Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Henrik Dahl fra Liberal Alliance har i en længere periode været ude med riven efter humanistisk kønsforskning, har vi tidligere beskrevet på Videnskab.dk.
Politikerne ønsker et opgør med bestemte forskningsfelter, som de anklager for at være ‘pseudovidenskabelige’. I skrivende stund stiller de spørgsmål til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om ‘overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer’ ved en debat i Folketinget.
I Norge og Sverige er kønsforskere chokerede over, hvad der sker i deres naboland.
»Det, der sker i Danmark, er meget foruroligende. Det er virkelig vigtigt at have en debat om de grænser, der i øjeblikket bliver overskredet af politikere,« siger Fredrik Bondestam, der er direktør på Nationalt Sekretariat for Kønsforskning ved Göteborgs Universitet i Sverige.
Stine Svendsen, der er styremedlem i Foreningen for Kønsforskning i Norge, stemmer i:
»Vi er bekymrede over, at forskning i Danmark bliver politiseret på en måde, som vi mener er til fare for fri og åben forskning og vidensproduktion,« siger Stine Svendsen, der forsker i køn, seksualitet og etnicitet ved Institut for Læreruddannelse på Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet (NTNU).
»Vi er bekymrede over, at enkelte politikere i Danmark, samt den danske forskningsminister har indtaget en position mod bestemte former for forskning,« fortsætter hun.
Forsvar forskningsfriheden!
Stine Svendsen henviser til, at den danske forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) blandt andet har responderet på anklagerne fra Morten Messerschmidt og Henrik Dahl med udtalelser om, at forskere skal holde sig fra at »bedrive aktivisme og politik med deres forskning.«
I et åbent brev til den danske forskningsminister og ledelserne på de danske universiteter opfordrer de norske kønsforskere ministeren til utvetydigt at forsvare forskningsfriheden.
Forskningsfrihed er et princip, der er skrevet ind i Universitetsloven. Loven giver universiteterne ret til selv at kvalitetstjekke og bestemme, hvad der forskes i, uden at politikerne kan få indflydelse på det.
»Vi opfordrer på det stærkeste universitetsledere og politikere til at forsvare forskningsfriheden i denne situation,« skriver de norske forskere i brevet, som er offentliggjort på Facebook og stilet til blandt andre forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og Anders Bjarklev, som er formand for Rektorkollegiet i interesseorganisationen Danske Universiteter.
Læs den norske forenings brev herunder:
Kritik af forskning er legitim
Videnskab.dk har tidligere bedt forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen om at forholde sig til Morten Messerschmidts og Henrik Dahls vedvarende angreb på navngivne kønsforskere og forskningscentre. Men ministeren aflyste i sidste øjeblik interviewet.
Ane Halsboe-Jørgensen afviser også denne gang at medvirke, da Videnskab.dk kontakter hende for at høre hendes svar på de norske forskeres åbne brev.
Anders Bjarklev, der er formand for Rektorkollegiet, som er et udvalg under Danske Universiteter, der repræsenterer universiteternes interesser, vil derimod gerne kommentere det åbne brev fra de norske forskere.
Rektorkollegiet og Danske Universiteter bakker fuldt ud op om forskningsfriheden, forsikrer han.
»Det er noget, vi generelt er optagede af. Det er helt legitimt, at man fra politisk side og i samfundsdebatten rejser kritik og bredt stiller spørgsmålstegn ved den forskning, der bliver lavet,« siger Anders Bjarklev, der også er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
»Men det bliver problematisk, når politikere kaster sig over et specifikt emne, som de ikke synes, der skal forskes i,« tilføjer han.
Rektorerne støtter forskerne moralsk
Anders Bjarklev henviser til et debatindlæg oprindeligt bragt i Berlingske, hvor han og rektorkollegiets næstformand Per Michael Johansen går i rette med anklagerne fra Morten Messerschmidt og Henrik Dahl.
Rektoren ønsker dog ikke at forholde sig til, om forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i højere grad burde forsvare forskningsfriheden.
»I Danske Universiteter kan vi udtrykke vores moralske støtte til forskerne, og vi kan sige til forskerne, at kritik fra politikere ikke er noget, der koster dem deres arbejde, så længe deres forskning lever op til de gældende standarder, og så længe vi har råd til at lade deres forskning køre,« siger Anders Bjarklev og tilføjer:
»Men hvad ministeren gør og mener, må du spørge ministeren om.«
Ane Halsboe-Jørgensen har tidligere holdt et møde med rektorerne på de danske universiteter, hvor hun ifølge Anders Bjarklev gav klart udtryk for, at hun vil værne om forskningsfriheden, kan du læse i denne artikel.
Hetz på SoMe skader debatten
Henrik Dahls og Morten Messerschmidts mistænkeliggørelse af bestemte forskningsfelter kommer i en periode, hvor køns- og migrationsforskere i stigende grad oplever få hadefulde beskeder og personangreb især på sociale medier.
I Norge og Sverige, hvor der forskes langt mere identitetsrelaterede emner som køn og race, end der gør i Danmark, er debatklimaet også ophedet.
»Når vi deltager i den offentlige debat med vores viden, oplever vi ofte at blive verbalt angrebet og modtage chikanerende mails for eksempel fra folk, som ikke tror på, at der er racisme i samfundet,« siger Stine Svendsen.
»Det sker for alle, som går offentligt ud med deres viden om de her ting, og det er virkelig problematisk, fordi det skader kvaliteten af debatten. Men i Norge har vi ikke oplevet, at politikere og ministre går ind og dømmer bestemte forskningsfelter, som det sker i Danmark,« tilføjer hun.
Bombeattrap på dørhåndtag
I Sverige blev der i 2020 hængt en bombeattrap i en pose på dørhåndtaget til den bygning på Göteborg Universitet, hvor Nationalt Sekretariat for Kønsforskning holder til. Sagen er endnu ikke opklaret.
Bomben og en generelt stigende tendens til et aggressivt debatklima blandt andet på sociale medier har ført til, at svenske forskere er blevet mere tilbageholdende med at deltage i den offentlige debat, oplever Fredrik Bondestam.
»Det er ikke kun de faktiske trusler, der holder forskerne tilbage, men også frygten for at få trusler og blive latterliggjort,« siger han og fortæller, at Den Svenske Forening for Kønsforskning har lavet en undersøgelse om had og trusler mod kønsforskere i Sverige, som dog ikke er publiceret endnu.
»Vi tager det ekstremt alvorligt, for trusler og chikane er et angreb på forskningsfriheden i den forstand, at det kan få forskere til at afholde sig fra at beskæftige sig med specifikke emner eller deltage i den offentlige debat,« fortsætter Fredrik Bondestam.
Ikke kun kønsforskere er udsatte
I øjeblikket er det svenske sekretariat for kønsforskning involveret i en national kortlægning af omfanget af trusler og chikane mod svenske forskere.
»Vi ved, at det ikke kun er kønsforskere, det går ud over, men også forskere, der eksempelvis beskæftiger sig med COVID-19 og klima. Men vi mangler viden om, hvor udbredt det er, og hvilke forskere der er udsatte,« siger Fredrik Bondestam.
I Sverige har forskerne dog aldrig været i tvivl om, at de har fuld opbakning fra deres forskningsminister Matilda Ernkrans (S), og at hun uforbeholdent bakker op om deres forskningsfrihed, siger sekretariatslederen.
»Den svenske forskningsminister har hele tiden været klar til offentligt at fordømme ethvert angreb på vores forskning, også angreb der er kommet fra andre politikere,« siger Fredrik Bondestam.
På de danske universiteter kæmper ledelserne i øjeblikket med at håndtere et dilemma: Deres forskere har ifølge Universitetsloven pligt til at formidle deres forskning. Men når forskerne gør det, risikerer de at få trusler og blive latterliggjort både i debatindlæg og på sociale medier.
Universiteternes dilemma vender vi tilbage til i en kommende artikel på Videnskab.dk.
