Der er sket et skred siden de gode gamle dage, ikke? Forkert, mener to amerikanske forskere, der mener at kunne påvise, at ’moralens forfald’ er en illusion. Danske forskere er dog kritiske over for det nye studie.
De go’e, gamle dage. Før verden gik af lave. Dengang farfar var dreng.
Udtrykkene er mange, men de beskriver alle sammen den samme opfattelse: Det hele var meget bedre ’før i tiden’. Vi kender nok alle følelsen, og ellers kender vi nogen, der har den.
Men var det hele egentlig bedre ’før i tiden’? Det satte to amerikanske forskere sig for at undersøge. Og de er kommet frem til, at det sandsynligvis er en illusion: En række psykologiske mekanismer, som bunder i forudindtagethed, er med til at forvrænge vores oplevelse af fortiden:
»Folk tror, folk er mindre rare, end de plejede at være. De tager sandsynligvis fejl, og vi har en idé om, hvor denne illusion kommer fra,« skriver Adam Mastroianni, en af studiets to forfattere, på sin Twitter-profil.
Hvad er moralsk forfald?
Moral refererer primært til, hvordan folk behandler hinanden, skriver forskerne og specificerer, at det ikke gælder ekstremer som heltegerninger eller forbrydelser, men hverdagsadfærd. Ifølge forskerne kommer det til udtryk ved, hvor generøs, hjælpsom, respektfuld og tillidsfuld man er over for sine medmennesker.
Adam Mastroianni skriver på Twitter:
»(Forresten, vi kaldte dette »illusionen om moralsk forfald«, fordi det ligger bedre på tungen end »illusionen om forfald i at være rar, flink, ærlig og god«. Selvfølgelig kan folk forstå »moral« på mange måder. Men *vi* forstår det sådan.)«
»Jeg er ikke blevet klogere«
Den definition er dog slet ikke skarp nok, mener Hans Fink, professor emeritus i filosofi ved Aarhus Universitet:
»Jeg er ikke voldsomt uenig med konklusionerne, men jeg synes, spørgsmålene er så udefinerede og uklare, at man i virkeligheden ikke kan konkludere noget særligt. Det er fuldstændigt ugennemskueligt, hvad det er, de lægger sammen og trækker fra. Det er æbler og pærer, der bliver blandet sammen.
»Moral er et meget lidt veldefineret begreb, som man efter min mening ikke kan generalisere. Simpelthen. Det betyder ikke, at de tager fuldstændig fejl. Men det er meget tyndt. Jeg er ikke blevet klogere af at læse den artikel.«
Grafik: Shutterstock
.
Adam Mastroianni er postdoc ved Columbia Business School i New York. Sammen med Daniel Gilbert, professor i psykologi ved det ansete amerikanske universitet Harvard, har han undersøgt en lang række studier fra 60 lande (desværre ikke Danmark), og deres konklusion er klar:
Folk har i lang tid følt, at moralen har været i forfald: Vi føler, at folk er mindre moralske, end de plejede at være, og nyere generationer er mindre moralske end de ældre.
Forskernes artikel, ’The illusion of moral decline’, er blevet udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Den beskriver fem studier: Det første er et metastudie af undersøgelser foretaget over en 70-årig periode. Andet og tredje studie bestod af rundspørger udført i 2020 (se faktabokse).
I artiklens første studie gennemgik forskerne 177 undersøgelser udført mellem 1949 og 2019, der tilsammen spurgte 220.772 amerikanere om, hvordan, de syntes, folks moral havde ændret sig over tid.
Flere end 84 procent af de adspurgte mente, at moralen var ændret til det værre, og forskerne fandt, at denne fordeling ikke ændrede sig over tid. De konkluderer derfor, at amerikanere har oplevet samfundets moral som værende i forfald i samme udstrækning, lige så længe forskere har spurgt dem om det.
