Da jeg så The Huntsman: Winter’s War, kom jeg til at tænke på en artikel, jeg netop har læst, om queer (homoseksuelle) elementer i filmatiseringer af H.C. Andersens eventyr, Snedronningen, som er det eventyr, der ligger bag filmen Frozen.
Og eftersom den onde dronning – eller heks – på det seneste er blevet genfortolket i blandt andet Frozen og Maleficient, er det nærliggende at spørge, hvad denne karakter byder på.
The Huntsman har, ligesom det er tilfældet i Frozen med Elsa og Anna, to søstre i hovedrollerne, dronningerne Ravenna (Charlize Theron) og Freya (Emily Blunt), der har magiske evner og er onde. Og som i Frozen spøger eventyret om Snedronningen også her.
Ravenna – femme fatale og ond
The Huntsman er både forhistorie til og fortsættelse af Snow White and the Huntsman (2012), hvor Ravenna (Theron) er en femme fatale og sort enke, der som en force of nature nedlægger mænd og efterlade deres riger udbrændte.
I Snow White and the Huntsman myrder Ravenna Snehvides (Kristen Stewarts) far, overtager tronen og spærrer steddatteren inde. Da Snehvide stikker af, sender Ravenna en jæger (Chris Hemsworth) efter hende.
The Huntsman er en forhistorie til Snow White and the Huntsman
The Huntsman starter før Ravenna møder Snehvide; her dræber Ravenna en anden konge og overtager hans rige.
Ravenna har en søster Freya (Blunt), og da Freya bliver forelsket og gravid, rykker historien. For ikke at afsløre for meget springer vi til Freya, der er snedronning i det kolde nord, og som har Eric (Hemsworth) og Sara (Jessica Chastain) blandt sine krigere.
Med i plottet er det ikoniske spejl og to kærligheds-historier: mellem Ravenna og Freya, og Eric og Sara. De to forhold afspejles af filmplakaten.
Det handler H.C. Andersens Snedronningen om
Hvilken rolle spiller da Snedronningen i H.C. Andersens eventyr?
Lad mig kort opfriske handlingen: Den lille pige Gerda skal finde sin ven Kay, der har fået en splint af et troldspejl i hjertet og kun ser det onde i verden.
Kay er blevet forblændet af Snedronningen, der har bragt ham til Nordpolen.
På sin rejse efter Kay møder Gerda en troldkone, en røverpige, en Lappekone og en Finnekone. Og på vej hjem støder vi igen på røverpigen, der har forladt sin familie for at finde sit eget eventyr.
Da Gerda og Kay når hjem, er de blevet voksne.
Eventyret slutter: »Og der sad de begge to voksne og dog børn, børn i hjertet, og det var sommer, den varme, velsignede sommer.«
Også lesbiske, incestuøse undertoner i H.C. Andersens eventyr
Så hvor er lige den lesbiske vind i Andersens kristne og heteroseksuelle eventyr?
Pauline Greenhill siger i sin artikel ‘The Snow Queen: Queer Coding in Male Director’s Films’ (2015), at Andersens eventyr har en underliggende queer tone.
Dels er Andersen selv blevet diskuteret som queer – var han skabs-homoseksuel og kan man læse hans eventyr i lyset af fortrængt homoseksualitet?
Og dels har psykoanalysen læst Snedronningen som en kvindelig dannelseshistorie med diverse seksual-symbolsk gods:
Den lille røverpige sover med kniv, hun kysser Gerda og tager hende med i sin seng, og Snedronningen har et intimt forhold til Kay. Med andre ord, lesbiske (røverpige-Gerda) og incestuøse motiver (mor-søn misbrug).
Andersens eventyr er blevet tolket som det varme hjerte (Gerda) overfor det kolde intellekt (Snedronningen): Kærlighed overfor kontrol:
Snedronningen repræsenterer kold, kontrolleret, frigid, dæmonisk kvindelighed og Gerda det modsatte.
Erotisk spænding og lesbiske undertoner i The Huntsman
Forfølger vi en lesbisk undertekst i The Huntsman, er der et par muligheder:
Der er et intimt forhold mellem søstrene Ravenna og Freya, hvilket bliver understreget visuelt af filmens plakat. Og krigeren Sara er mindre interesseret i sin Eric end i sin dronning Freya.
Så hvem er egentlig i hinandens tanker? Hvis arme bliver der drømt om, og hvor er kærligheden og den seksuelle dynamik?
Erotisk spænding flintrer og farer rundt mellem personerne. Og udover Ravenna og Freya og forholdet mellem Freya og Sara, byder filmen på to kvindelige dværge – et feministisk pip til de manglende kvindelige dværge i fantasy.
Forhold mellem samme køn er farlige
Greenhill trækker i sin artikel på queer-teoretikeren Eve Kosofsky (1985), der er kendt for begrebet homosocialitet, som omhandler tætte forhold mellem personer af samme køn.
Tanken er, at samfundet foretrækker den heteroseksuello romance, mens forhold mellem samme køn (både tætte venskaber og kærlighedsforhold) anses for farlige.
Nu vil jeg ikke afsløre for meget, men ser man The Huntsman, kan man overveje, om filmens forhold mellem personer af samme køn giver anledning til at ty til Greenhill og Kosofskys fortolkninger.
Greenhill analyserer filmatiseringer af Snedronningen, lavet af mandlige instruktører, og hævder at mænd tematiserer en lesbisk subtekst, men ender med at ‘aflive’ den til fordel for den heteroseksuelle romance.
Altså: Dræb ondskaben – og den lesbiske, uafhængige og magtsultne heks.
Lesbiske undertoner er i fremmarch
Så er onde dronninger lesbiske?
I Snow White er Ravenna en dødbringende, sort enke med et intimt forhold til sin bror, og i The Huntsman har hun et intimt forhold til sin søster.
Ravenna bruger mænd til at opnå magt. Og Freya – hvad bruger hun sine krigere til?
Et andet spørgsmål er, om den lesbiske undertone er ved at få en ny og mere fremtrædende historie?
I fantasy er lesbisk-kodede karakterer ofte blevet aflivet, især hvis de var dronninger (OBS! Spoiler alert – læs ikke videre, hvis du ikke vil have en tv-spoiler).
Det sker f.eks. i Red Sonja (1985, dronning Gedren), i Snow White and the Huntsman (2012, dronning Ravenna) og i sæson 3 af The 100 (2016, Commander Lexa).
Lesbiske karakterer er blevet heltinderne
Hvor om alting er, er én ting sikker:
Hvor Gerda er heltinde, og Snedronningen skurk i H. C. Andersens eventyr, så er det i dag cool at være ond, hvadenten du er dronning, heks eller fe.
I Frozen er Gerda og Snedronningen smeltet sammen i Elsa, i Snow White og The Huntsman er Ravenna den bedst klædte og mest imponerende karakter, og Maleficient har gjort eventyrets onde fe til bevinget og frelsende gudmor.
Hvad bliver det næste?
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
