Fedteri for chefen er godt for helbredet
Ny undersøgelse viser, at det forbedrer ens helbred at fedte for chefen, fordi man ikke føler sig overset. Professor mener, fedteri er at være venlig.

Det er hårdt for helbredet, hvis man bliver mobbet på arbejdspladsen. Men så kan det hjælpe at fedte for chefen. Det viser kinesisk forskning. (Foto: Colorbox)

Det er hårdt for helbredet, hvis man bliver mobbet på arbejdspladsen. Men så kan det hjælpe at fedte for chefen. Det viser kinesisk forskning. (Foto: Colorbox)

Medarbejdere, der fedter for ledelsen, kommer ikke alene hurtigere op af karrierestigen, de har også et bedre helbred.

Det konkluderer kinesiske forskere på baggrund af en ny stor undersøgelse af sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og indsmigrende adfærd.

Forskerne læner sig op af en tidligere undersøgelse af 262 medarbejdere i en virksomhed, hvor af 66 procent følte sig systematisk ignoreret af kollegaer og 29 procent følte, at andre bevidst forlod et rum som de trådte ind i.

Følelsen af udstødelse bliver regnet for at være en af de værste former for mobning på arbejdsmarkedet.

Den enkelte medarbejder kan kun stille meget lidt op i mod følelsen af at få en kold skulder eller oplevelsen af, at en samtale pludselig forstummer i samme øjeblik, vedkommende træder ind i rummet. Derfor risikerer medarbejderen ofte at blive klassificeret som hysterisk og besværlig af kollegaerne

Anerkendelse er vigtig

I den nye undersøgelse havde forskerne særligt fokus på, om følelsen af udstødelse blev reduceret, hvis man fedtede for chefen.

Forskerne observerede 215 medarbejdere fra den kinesiske gas- og olieindustri.

»Vores data bekræfter, at følelsen af at blive holdt udenfor forringer det psykiske helbred,«  siger Ho Kwong Kwan, der står bag undersøgelsen, der er publiceret i Journal of Management Studies.

»Men vi fandt også, at indsmigrende adfærd neutraliserede forholdet mellem følelsen af udstødelse og psykisk helbred, når det var medarbejdere, der var gode til at indsmigre sig, der fedtede for chefen,« siger Ho Kwong Kwan. 

Arbejdsmarkedsforsker ved RUC Henrik Lambrecht Lund har kigget på undersøgelsen, og mener egentlig, at konklusionerne er ret logiske, selv om han ikke selv har tænkt på det tidligere.

»Det væsentlige er at få en eller anden form for anerkendelse, og om den kommer i fællesskabet med kollegaer eller i form af chefens påskønnelse, er nok mindre vigtig, så længe der er en anerkendelse,« siger han.

Fedteri er at være venlig

Men for ikke-fedtende medarbejdere, der har observeret på nærmeste hold, hvordan kollegaer kan skifte fra at apatiske og afvisende til pludselig at arbejde dynamisk og smilende, når en chef nærmer sig, kan det virke besynderligt, at chefer ikke kan gennemskue fedteri.

Men professor Bøje Larsen med speciale i ledelse og arbejdsmotivation fra Copenhagen Business School, CBS, mener, at det er en helt forkert måde anskue fedteri.

»Man kan starte med ikke at kalde det fedteri, men at være sød og venlig. Det handler om at forsøge at finde noget positivt i det folk siger og give dem ret. Det lærer vi også ledere at gøre,« siger Bøje Larsen.

Han henviser til bogen ’What do you say after you say hello’ af den canadiske psykiater Eric Berne, som handler om, hvad der gør vindere til vindere og tabere til tabere.

»Bogen fortæller, at enhver interaktion starter med udveksling af ritualer. Som gæst komplimenterer man billeder på væggen, i stedet for at sige sandheden. Det væsentlige er at opbygge en relation, hvor man kan sige noget autentisk. I forholdet til en chef, skal man selvfølgelig ikke bare tale ham efter munden, men inden man udtrykker sin egen mening, skal man have udvist en grundlæggende respekt for chefens mening,«  siger Bøje Larsen.

Hvis man kommer til at kritisere eller overtrumfe chefens mening for tidligt, så er den bedste strategi at søge tilbage til ritualerne og sige ting som, ”men i øvrigt havde du en god pointe” eller lignende.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk