Din hund forstår bogstaveligt talt, hvad du siger
Ny forskning viser, at din hund ikke bare kan forstå måden, du siger tingene på. Den kan også forstå selve ordene. Opdagelsen giver ny indsigt i kommunikation mellem menneske og hund samt vores fælles fortid, siger forsker.
hunde, mennesker forstår ord tonation

Forskere har skannet 13 familiehundes hjerner for at finde ud af, om de forstod, hvad deres ejere sagde til dem. (Foto: Eniko Kubinyi)

Forskere har skannet 13 familiehundes hjerner for at finde ud af, om de forstod, hvad deres ejere sagde til dem. (Foto: Eniko Kubinyi)

»Vuf!«

Når din hund svarer sådan, kan det meget vel betyde 'forstået'.

Hunde forstår nemlig meget mere, end vi hidtil har givet dem kredit for. Rent faktisk kan menneskets bedste ven ikke blot forstå måden, som tingene bliver sagt på, men også de forskellige ord.

Det viser et nyt studie fra Ungarn. 

Ifølge hovedforskeren bag det nye studie kan den nye viden bruges til at forbedre kommunikationen mellem menneske og hund og give indsigt i, hvordan man bedst træner sin nyerhvervede hvalp.

LÆS OGSÅ: Hvad tænker hunde om mennesker?

»Det er interessant at se, at hunde rent faktisk kan forstå, hvad vi siger. Tidligere har man troet, at hunde kun forstod intonationen, altså måden, som tingene bliver sagt på, men de forstår også selve ordene. Det betyder, at det ikke er ligegyldigt, hvilket sprog man roser sin hund på. Gør man det på hundens eget sprog, kan den bedre forstå, at den bliver rost,« fortæller ph.d. og hjerneforsker ved Department of Ethology på Eötvös Loránd University i Budapest, Ungarn, Attila Andics, i en mail til Videnskab.dk.

»I hundetræning giver vores fund ny indsigt i, at man ved at rose sin hund med ord rent faktisk kan opnå meget af den samme effekt, som man kan med godbidder. Hunden føler sig belønnet af begge dele,« fortsætter hun.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.  

Tilmeld dig Videnskab.dks daglige, gratis nyhedsbrev her.

Lagde hunde i MR-skanner

I det nye studie ville forskerne undersøge, hvor meget hunde egentlig forstår.

Mennesker taler til dem dagen lang, men narrer vi os selv, når vi tror, at der foregår noget meningsfuldt inde bag de store brune øjne?

Forstår de overhovedet, hvad vi siger til dem?

På den baggrund trænede Attila Andics med kollegaer 13 familiehunde til at ligge helt stille i en MR-skanner i syv minutter. Derved kunne forskerne skanne deres hjerner for aktivitet, mens deres ejere tale til dem.

Mens hundene lå helt stille i MR-skannerne, roste deres ejere dem på forskellige måder:

  • Nogle gange talte de til dem med rosende intonation og nogle gange med neutral intonation.
     
  • Ejerne talte også til dem, hvor de skiftede intonationen, mens ordene var ren volapyk.

LÆS OGSÅ: Øjenkontakt med din hund udløser kærligheds-hormon hos jer begge

Hunde

Forskerne brugte en MR-skanner til at undersøge, hvad der skete i vovsernes hjerner, når deres ejere tale til dem på forskellige måder. (Foto: Vilja og Vanda Molnar)

Hunde kan adskille ord fra volapyk

Ved at studere billederne fra MR-skanneren, kunne forskerne se, at hundene faktisk forstod, hvad deres ejere sagde til dem.

Områder i den venstre hjernehalvdel blev aktive, når de genkendte de rosende ord, mens de forblev inaktive, når ordene ikke gav mening – også selvom de blev sagt på en rosende måde.

»Dette gjaldt hele tiden, også når ejerne ændrede intonationen. Vi kunne også se aktivitet i hjernens belønningscenter, hvilket viser, at hundene forstod, at de blev rost og reagerede på det. Belønningscentret blev dog kun aktiveret, når hundene hørte rosende ord i rosende intonation,« fortæller Attila Andics.

LÆS OGSÅ: Kan hunde forstå, hvad der sker på TV?

Sprog afkodes ens af hunde og mennesker 

Ligeledes fandt forskerne, at specifikke områder i højre side af hjernen blev brugt, når hundene reagerede på rosende eller ikke-rosende intonation.

Disse områder er identiske med områder, som samme forskere tidligere har vist, hunde bruger til at afkode følelser i menneskers stemmer.

Og hunde er ikke alene om at aktivere disse områder i hjernen, når de skal forstå, hvad nogen siger til dem.

»Vi ser det samme i mennesker. Her aktiveres de samme dele af hjernen, når vi reagerer på forskellige ord, intonation og følelser. Vi deler dette træk med hunde. Hunde er på dette område ligesom mennesker i stand til tolke ord, intonation og følelser og danne sig et samlet billede af meningen med det, der bliver sagt til dem,« fortæller Attila Andics.

