Coronavirus: Derfor fyrer mediernes dækning af epidemier ofte op under frygt og panik
Mediedækningen er i højere grad en afspejlning af borgernes frygt end information om udbruddet.
Coronavirus frygt mediedækning retorik SARS-CoV-2 COVID-19 virus celler sygdom immunsystem aviser nyheder immunrespons præklinisk udviklingsfase tests epicenter LexisNexis

Mediedækningen pisker en stemning op, der fremavler frygt og panik. (Foto: Shutterstock)

Mediedækningen pisker en stemning op, der fremavler frygt og panik. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Nye smitsomme sygdomme er skræmmende. De skræmmer os, fordi de er ukendte og uforudsigelige.

Det igangværende udbrud af coronavirus trækker store overskrifter verden over, og mediedækningen afslører en masse om, hvordan vores uvished og usikkerhed med største lethed kan avle frygt, når vi står ansigt til ansigt med en epidemi.

Jeg har studeret følelsernes rolle i journalistikken i et årti og har blandt andet dækket katastrofer og kriser.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Frygten er smitsom

Mediedækningen, som er afgørende for vores fælles konversationer, spiller en absolut nødvendig rolle i at regulere vores følelser - heriblandt frygten.

Vi føler alle frygt på individuelt niveau, men frygt kan også være en fælles og social følelse, der cirkulerer i grupper og samfund, og som former vores reaktioner og respons på igangværende hændelser.

Ligesom andre følelser er frygten smitsom, og den kan hurtigt sprede sig.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Medierne sætter dagsordenen for debat

Mediernes dækning sætter dagsordenen for den offentlige debat.

Selv om nyhederne ikke nødvendigvis fortæller os, hvad vi skal tænke, fortæller de os, hvordan vi skal forholde os til hændelser.

På denne måde gør nyhederne tegn til, hvilke problemstillinger fortjener vores opmærksomhed.

Forskningen viser gang på gang, at problemer, der er fremme i medierne, bliver set som vigtigere af borgerne. 

Det nuværende udbrud har været langt mere fremme i medierne end andre nylige epidemier som blandt andet ebola.

Eksempelvis fandt et Time Magazine-studie 23 gange så mange artikler i de engelsksprogede skriftlige medier om coronavirus i løbet af udbruddets første tre måneder som i løbet af den samme periode for ebolaepidemien i 2018.

'Dræbervirus': Medier bruger skræmmende ord

Min egen forskning indikerer, at frygt spiller en særlig afgørende rolle i mediernes dækning af udbruddet af coronavirus.

Lige siden de første rapporteringer begyndte at cirkulere om den nye mystiske sygdom 12. januar, har jeg fulgt verdens største engelsksprogede avisers rapporteringer ved hjælp af Storbritanniens LexisNexis database - heriblandt knap 100 aviser med et højt oplag fra rundt omkring i verden, der samlet har publiceret 9.387 historier om udbruddet.

Ud af de 9.387 artikler nævner 1.066 ordet 'frygt' eller relaterede ord som 'bange'.

Historierne benytter ofte et skræmmende, frygtindgydende sprog - for eksempel bruges termen 'dræbervirus' i 50 artikler.

En artikel i den britiske avis The Telegraph er et typisk eksempel på en frygtindgydende sprogbrug. Artiklen beskriver scener i Wuhan delt på de sociale medier:

Maskebærende patienter besvimer i gaderne. Hundredevis af skræmte borgere står tæt lige op og ned ad hinanden med risiko for smitte, mens de venter på at blive behandlet af læger iført ildevarslende hvide beskyttelsesdragter. En ængstelig læge skriger af fortvivlelse.

Artikel i The Telegraph

Taler om håndsprit på pubben

Formiddagsaviser som The Sun and The Daily Mail bruger i højere grad et frygtindgydende sprog og ordvalg. For eksempel kalder The Sun's coronavirus liveblog regelmæssigt virussen 'den dødbringende sygdom'.

Mange beretninger rapporterer om udbruddet ved at beskrive frygten i de lokale områder berørt af udbruddet.

I Storbritannien er fokus på Brighton, hvor der er meldt flere tilfælde af smittede med corona.

I en artikel i The Times står der:

Normalt taler man ikke om små flasker med håndsprit på pubben. Men frygten for at blive smittet med coronavirus er så stor, at stamgæsterne i pubben 'The Grenadier' i Hove ikke er blege for at indrømme, at de er mere end almindeligt optagede af at vaske hænderne grundigt.

Artikel i The Times

Kinesere overfuset med racistiske skældsord

Andre rapporteringer diskuterede konsekvenserne for kinesisk-ejede virksomheder.

Manchester Evening News rapporterede for eksempel, at: »Frygten for coronavirus har ramt virksomhederne hårdt med 50 fald i omsætningen siden udbruddet. Kinesere i Manchester rapporterer, at de i større grad bliver overfuset med racistiske skældsord.«

Andre historier forsøger derimod at dæmpe frygten og skabe tryghed. For eksempel bliver Singapores premierminister Lee Hsein Loong citeret, hvor han advarer mod panik:

»Frygt kan få os til at gå i panik eller gøre ting, som gør det hele værre - sprede rygter online, hamstre beskyttelsesmasker eller mad eller give visse grupper skylden for udbruddet.«

LÆS OGSÅ: Derfor mener WHO, at det vil tage 18 måneder at udvikle en vaccine mod coronavirus

Frygt kan smitte

Forskning i mediedækningen af tidligere sygdomsudbrud afslører, at der også i disse tilfælde er lagt tilsvarende vægt på frygt.

I 2003 fandt et studie af historikeren Patrick Wallis og sprogforskeren Brigitte Nerlich, at ‘den primære konceptuelle metafor, der blev anvendt om SARS, var 'dræber'.

Også medieforskerne Peter Vasterman og Nel Ruigrok fandt, at mediedækningen af H1N1-epidemien i Holland var præget af en 'alarmerende' tone. De tidligere sygdomsudbrud var ligesom coronavirussen præget af usikkerhed, panik og fremavl af frygt.

Vi kan sætte det i perspektiv ved at sammenligne med mediernes dækning af sæsoninfluenza, der vender tilbage hver vinter, og som hvert år dræber mellem 290.000 og 650.000 mennesker verden over af luftvejslidelser relateret til sæsoninfluenza, ifølge Verdenssundhedsorganisationen.

Siden 12. januar 2020 har aviserne kun publiceret 488 artikler om sæsoninfluenza uden at nævne coronvirussen.

I skarp kontrast til dækningen af den nye coronavirus nævner færre end 1 ud af 10 artikler (37 ud af 488) 'influenzafrygt' eller lignende vendinger.

Afspejling af borgernes frygt

Frygten som et fremtrædende tema i rapporteringen om coronavirussen indikerer, at en stor del af mediedækningen af udbruddet i højere grad er en afspejling af borgernes frygt end information om, hvad der rent faktisk sker i forhold til spredningen af virussen.

Den forhenværende amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt satte nok sagen lidt på spidsen med sine berømte ord:

Det eneste, vi har at frygte, er frygten selv.

Franklin D. Roosevelt

Men i en tid fyldt med misinformationer, fake news og konspirationsteorier, er det umagen værd at være påpasselig overfor denne smitsomme følelse; især når vi føler os uvisse og usikre.

Karin Wahl-Jørgensen hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Ro på: Derfor er det overdrevet at bruge ansigtsmaske mod coronavirus i Danmark

LÆS OGSÅ: Forskere vil udvikle vaccine mod coronavirus på rekordtid

 
The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.