Disse resultater blev sammenlignet med yderligere 58 undersøgelser fra 59 andre lande, der spurgte 354.120 personer. Disse internationale undersøgelser spændte over en 13-årig periode fra og med 1996 til og med 2007. Her svarede flere end 86 procent, at moralen havde ændret sig til det værre.
I de 177 amerikanske undersøgelser bemærkede forskerne desuden, at deltagerne var mere tilbøjelige til at opfatte moralen som værende i forfald, når de blev spurgt om længere perioder. For eksempel 'det seneste årti' i forhold til 'det seneste år'.
Ydermere opfattede de moralen som værende i bedring, når de blev spurgt om specifikke områder med klart socialt fremskridt:
I alle tre var svarene ret stabile: Jo længere deltagerne så tilbage, i desto højere grad oplevede de samfundets moral som værende i forfald.
»Hvis jeg skulle have gættet på det, havde jeg gættet på nøjagtigt samme resultat,« siger Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet, til Videnskab.dk, med henvisning til den eksisterende forskning på området.
I artiklens andet studie blev deltagerne i tre forsøg bedt om vurdere, hvor 'kind, honest, nice, and good' de synes, andre folk var i 2020, da undersøgelsen blev udført, sammenlignet med andre år.
Oversat til dansk, hvor venlige, ærlige, tiltalende og gode folk var.
Svarene blev holdt op imod deltagernes alder, køn, race, uddannelsesniveau, politiske ståsted og forældrestatus. En af de få klare tendenser var, at deltagere med mere konservative holdninger havde en mere negativ opfattelse af samfundets moral end liberale – men sidstnævnte havde også en negativ opfattelse.
Ældre deltagere var også mere negative end yngre. Men når svarene blev korrigeret for, at ældre deltagere så længere tilbage til deres fødselsår, og det år de fyldte 20, forsvandt forskellen.
»Overraskende nok fandt vi kun små og inkonsistente aldersforskelle. Ældre og yngre mennesker er enige om forfaldets omfang år for år. Ældre mennesker har bare haft længere tid til at observere det,« skriver Adam Mastroianni på Twitter.
I artiklens tredje studie udfyldte flere end 300 personer i alderen 20 til 64 år et spørgeskema via en onlinetjeneste. De blev bedt om at vurdere, hvor ’kind, honest, nice and good’ andre folk i forskellige aldersgrupper var, sammenlignet med 15 år tidligere, altså i 2005. Også her var det en klar tendens, at deltagerne mente, at folk i de givne aldersgrupper var mindre ’kind, honest nice and good’ end folk i samme aldersgruppe 15 år tidligere.
Artiklens fjerde studie var også et metastudie af 107 undersøgelser foretaget mellem 1965 og 2020. Den så på, hvordan folk over tid har vurderet moralen i deres samtid.
Her var besvarelserne også stabile, hvilket så modsiger validiteten af svarene i de tre første studier: Hvis samfundets moral er i forfald, burde folk jo opleve dette forfald i deres samtid. Men de oplever det tilsyneladende kun, når de sammenligner deres samtid med et tidligere tidspunkt.
»Resultaterne fra studie 1 til 3 tyder på, at folk tror, moralen er i forfald, og resultaterne fra studie 4 tyder på, at denne opfattelse er illusorisk,« skriver forskerne i artiklen.
»Folk synes at opleve et etisk forfald, hvis de skal tage stilling over tid. Men når de skal vurdere deres samtid, ligger det på nogenlunde samme niveau. Det tyder på, at der ikke er det her forfald. Når man ikke sammenligner over tid, ligger svarene nogenlunde konstant,« siger Jesper Ryberg.
| Spørgsmål | Kilde | År | % der rapporterer om moralsk forfald |
| Synes du lige nu, at moralen her i landet i det hele taget er under opbygning eller i forfald? | Gallup | 2019 | 77 % |
| Synes du, at folk generelt i dag er mere eller mindre ærlige, end de var for 20 år siden? | NBC | 1995 | 74 % |
| Synes du, at menneskeheden generelt bliver bedre eller værre, hvad angår moralske anliggender? | Gallup | 1949 | 78 % |
| At 'håndtere det moralske forfald her til lands' burde prioriteres højt eller meget højt af regeringen? | Gallup | 2014 | 76 % |
| Tror du, at amerikanerne generelt behandlede hinanden mere respektfuldt og høfligt før i tiden, eller er det bare nostalgi efter en fortid, der aldrig fandtes? | Pew | 2002 | 77 % |
I det fjerde studie kiggede forskerne også på, om der var nogen målbar ændring i adfærd over tid. Der blev blandt andet spurgt ind til graden af frivilligt arbejde, og om respondenten havde hjulpet en fremmed indenfor den seneste måned. Her var der ingen betydelige ændringer at spore.
De henviser også til en meta-analyse fra 2022, der så på 511 forsøg udført mellem 1961 og 2017, som målte tillid og samarbejdsvillighed. Stik imod analytikernes forventninger var de steget med 10 procent.
Sammenholdt med undersøgelsen af, hvordan folk vurderede moralen i deres samtid, mener forskerne så, at den udbredte opfattelse af moralsk forfald ikke afspejles i samfundets reelle udvikling.
I artiklens femte og sidste studie blev respondenterne bedt om at vurdere moralen hos mennesker, de omgås til daglig i forhold til den negative vurdering, de havde givet af samfundsmoralen generelt. Også her modsagde resultaterne de tre første studier:
Deltagerne mente at »moralen var faldet blandt mennesker generelt, men denne effekt var omvendt […] blandt de mennesker, de kendte personligt,« skriver forskerne.
Men i disse to sidste dele, hvor forskerne forsøger at bevise empirisk, at den dominerende opfattelse fra de tre første studier er illusorisk, kommer de ifølge de danske eksperter i problemer.
For én ting er at konstatere, at folk i vid udstrækning mener, at det står værre til med moralen end tidligere – og at det har de ment, lige så længe man har spurgt dem. Men den opfattelse er svær at holde op imod et empirisk modstykke, mener Jesper Ryberg
»I den anden del af studiet spørger de, 'Går det så rent faktisk værre?' Og det er jo en sværere ting at vise. Det kan de ikke bare gå ud at undersøge. Så skulle de virkelig udføre nogle kæmpe studier af, hvordan samfundet har ændret sig på en lang række parametre. Og det gør de jo ikke i det her studie,« siger han.
Stamfaderen til hele den vestlige kulturs filosofi, Sokrates, bliver ofte trukket frem, når emnet falder på ’sædernes forfald’ og især ungdommens forværring. Det skyldes et berømt citat:
”Børnene elsker luksus nu. De har dårlige manerer og foragt for autoriteter. De respekterer ikke deres ældre og elsker snak i stedet for motion. Børn er nu tyranner, ikke tjenere i deres husstande. De rejser sig ikke længere, når ældre kommer ind i lokalet. De modsiger deres forældre, snakker foran gæster, smovser sukkerstads ved bordet, krydser benene og tyranniserer deres lærere.”
Ifølge hjemmesiden Quote Investigator har citatet været trykt i aviser som Oakland Tribune, Winnipeg Free Press, Sunday Herald (Chicago), Sydney Morning Herald og Taipei Times (Taiwan) og sågar New York Times så sent som i 2008.
Der er bare et lille problem: Citatet stammer ikke fra Sokrates.
Quote Investigator sporer ved hjælp af Google Books citatet tilbage til afhandlingen 'Schools of Hellas: an Essay on the Practice and Theory of Ancient Greek Education from 600 to 300 BC', skrevet af en studerende ved Cambridge University i 1907 ved navn Kenneth John Freeman. Freeman hævdede ikke, at passagen var et direkte citat, men blot en opsummering af klager rettet mod unge mennesker i antikken. Det er blevet ændret en smule over tid, og det er ikke den eneste passage fra afhandlingen, der fejlagtigt er blevet tillagt oldtidens store tænkere. Men citatet i sig selv er altså ikke mere end lidt mere end 100 år gammelt.
Hans Fink er professor emeritus i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har beskæftiget sig med moralfilosofi siden 1960’erne og mener, at det det store statistiske arbejde og brede meta-analyser spænder ben for forskerne, når moralbegreber fra mange forskellige studier skal kobles med konkret adfærd.
»Det går vældigt hurtigt i artiklen, hvor de alt for firkantet bare fastslår, at det er en illusion. Hele listen af ting, de opregner, er meget diffus: Om de mennesker, man lever sammen med, er 'kind', 'honest', 'nice' and 'good' - come on. Det kan respondenterne lægge alt muligt i.«
»Man sætter et kæmpemæssigt statistisk apparat i gang, hvor det ikke er klart, hvad for et spørgsmål man har stillet,« fortæller han til Videnskab.dk og tilføjer:
»Jeg har udført al mulig analyse af, hvad vi mener, når vi siger moral, og det kan være så mange forskellige ting. Så jeg rejser min skepsis, når man sender sådan et spørgeskema ud, for der er alle mulige variabler i, hvorvidt noget er godt eller dårligt. Man skal være meget præcis med, hvad man spørger om.«
Når Adam Gilbert og David Mastroianni skal give et bud på en forklaring på deres hypotese, peger de på især to effekter, der ’farver’ folks opfattelse: En forudindtagethed i den information de udsættes for, og en forudindtagethed i den måde de husker minder på.
»For det første har mange studier vist, at mennesker er særligt tilbøjelige til at opsøge og dyrke negativ information om andre, og at massemedier imødekommer denne tilbøjelighed med et ikke-proportionelt fokus på dårlig adfærd,« skriver de.
»For det andet har mange studier vist, at når mennesker genkalder positive og negative oplevelser fra fortiden, er de negative minder oftere glemt, oftere husket forkert som det modsatte og har oftere mistet deres følelsesmæssige tyngde.«
Moralens forfald er ikke noget nyt
At alting var bedre i gamle dage er ikke nogen ny idé.
»Der er en ældgammel tradition for, at ældre mennesker synes, at de unge ikke opfører sig så godt, som de skulle gøre. Nogle af de allerældste danske tekster handler om, hvordan ungdommen ikke er, som den var, dengang da far var dreng,« fortæller Hans Fink.
Han peger på Ingjaldskvadet, noget af det ældste bevarede danske litteratur: Her skoses kongesønnen Ingjald for sin blødagtighed, fråseri og manglende vilje til at hævne sin afdøde far.
»I alle kulturer, så langt man kan se tilbage, er det en tankefigur, at i gamle dage var der en guldalder, så kom der en sølvalder, og nu er vi i en frygtelig jernalder. Den forfaldsmyte om kulturen er urgammel, og det behøver man ikke 70.000 psykologiske undersøgelser fra alle mulige lande for at relativere eller problematisere,« siger Hans Fink
Grafik: Shutterstock
Forskerne kalder summen af disse to effekter BEAM: Biased Exposure And Memory. Altså forudindtaget eksponering og dyrkelse af det negative tilsat en forudindtaget hukommelse.
»Farvet eksponering for information om samtidens moral kan få nutiden til at føles som et moralsk ødeland. Farvet eksponering for information om fortidens moral kan få fortiden til at fremstå som et moralsk drømmeland. Og når folk i et ødeland husker at have været i et drømmeland, kan de helt naturligt konkludere, at landskabet har ændret sig,« skriver forskerne.
Den del nikker Jesper Ryberg genkendende til:
»Den psykologiske mekanisme, hvor vi ’glemmer’, hvor slem fortiden var, og ubehagelige oplevelser mister deres brod, mener de kan være afgørende. Det synes jeg egentlig, de gør udmærket: Hvis du snakker om en dårlig oplevelse to år efter, er det næsten bare blevet til en god, underholdende historie. Det er jo den gamle parole, at tragedie plus tid er lig med komedie. Så det er et plausibelt bud på en forklaring.«
Ifølge en meningsmåling fra det amerikanske Pew Research Center fra 2015, var 76 procent af USA's befolkning enige i, at regeringen politisk og økonomisk burde prioritere ’landets moralske sammenbrud’ højt. Til det siger Adam Mastroianni til The Harvard Gazette:
»Samfundet står over for mange reelle problemer. Heldigvis er moralsk sammenbrud et kunstigt problem, og vi behøver ikke bruge ressourcer på det.«
Det ser Hans Fink ikke tilstrækkeligt dokumenteret i artiklen. Han forholder sig kritisk til den vage påstand om, at den reelle samfundsudvikling går modsat den negative vurdering, studiets tre første dele udmunder i. Han advarer især imod at skære udviklingen over én kam.
»Jeg synes det er for let at sige, at det bare skyldes, at aviser kun skriver om negative ting, og at man husker det positive bedre, end man husker det negative. Der er nogle kæmpemæssige sociale spørgsmål, som stiller sig forskelligt for forskellige befolkningsgrupper. En hel masse menneskers liv har udviklet sig, så de synes, at det går ad Pommern til. Det er en realitet, hvor man ikke bare kan sige, at de tager fejl.«
Nogle af de undersøgelser, der indgår i Studie 1 og 4 i ’The illusion of moral decline’ stammer fra Den Europæiske Værdiundersøgelse (DEVU): En international undersøgelse, som siden 1981 hvert niende år har kortlagt forandringen i værdier og moralske opfattelser i en lang række lande.
Den danske afdeling af DEVU ledes af Morten Frederiksen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Han peger på, at DEVU er grundlagt ud fra en bekymring om, at de europæiske værdier var i forfald efter Anden Verdenskrig, og siger om Gilbert og Mastroiannis meta-studie:
»Den mængde data, de har samlet, er formodentlig det grundigste og mest dækkende, der er blevet udført: De kan vise, at folk i stabilt omfang bliver ved med at synes, at der er moralsk forfald. Det har de belæg for at sige, og det, synes jeg, er solidt dokumenteret. Men deres påstand om at det er en illusion, og den måde, de dokumenterer det på, er at strække deres empiriske grundlag for langt.«
»Problemet er, at det er baseret på en forfærdelig masse rundspørge-spørgsmål, hvor langt de fleste har undersøgt, om folk mener, moralen er i forfald. Og min grundbekymring med det, fra et metodologisk synspunkt, er: Ved folk, hvad de svarer på, når de bliver spurgt om moral? Og er det, de svarer på, det samme, som forskerne hævder, de har fundet? Så jeg synes, deres konklusion er sådan lidt mærkeligt ubegrundet.«
»De har en forestilling om, at der findes et eller andet ude i verden, som er 'folks moral'. Og det er sådan én stor ting, og den bevæger sig nok i en positiv eller en negativ retning. De tillader sig at slutte, at når de parametre, de måler i studie 4, går i positiv retning, må værdier og moral være i en positiv udvikling. Men jeg synes ikke rigtigt, de godtgør, at det er det samme fænomen, som folk har svaret på i de foregående studier.«
»Deres deskriptive resultat er påfaldende og også underholdende. Men jeg synes, det er lidt mere et cirkusnummer end vigtig forskning, der bringer os til at forstå et fænomen bedre. Men jeg kan blive provokeret af det og inspireret til at stille et andet spørgsmål: Når folk siger, der er moralsk forfald, hvad mon de så mener? De hjælper mig ikke med at forstå det, men de kan godt inspirere mig til at gå ud at undersøge det grundigere.«
Hver anden fredag får du tilsendt de nyeste artikler og podcasts om hjernen og psykologi.
