Filmforsker: Jøder er kun sikre i USA

Europa er farlig for jøder.

Det lader til at være budskabet i filmene 'Hostel' og 'Munich', konkluderer den britiske forsker Nathan Abrams.

Han er lektor i filmvidenskab ved Bangor University i Wales, og har undersøgt de to filmværker for såkaldt 'jødisk repræsentation'; det vil sige, hvordan jøder og jødedom er repræsenteret i filmene.

Men kan man undersøge jødisk repræsentation i Hollywood-actionfilm videnskabeligt?

Selv hvis en af filmene er et berygtet eksempel på såkaldt 'torture porn' - altså tortur-porno - der tilsyneladende slet ikke handler om jødedom?

Videnskab.dk talte med forskeren, da han i sidste uge var i Danmark for at forelæse om jødiske fortællinger efter 11. september ved en stor USA-konference på Københavns Universitet.

Camouflerede vink til jødedom

Det kan næppe komme bag på nogen, at Steven Spielbergs storfilm 'Munich' fra 2005, handler om jøder: Filmen tager udgangspunkt i den israelske efterretningstjenestes flere år lange hævntogt mod de terrorister, der planlagde gidselaktionen mod israelske atleter under de Olympiske Lege i München i 1972.

Men hvis man har set splatterfilmen 'Hostel', der handler om et par unge amerikanske backpackere mildt sagt horrible tur gennem Europa, vil man måske blive overrasket over at få at vide, hvor mange let camouflerede jødiske referencer, den gemmer på:

»Filmens hovedperson, den amerikanske backpacker Josh, er jøde. Hans navn er en forkortelse af det jødiske navn Joshua, og han bærer en spillertrøje i blå og hvid - det israelske flags farver - med tallet 12 på ryggen; tallet for Israels 12 stammer,« lægger Nathan Abrams ud med at eksemplificere.

Svanse-jøden og Rambo-jøden

Ifølge Nathan Abrams portrætteres jøder på film typisk i to grundtyper: 'queer jew' og 'tough jew'.

'Queer' er både et slangord for homoseksualitet, men er også en engelsk pendant til danske udtryk som svans eller tøsedreng.

Queer-jøden er en intellektuel, følsom og sart jøde, der typisk skildres i en offerrolle, især i Holocaust-fortællinger. 'Tough jew' er det stik modsatte: En hårdfør Rambo, der forsvarer sit folk og tager iskold hævn.

»Josh fra 'Hostel' er en 'queer jew'. Han er sart og seksuelt tilbageholdende; da han sammen med sine rejsefæller besøger et bordel, står han udenfor og lurer i stedet for at dyrke sex med en af de prostituerede. Og da han senere i filmen dyrker sex med en kvinde, ligger han nederst,« forklarer Nathan Abrams, og fortsætter:

»Samtidig bærer Josh en såkaldt 'fanny pack' (en mavetaske, red.), som hans rejsefæller gør grin med. På britisk engelsk er 'fanny' slang for en vagina, og på amerikansk engelsk en røv, og da Josh tortureres senere i filmen, bliver han penetreret med en boremaskine.«

Hostel, hostile og Holocaust

Ifølge Nathan Abrams illustrerer disse elementer, hvordan Josh metaforisk fratages sin maskulinitet og bliver gjort til kvinde og offer. Offergørelsen bliver fuldt udfoldet på det vandrehjem (hostel), som filmens titel refererer til, hvor Josh bliver taget til fange, ført til en nedlagt fabrikshal og overladt til en forretningsmand, der har betalt for at få sit eget torturoffer.

På symbolsk vis bliver Joshs akillessener undervejs skåret over, og han må kravle hen ad gulvet i den totale ydmygelse. Og hvor foregår så al denne tortur og fornedrelse? Samme sted som den ultimative forbrydelse mod det jødiske folk:

»Filmen følger Josh, som han vender tilbage til gerningsstedet for Holocaust, i hjertet af Europa, og dér bliver offer for samme forbrydelse. Som om filmen prøver at sige, at Europa altid vil være farligt for jøder. Selv titlen, 'Hostel', der lyder meget som 'hostile' (fjendtlig, red.), er en indikation på det,« fortæller filmforskeren.

Offerrollen på hovedet

Så står det anderledes til i 'Munich', hvor der ikke er meget offer over hovedpersonen, den israelske elitesoldat Avner:

»Han vises som veltrænet, viril, intelligent og en god far. 'Munich' vender den jødiske offerrolle på hovedet; for første gang er jøden bøddel i stedet for offer. Og den jødiske vold er kølig og organiseret,« forklarer Nathan Abrams.

Mælk og blod

Til gengæld er Avner en dårlig dræber: Som det jødiske hævntogt slanger sig gennem Europa, tynges Avners agentgruppe af uheld og dårlig samvittighed. Ifølge Nathan Abrams prøver filmen at vise omkostningerne ved at tage hævn:

»I det første drab knuses en mælkeflaske for eksempel på gulvet. Indholdet flyder ud og blander sig med offerets blod. Det er en symbolsk illustration af prisen for drabet; at 'landet der flyder med mælk og honning' - Israel - får blod på hænderne,« forklarer filmforskeren, og påpeger, at der i filmen også bliver talt meget om den økonomiske side af hævntogtet; altså prisen på drabene.

»Samtidig referer billedet til de jødiske hygiejne-regler, kosher, hvor det er forbudt at blande mælk og kød. Da mælken og blodet blandes på gulvet, er kosher-reglerne blevet brudt, hvilket betyder urenhed,« tilføjer Nathan Abrams

Berlin 1972 vs. New York 11. september

'Munich' udspiller sig ligesom 'Hostel' primært i Europa, og selvom det i 'Munich' er jøderne, der begår volden, i stedet for at være ofre for den, mener Nathan Abrams, at den ligesom 'Hostel' illustrerer, hvor farlig Europa er for jøder:

»Det meste af Avners agentgruppe bliver slået ihjel undervejs i hævntogtet, og Avner selv bliver paranoid, og flygter med sin familie fra Israel til New York.«

Men ligesom 'Hostel' gemmer 'Munich' også på et lag under overfladen:

Ifølge Nathan Abrams handler filmen nemlig slet ikke om efterdønningerne af terrorangrebet ved Olympiaden i München i 1972, men om et helt andet terrorangreb, nemlig 11. september:

»Filmen reflekterer over Bush-regeringens krig mod terror. Ligesom Bush-regeringen prøver Avners gruppe at hævne et terrorangreb. Men omkostningerne bliver for store, og det sker på bekostning af dem selv.«

»Hvad angår fortællinger om jøder efter 11. september, kan man i hvert fald ud fra disse film sige, at det ikke lader til, at jøder kan føle sig sikre i Europa, men kun i USA,« slutter filmforskeren.