LÆS OGSÅ: Hunde skal trænes i små doser

Kan være relevant for servicehunde

Karen Thodberg er seniorforsker ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Hun har læst det nye studie og synes, at det er interessant.

Blandt andet synes hun, at det er spændende at se, hvor mange fællestræk hunde har med mennesker og at blive klogere på, hvordan hunde bruger og behandler den information, som de får fra interaktioner med os.

Ifølge Karen Thodberg ved mange mennesker, som har eller arbejder med hunde, at dyrene forstår temmelig meget, og i den sammenhæng er det interessant, at det netop ikke kun er betoningen, men selve ordene de kan skelne.

»Så selvom vi måske nogle gange prøver at skjule noget for dem ved at ændre tonefald, har de måske alligevel luret os,« griner Karen Thodberg.

Seniorforskeren mener også, at det kunne være spændende at undersøge, om hunde også kan skelne de forskellige ord, hvis de er blevet sagt af andre end deres ejere, og hvordan betoningen spiller ind, hvis de ikke kender personen.

»Servicehunde trænes jo ofte af en træner og skal så hjælpe en helt anden person efterfølgende. Måske kan man bruge denne viden til at fokusere mere på, hvilke ord der bruges i træningen, og hvordan de skal siges, så hunden nemmere kan arbejde med en ny person senere,« siger Karen Thodberg.

Evne til at forstå mennesker er naturlig

Det store spørgsmål er så selvfølgelig, hvorfor hunde kan forstå, hvad mennesker siger. Det betyder nemlig ikke nødvendigvis, at hunde er tilpasset til at forstå os – og dog.

hunde, mennesker forstår ord tonation

Vha. MR-skanningerne kunne forskerne se, at områder i hundenes venstre hjernehalvdel blev aktive, når de genkendte de rosende ord, mens de forblev inaktive, når ordene ikke gav mening – også selvom de blev sagt på en rosende måde.(Foto: Borbála Ferenczy)

Ifølge Attila Andics kan hunde formentlig ikke have udviklet denne evne til at forstå mennesker i løbet af de 10.000 år, som vi har levet sammen. Evolution arbejder simpelthen ikke så hurtigt.

Det er dog muligt, at hundes naturlige evne til at forstå lyde fra andre arter kan være forstærket gennem tusinder af års samarbejde mellem hund og mand.

»Hunde bruger meget vel nogle evner, som de har fra naturens side, til at forstå intonation og følelser i andre dyr for at tolke intentioner. Det er en vigtig evne at kunne afkode meningen med lyde i omgivelserne,« forklarer Attila Andics. 

»Forskellen på mennesker og andre dyr er blot, at for hunde betyder det noget, hvad mennesker synes om dem. Derfor bliver belønningscentret aktiveret, når de bliver talt til i positive ord og betoning. Det er det specielle,« uddyber hun.

LÆS OGSÅ: Mennesker har gjort hunde hjælpeløse

Deler evne til at afkode sprog med andre pattedyr

Mange dyr bruger ifølge Attila Andics intonation, når de skal kommunikere. Det gælder mennesker, hunde, katte og sågar fugle. Enkelte dyr, såsom nogle menneskeaber og papegøjer, kan trænes til at forstå ord, men decideret tale med forskellige ord findes kun blandt mennesker.

Men hvorvidt andre dyr har samme evner som hunde til at forstå og afkode sprog er et godt spørgsmål.

Det kan de ifølge Attila Andics meget vel have.

Hvis både mennesker og hunde bruger samme dele af hjernen til at forstå de samme ting, kan evnen være opstået i en fælles forfader. Det vil sige en forfader, som levede for mere end 100 millioner år siden, inden slægterne, som med tiden blev til hund og mand, delte sig.

»Det mest sandsynlige scenarie er, at kapaciteten til at forstå ord og intonation findes blandt alle dyr, som er opstået siden dette split. Det vil sige næsten alle pattedyr,« siger Atilla Andics og tilføjer:

»Men det er meget vigtigt i den sammenhæng at forstå, at grunden til, at hunde kan forstå mennesker så godt, som de kan, er, at de har levet sammen med os i så mange år, at de er blevet bekendt med vores tale. De bekymrer sig om os og bekymrer sig om, hvad vi siger til dem. Det har gjort forståelse bedre og giver dem en fordel i forhold til andre arter, som er ligeglade med, hvad mennesker siger.«

LÆS OGSÅ: Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?

Skal forske videre i hundens opfattelse af sprog

Attila Andics fortæller, at det næste skridt i forskningen er at forstå, hvordan indlæring af nye ord ændrer på aktiviteten i hundenes hjerner.

Han vil også se på, hvordan forskellige ord påvirker hjernen, og endelig vil han kigge på, hvordan hunde er i stand til at opfatte grammatiske regler.

»Men videre forskning i, hvilke ord hunde finder rosende, bliver også meget interessant,« siger Attila Andics.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk