål er, at diabetikere kan få en normal livslængde og normal livskvalitet,« siger han.

Resultater offentliggøres løbende

Hanne Bruus Andersen er en af de cirka 250.000, som i dag har diabetes.

Hun glæder sig over, at der er afsat så mange penge til forskning i sygdommen, og at der oprettes et center, som følger patienterne tæt:

»Det er dejligt, men jeg er desværre ikke så privilegeret, at jeg selv kan blive en del af det, fordi de kun optager de nytilkomne. Det er en afgrænsning, som forskerne har valgt, og det kan jeg jo ikke tillade mig at være utilfreds med. Men lidt ærgerlig er jeg da,« siger Hanne Bruus Andersen.

Ifølge Henning Beck-Nielsen vil nuværende diabetikere imidlertid også få gavn af forskningen, idet forskerne løbende vil offentliggøre resultaterne, så lægerne hurtigt kan omsætte dem til praksis.

Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.