Er det værd at tage præstationsfremmende midler for topkarakterer?
Det store pres på unge får nogle studerende til at tage blandt andet ADHD-medicin og betablokkere for at kunne toppræstere.

Nogle studerende bruger ADHD-medicin og betablokkere til at klare sig gennem deres uddannelse - og det skyldes muligvis det store pres, der er på unge. (Foto: Shutterstock)

Nogle studerende bruger ADHD-medicin og betablokkere til at klare sig gennem deres uddannelse - og det skyldes muligvis det store pres, der er på unge. (Foto: Shutterstock)

Efter en sommer i sportens tegn har vi hørt en hel del om dopingkontrol og præstationsfremmende midler.

Men doping findes ikke kun på løbebaner og i haller - også rundt omkring på landets universiteter ser man, at nogle studerende forsøger sig med forskellige midler for at kunne levere på topniveau og undgå eksamensangst.

Noget af den medicin, de studerende anvender i deres stræben efter at præstere, kan de ret nemt få fingrene i efter et besøg hos lægen - men er det fair, at unge bruger præstationsfremmende midler?

Og hvorfor er de såkaldte study drugs så udbredte?

Det undersøger vært Jens Renner sammen med ungepanelet i podcasten Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med Videnslyd.

Norsktalende Jeanett Bjønness, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning, gør os klogere på study drugs i afsnittet, som du kan lytte til lige her:

Unge tager ADHD-medicin i jagten på topkarakterer

Når Jeanett Bjønness undersøger de såkaldte studiestoffer, ser hun på et bredt spektrum af præparater, lige fra koffeinpiller til betablokkere og anden receptpligtig medicin. 

Hvad er Heads Up!?

podcast-serien Heads Up! har videnskabsjournalisterne Maja og Jens allieret sig med et spørgelystent panel af unge mellem 15 og 25 år.

I hvert afsnit undersøger Heads Up!-panelet sammen med forskere et nyt farligt, fascinerende eller fantastisk aspekt ved krop og hjerne.

Heads Up! er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

En af de typer medicin, som ifølge Jeanett Bjønness særligt anvendes, er ritalin, som ofte udskrives til personer med ADHD.

Men selvom det som udgangspunkt ikke er lovligt at indtage receptpligtig medicin, som ikke er ens egen, er det ifølge Jeanett altså ikke sjældent, at præparatet i stedet indtages af studerende, som gerne vil have gavn af ritalinens opkvikkende og skærpende effekter. 

Jeanett Bjønness fortæller, at det altså ikke kun er de dygtigste og mest ambitiøse studerende, som bruger study drugs for at kunne score topkarakterer.

Hendes studier viser, at også en andel af de unge, som har svært ved at fungere optimalt i uddannelsessystemet, eller som gerne vil nå op på samme niveau som deres medstuderende, forsøger sig med forskellige præstationsfremmende midler.

Og selvom der ikke er dokumenteret langsigtede konsekvenser ved at bruge study drugs, kan de unge ifølge Jeanett Bjønness godt blive så nervøse for, at de ikke kan toppræstere på deres studie eller på arbejdsmarkedet, at det kan føre til en slags afhængighed, fordi de ikke tør slippe præparaterne igen.

Samfundet sætter unge under enormt pres

Betablokkere - et lægemiddel, der sænker pulsen, og som gør den mængde blod, hjertet pumper ud hvert minut, mindre - er et af de præparater, som bruges af nogle studerende for at nedsætte eksamensangst.

Og ifølge Jeanett Bjønness er det ikke særligt svært at få fat i, hvis man tager forbi sin læge først, fordi unge i dag generelt er så pressede.

Netop det pres mener Jeanett Bjønness, at vi bliver nødt til at gøre op med, fremfor at fokusere på alt det unge skal kunne.

Hun mener, vi bør flytte barren for, hvad, vi tror, unge mennesker er i stand til at opnå, fordi det er det enorme pres fra samfundet, som får nogle unge til at føle sig nødsaget til at prøve præstationsfremmende midler.

For det er urealistisk at tro, at vi alle sammen kan være de bedste, uddyber Jeanett.

Samtidig føler mange af de studerende, at det er mere legitimt at bruge præstationsfremmende midler og indtage medicin, hvis målet er at præstere og leve op til samfundets forventninger, end hvis de tager stoffer af sociale eller eksperimenterende årsager, forklarer Jeanett.  

På den måde er presset på unge altså med til at normalisere både brugen af præstationsfremmende midler og de tårnhøje forventninger til, hvad unge skal kunne.

Du kan høre mere om study drugs og Jeanetts studier i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen eller der, hvor du lytter til podcasts.

Hvem er Videnslyd?

Videnskab.dk har indgået et samarbejde med produktionsselskabet Videnslyd om at bringe podcastserien, Heads Up!

Videnslyd er et selvstændigt, non-profit lydproduktionsselskab, der specialiserer sig i at lave radio og podcast, som formidler viden og videnskab. Videnslyd blev stiftet i 2019 af Aarhus Universitetsforlag og Folkeuniversitetet for at formidle forskningens resultater og metoder i lydform.

Videnslyd producerer Heads Up! for Folkeuniversitetet i forbindelse med deres vidensfestival om psykologi, sundhed og det gode liv, Hearts & Minds, som finder sted i Aarhus 24.-26. september og i København 26.-28. november.

Heads Up! og Hearts & Minds er finansieret med støtte fra Lundbeckfonden. Se mere om festivalen og dens program på heartsandminds.fuau.dk. 

Udvalgte episoder af Heads Up! bliver bragt i samarbejde med Videnskab.dk.

Udover Heads Up! står Videnslyd bag en række radioprogrammer og podcasts. Blandt andet forskningsmagasinet Kraniebrud og naturprogrammet Vildspor, der begge er faste ugentlige udsendelser på Radio4, samt podcastserien Læsefeber på Ereolen.

Du kan finde eksempler på alle produktioner og læse mere på Videnslyd. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.