Regeringen afsætter i sit nye udspil til det kommende års finanslov 25,3 milliarder kroner til forskning.
Det er knap 600 millioner kroner over dette års niveau, men set i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) er det status quo, da det offentlige forskningsbudget holdes på 1,00 procent af BNP. Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
Regeringen fremhæver forskningens rolle i et løse store samfundsudfordringer såsom klimaforandringerne som begrundelse for at opretholde niveauet.
»Jeg tror, de fleste er blevet mere opmærksomme på betydningen af forskning, ny viden og ny teknologi - både i forbindelse med håndteringen af corona og i den helt store udfordring med at tackle klimaforandringerne. Og når forskningen gavner erhvervslivet, gavner den også dansk økonomi og beskæftigelse,« siger den nye uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen ifølge pressemeddelelsen.
\ Læs mere
Det offentlige forskningsbudget har generelt været svagt stigende i kroner og øre, siden det blev beskåret i 2016, som det fremgår af søjlediagrammet fra Danmarks Statistik herunder. Beløbene svarer til cirka 1 procent af BNP og er således steget i takt med den samlede økonomi.
Danmark følger dermed EU's såkaldte Barcelona-målsætning, der handler om at give mindst 1 procent af BNP til forskning. Organisationer som Dansk Erhverv har dog slået på tromme for at hæve det danske forskningsbudget betydeligt.
Forslaget til finansloven kan læses på Finansministeriets hjemmeside, og kapitlet om forskning og uddannelse kan downloades her.
Folketingets partier skal nu forhandle på baggrund af udspillet. Til efteråret skal de også drøfte fordelingen af den del af midlerne, der kaldes forskningsreserven, og som sidste år udgjorde 3,1 milliarder kroner.
js
