En europæisk forening med cirka 3.000 universitetsansatte medlemmer er »dybt bekymret over udhulningen af forskningsfrihed i Danmark og de voksende politiske angreb på bestemte forskningsområder inden for samfundsvidenskab og humaniora.«
I en officiel støtteerklæring til danske kollegaer advarer ECREA, som er en forening for medie- og kommunikationsforskere, om situationen:
»ECREA opfatter standpunkter som det, der blev vedtaget af et flertal i det danske folketing 1. juni 2021, som et systematisk angreb på akademisk frihed og opfordrer det danske folketing til at stoppe de politiske angreb på forskningens uafhængighed,« står der.
»Flere forskere, især dem, der arbejder med race, køn, migration og postkoloniale studier, er blevet offentligt angrebet af både danske politikere og medier på måder, der langt overgår legitim offentlig debat og kritik,« lyder det også i erklæringen.
\ Hvem er ECREA?
ECREA står for European Communication Research and Education.
Foreningen har 3.000 medlemmer, der alle er aktive og fuldtidsansatte medie- og kommunikationsforskere.
Danmark i bås med Ungarn og Belarus
Sidst, ECREA udsendte officielle støtteerklæringer til forskere i medlemslande, var i efteråret 2020, hvor foreningen var bekymret over angreb på forskningsfriheden i Belarus og Ungarn.
»Det er en ny international trend, at populistiske politikere har tendens til at angribe forskning, de ikke bryder sig om. I Ungarn og Belarus har de nået sidste skridt, før det hele kollapser,« siger Murat Akser, der er talsmand for den komite, som formulerer ECREA’s officielle støtteerklæringer, til Videnskab.dk.
»Danmark er et velfungerende liberalt demokrati med en lang tradition for ytrings- og forskningsfrihed. Når det danske folketing vedtager en tekst, der truer den frihed, er det meget bekymrende. Sådanne tiltag fra veletablerede demokratier kan bruges til at legitimere de langt hårdere angreb mod forskere, vi har set i lande med meget skrøbelige demokratier.«
»Nogle af vores medlemmer er bekymrede for, at næste skridt kan blive, at Danmark vedtager love, som regulerer forskningen,« tilføjer Murat Akser, der er filmforsker og lektor på Ulster University i Nordirland.
Frygtkultur og selvcensur
Støtteerklæringen fra ECREA er en reaktion på, at det danske folketing har vedtaget en tekst om, at ledelserne på de danske universiteter skal sikre, at »politik ikke forklædes som videnskab«, og »at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer.«
ECREA frygter, at vedtagelsesteksten »fører til intensivering af det, der af vores medlemmer bliver beskrevet som en frygtkultur og medfører tilbagetrækning fra den offentlige debat, selvcensur, eller værre at der bliver lavet mindre kritisk forskning i politisk følsomme emner,« advarer ECREA.
»Dette forekommer særligt sandsynligt i betragtning af antallet af forskere i Danmark, der er ansat i usikre stillinger,« fortsætter erklæringen.
Medlemmer har fortalt om situationen
Murat Akser fortæller, at flere danske medlemmer af ECREA har henvendt sig til komiteen og fortalt om situationen.
Efter at have set diverse dokumenter såsom vedtagelsesteksten fra Folketinget samt debatindlæg og artikler i danske medier besluttede komiteen at formulere støtteerklæringen.
Den er sendt til blandt andre forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, som opfordres til aktivt at forsvare forskernes akademiske frihed.
Socialdemokratiet fortryder ikke
Videnskab.dk ville gerne have spurgt Ane Halsboe-Jørgensen, om erklæringen får hende til at genoverveje sin opbakning til Folketingets tekst, der blev vedtaget som konklusion på en forespørgselsdebat om ‘overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer’.
Men forskningsministeren er på ferie, så hun har ikke mulighed for at stille op.
Til gengæld har Videnskab.dk fået fat i Bjørn Brandenborg, der er forsknings- og uddannelsesordfører i Socialdemokratiet.
Bjørn Brandenborg står ved sin opbakning til teksten, der blev til på baggrund af en debat i Folketinget, som Henrik Dahl fra Liberal Alliance og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti tog initiativ til.
»Jeg fortryder bestemt ikke, at vi stemte for,« siger Bjørn Brandenborg, som for nyligt takkede Henrik Dahl »for at have haft modet til at kickstarte diskussionen om identitetspolitikkens rolle« i et debatindlæg i Politiken.
ECREA har misforstået
ECREA har misforstået den tekst, der blev vedtaget i Folketinget, mener Bjørn Brandenborg:
»Der står netop i teksten, at fri forskning er en grundsten i demokratiet. Vi har stemt for teksten, netop fordi den understreger, at det er vigtigt, at vi sikrer vilkårene for fri forskning,« siger ordføreren.
I den vedtagne tekst står der blandt andet:
»Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere, eller borgere enkeltvis, til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan.«
Forskere er ikke fritagne for kritik
Bjørn Brandenborg afviser, at teksten legitimerer angreb på forskere, der beskæftiger sig med politisk følsomme emner som køn og migration.
»Teksten blev vedtaget på baggrund af en debat i Folketinget om aktivisme i forskning. I teksten understreger vi, at forskningen skal være fri og uden politisk indblanding,« siger Bjørn Brandenborg og fortsætter:
»Forskere er ikke fritaget for kritik, men trusler er selvfølgelig totalt uacceptable, og vi må insistere på, at debatten foregår ordentligt. I Socialdemokratiet har vi ikke været med til at hænge navngivne forskere ud, som andre har valgt at gøre.«
Hvad er politisk aktivisme?
Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har fået kritik for ikke at uddybe, hvad hun mener, når hun for eksempel siger til Kristeligt Dagblad, at »forskere skal afholde sig fra at bedrive aktivisme og politik med deres forskning.«
Videnskab.dk spørger Bjørn Brandenborg, om han kan forklare, hvad det indebærer, at forskere bedriver aktivisme med deres forskning.
»Politisk aktivisme i forskning betyder, at forskningen bliver for ensporet, og at der ikke er pluralisme i forskning. Man har hørt om flere eksempler på, at det er et problem i andre lande som Frankrig og USA,« siger Bjørn Brandenborg og tilføjer:
»Det er ikke et stort problem i Danmark endnu, og jeg tror på, at vi kan undgå, at det vokser sig stort, når vi tager diskussionen nu og griber ind.«
