Er hunde og katte naturlige ærkefjender?

Hunde og katte toner tit frem på skærmen som ærkefjender, der har meget svært ved at bo under samme tag.

Men kan det virkelig være sandt, at de to arter ikke kan leve side om side i ro og mag?

Det spørgsmål har vi kastet os over på Spørg Videnskaben.

Efter lidt research står det klart, at der ikke er meget forskning, der kredser om netop dette spørgsmål.

Et navn går imidlertid igen, når vi stiller spørgsmålet til dyreadfærdsforskere, og det er Björn Forkman, som er professor i dyreadfærd og sygdomskontrol på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Videnskab.dk satte ham derfor i stævne til en snak om, hvorvidt myten kan punkteres, eller der er noget om snakken.

Spørgsmålet vakte en mild latter hos forskeren, der gerne ville give tale overordnet om, hvordan de to dyrs adfærd grundlæggende kan påvirke deres måde at leve side om side på.

Tidlig introduktion

Indledningsvis er det dog på sin plads at ridse op, hvad forskningen egentlig siger om dette spørgsmål.

På Videnskab.dk har vi tidligere har omtalt en undersøgelse, der er udgivet i Journal of Veterinary Behavior. Som grundlag for undersøgelsen udsendte tre forskere fra Lincoln University i England et online-spørgeskema og fik svar fra 748 katte- og hundejere.

Deltagerene skulle heri besvare en række spørgsmål om forholdet mellem deres kat og hund. Yderligere observerede forskerne de to husdyr i flere af de hjem, de besøgte. Konklusionerne lød:

• Katte og hunde kan godt leve under samme tag, såfremt de bliver introduceret til hinanden tidligt.
  
• Det var oftest katten, der truede hunden, når de kom på kant med hinanden.
  
• Forskernes egne konklusioner viste, at katten typisk var den mest aggressive og dominerende af de to arter, når den følte sig truet.
  

Undersøgelsen antyder således, at en tidlig introduktion spiller en central rolle, hvis hunde og katte skal leve under samme tag.

LÆS OGSÅ: Ja! Din kat kender sit navn – den vælger bare nogle gange at ignorere dig

Lever sammen i praksis

Netop det udgangspunkt er Björn Forkman enig i. Han fremhæver nemlig, at der i praksis er mange hjem, der huser både en hund og en kat, og hvor de lever i fin harmoni med hinanden.

»Først og fremmest ser vi jo allerede i dag, at flere hjem har en kat og en hund, der lever sammen, så det med, at de to dyr slet ikke kan leve sammen, er ikke korrekt,« fortæller Björn Forkman og fortsætter:

»Med det sagt er det også vigtigt at fremhæve vigtigheden af, at de to dyr tidligt introduceres til hinanden, så de får en grundlæggende forståelse for, at den anden ikke er farlig, og der bliver etableret en tillid mellem katten og hunden.«

Han fremhæver, at der er forskel på dyr som individer, hvorfor graden af aggressivitet kan variere fra hund til hund eller kat til kat.

LÆS OGSÅ: Har dyr menneskelige følelser?

Katten er ikke så social

Men hvilket af de to dyr er så synderen, der kan være med til at afmontere det gode forhold mellem hunde og katte?

I undersøgelsen observerede forskerne, at katten typisk var »dominerende« og oftest truede hunden med en aggressiv opførsel.

Det kan der ifølge Björn Forkman være en helt bestemt årsag til, da katte anses for at være solitære dyr, altså mindre sociale.

»Typisk siger man, at katten ikke er social, og det er for eksempel aldrig sådan, at katte jager sammen. Men samtidig kan katte godt finde ud af at leve sammen – de har bare ikke samme sociale forhold, som eksempelvis hunde har,« forklarer professoren.

Han uddyber, at en kat generelt er meget tydelig i sin adfærd, hvis den står i en faretruende situation eller over for en hund, den ikke bryder sig om.

»Katte er som sådan ikke bange for hunde, men den vil oftest fremstå meget truende, når den oplever at være i en utryg situation.«

Björn Forkman mener imidlertid ikke, at man kan anvende ordet ‘dominerende’ om katten, fordi det ikke nødvendigvis er i alle situationer, at katten vil dominere hunden eller omvendt.

Kan træne dem til at leve sammen

Hvor er ejeren så i alt det her?

Det korte svar er: Helt cental. Ifølge Björn Forkman er det nemlig muligt at træne de to dyr til at leve sammen.

»Det kan både hjælpe at introducere de to dyr tidligt til hinanden, men ligeledes introducere dem gradvist ved eksempelvis at lade dem snuse til hinanden eller sætte et lille hegn imellem dem, når de oplever hinanden første gang,« lyder rådet fra professoren.

Så planlægger du at øge antallet af dyr i familien, kan det således være en god idé at introducere dem for hinanden gradvist, men der er umiddelbart intet til hinder for, at de ikke kan blive perlevenner i det lange løb.

Björn Forkman understreger slutteligt, at der i dag er mange eksempler på husstande, hvor en hund og en kat lever i et harmonisk forhold uden de store interne magtkampe. I bund og grund kan det ifølge professoren forklares med, hvordan de to dyr agerer i forhold til hinanden.

»Mit bud vil være, at når en hund ser en kat første gang, er det, som når den ser en kanin eller en fugl: Hunden prøver at jagte det andet dyr. Katten synes ikke, at jagten – eller legen – er særlig sjov og forsvarer sig derfor. Uanset hvad får katten derved en dårlig erfaring med hunde, og hunden har enten lært sig, at det er sjovt at jagte katte, hvis katten flygter, eller at katte er noget slemt noget, hvis katten forsvarer sig, « slutter professoren.

LÆS OGSÅ: Lufter du din hund nok?

LÆS OGSÅ: Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger

LÆS OGSÅ: Forsker: »Der er god grund til at skyde katte«