For nylig kunne Videnskab.dk berette, at vilde katte i Australien dræber 316 millioner fugle om året. For tamkatte er tallet 61 millioner.

Tilsammen er de to grupper sandsynligvis med til at drive flere fuglearters tilbagegang, lød vurderingen.

Men det er ikke kun de australske fugle, der skal frygte kattene, lyder det fra en dansk forsker.

Katte, der er klassificeret som skadedyr i Australien, er nemlig også voldsomt glade for krybdyr -  og det er et stort problem for de slanger, der lever naturligt i den australske natur, fortæller Arne Redsted Rasmussen, som er lektor på Konservatorskolen.

»Katte er en direkte konkurrent til slanger. De konkurrerer med slangerne om byttedyrene og skader dem, fordi de bider i dem. Så der er god grund til at gå ud og skyde kattene,« siger han.

Slanger har mere ret til at være der

De fleste danskere har nok lidt svært ved at forstå, hvorfor man nogensinde skulle have lyst til at dræbe en kat for at redde en slange.

Men selvom katte umiddelbart har en større nuttetheds-faktor, har de ikke samme ret til landet som slangerne, mener Arne Redsted Rasmussen.

»Slangen har været der i meget lang tid. Katten er en invasiv art, som er kommet med mennesker, og som ødelægger de naturlige habitater i Australien,« siger lektoren, som for nylig har udgivet en bog sammen med to andre forskere om verdens giftigste slanger, som alle lever i og omkring Australien.

»Hvis vi gerne vil have, at vores børn også får lov at opleve den natur, som har udviklet sig i en fin balance gennem millioner af år, så er vi også nødt til at holde de arter, som forsøger at ødelægge den, væk.«

I bogen beskriver han og de to øvrige forfattere, både hvordan man behandler slangebid, og hvordan man kan leve sammen med slanger uden at komme i konflikt med dem.

De brune slanger (Pseudonaja) og tigerslanger (Notechis scutatus) er eksempler på nogle af verdens giftigste landslanger, som bor i Australien. De hører til familien af slanger kaldet 'giftsnoge'. (Foto: Peter Mirtschin, Venom Supplies)

Dengang lød vurderingen fra landets miljøminister Greg Hunt, at op mod to millioner katte ville blive indfanget og dræbt inden år 2017. I samme ombæring refererede han til katte som »tsunamier af vold og død for landets oprindelige dyrearter« i et interview med den australske tv-station ABC.

I Australien er biodiversiteten under hårdt pres, og ifølge landets miljøministerium er over 1.700 arter truet, og hele økosystemer på vej til at blive udryddet. Over 50 arter af pattedyr er kritisk truede.

Katte har ifølge miljøministeriet været med til at udrydde mindst 27 oprindelige arter og truer yderligere 120 arter mod udryddelse.

Masseaflivning af katte ikke vejen frem

Forskere har flere gange advaret om, at Australien er på vej mod en regulær udryddelseskatastrofe, og en stor del af ansvaret placeres hos invasive arter som katten.

Samtidig skal man dog ikke føle sig alt for sikker på, at en masse-aflivning er vejen frem, mener en australsk forskergruppe, som i 2015 publicerede et videnskabeligt studie i tidsskriftet Wildlife Research. Her konkluderede de, at effekterne af masse-aflivning ikke er påviselige.

Faktisk kan en masseaflivning i et område sommetider have den modsatte, lettere ulogiske, effekt, at der kommer flere katte til området, konstaterede forskerne.

»Hvis aflivning bliver brugt, bør det blot være ét af flere forskellige tiltag, og det skal gøres strategisk, systematisk og vedholdende, hvis det skal være effektivt,« skriver de i studiets konklusion.

Kattemave indeholdt 40 krybdyr

Tommy Asferg, som er seniorbiolog emeritus ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, har tidligere udtalt til Videnskab.dk, at han godt kan nikke genkendende til, at lige netop et land som Australien skulle være særligt udfordret af katte.

»Dyrelivet i Australien og New Zealand har slet ikke været vant til landrovpattedyr og har derfor ikke udviklet de rette forsvarsmekanismer mod kattene,« sagde Tommy Asferg i den forbindelse.

Der er eksempler på kattemaver, som er blevet tømt og har vist sig at indeholde op mod 40 krybdyr-individer på én gang, fortæller Arne Redsted Rasmussen.

I den nye bog angives det, at den gennemsnitlige vildtlevende kat er i stand til at spise 400 reptiler på et halvt år - det svarer til mere end 2 krybdyr om dagen.

»Det er jo slangernes mad, de stjæler lige dér,« tilføjer han.

Indholdet af tre kattemaver fra vildtlevende katte i Australien. Dyrene, som blev fundet i den øverste kattemave, er alle ufordøjede, hvilket tyder på, at de er fanget inden for 24 timer (Foto: Sally South og The Nature Foundation South Australia)

Slanger er vigtige dyr

Et af formålene med den nye bog – ’Dangerous snakes in Australia’ – er at få formidlet, hvorfor slanger, trods begrænset popularitet hos mange mennesker, har en vigtig plads i naturen, fortæller Arne Redsted Rasmussen.

Selvom 9 ud af verdens 10 giftigste slanger menes at være australske, og selvom landet dækker over såvel verdens giftigste slange på land som verdens giftigste havslange, skal man ikke lade sig skræmme, mener han.

»Slanger er meget spændende dyr, og de er meget vigtige for naturen, dels for vegetationen, og dels for at holde andre arter i skak. De er med til at skabe og bibeholde de unikke omgivelser i den australske natur,« siger han og tilføjer, at slanger kun er farlige, hvis de føler sig truede.

»Slanger bider kun, når de er bange. Og det er de kun, hvis man truer dem. Slanger kan sagtens vænne sig til mennesker, og mennesker kan sagtens vænne sig til slanger,« slutter han.

Det kan du læse mere om i en kommende artikel, som også giver dig svaret på, hvordan du skal reagere, hvis du er så uheldig at blive bidt af en giftslange.