Efter en sommer i sportens tegn har vi hørt en hel del om dopingkontrol og præstationsfremmende midler.

Men doping findes ikke kun på løbebaner og i haller - også rundt omkring på landets universiteter ser man, at nogle studerende forsøger sig med forskellige midler for at kunne levere på topniveau og undgå eksamensangst.

Noget af den medicin, de studerende anvender i deres stræben efter at præstere, kan de ret nemt få fingrene i efter et besøg hos lægen - men er det fair, at unge bruger præstationsfremmende midler?

Og hvorfor er de såkaldte study drugs så udbredte?

Det undersøger vært Jens Renner sammen med ungepanelet i podcasten Heads Up!, en podcast, som Videnskab.dk bringer i samarbejde med Videnslyd.

Norsktalende Jeanett Bjønness, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning, gør os klogere på study drugs i afsnittet, som du kan lytte til lige her:

Unge tager ADHD-medicin i jagten på topkarakterer

Når Jeanett Bjønness undersøger de såkaldte studiestoffer, ser hun på et bredt spektrum af præparater, lige fra koffeinpiller til betablokkere og anden receptpligtig medicin. 

En af de typer medicin, som ifølge Jeanett Bjønness særligt anvendes, er ritalin, som ofte udskrives til personer med ADHD.

Men selvom det som udgangspunkt ikke er lovligt at indtage receptpligtig medicin, som ikke er ens egen, er det ifølge Jeanett altså ikke sjældent, at præparatet i stedet indtages af studerende, som gerne vil have gavn af ritalinens opkvikkende og skærpende effekter. 

Jeanett Bjønness fortæller, at det altså ikke kun er de dygtigste og mest ambitiøse studerende, som bruger study drugs for at kunne score topkarakterer.

Hendes studier viser, at også en andel af de unge, som har svært ved at fungere optimalt i uddannelsessystemet, eller som gerne vil nå op på samme niveau som deres medstuderende, forsøger sig med forskellige præstationsfremmende midler.

Og selvom der ikke er dokumenteret langsigtede konsekvenser ved at bruge study drugs, kan de unge ifølge Jeanett Bjønness godt blive så nervøse for, at de ikke kan toppræstere på deres studie eller på arbejdsmarkedet, at det kan føre til en slags afhængighed, fordi de ikke tør slippe præparaterne igen.

Samfundet sætter unge under enormt pres

Betablokkere - et lægemiddel, der sænker pulsen, og som gør den mængde blod, hjertet pumper ud hvert minut, mindre - er et af de præparater, som bruges af nogle studerende for at nedsætte eksamensangst.

Og ifølge Jeanett Bjønness er det ikke særligt svært at få fat i, hvis man tager forbi sin læge først, fordi unge i dag generelt er så pressede.

Netop det pres mener Jeanett Bjønness, at vi bliver nødt til at gøre op med, fremfor at fokusere på alt det unge skal kunne.

Hun mener, vi bør flytte barren for, hvad, vi tror, unge mennesker er i stand til at opnå, fordi det er det enorme pres fra samfundet, som får nogle unge til at føle sig nødsaget til at prøve præstationsfremmende midler.

For det er urealistisk at tro, at vi alle sammen kan være de bedste, uddyber Jeanett.

Samtidig føler mange af de studerende, at det er mere legitimt at bruge præstationsfremmende midler og indtage medicin, hvis målet er at præstere og leve op til samfundets forventninger, end hvis de tager stoffer af sociale eller eksperimenterende årsager, forklarer Jeanett.  

På den måde er presset på unge altså med til at normalisere både brugen af præstationsfremmende midler og de tårnhøje forventninger til, hvad unge skal kunne.

Du kan høre mere om study drugs og Jeanetts studier i afsnittet af Heads Up!, som du finder øverst i artiklen eller der, hvor du lytter til podcasts.