Hvorfor doper unge sig med ADHD-medicin?

De lukker sig inde på deres værelse, slår rødder på læsesalen med lakridser og termokrus eller barrikaderer sig bag reoler af bøger på byens biblioteker. Når eksamenstiden begynder, forsvinder de studerende helt fra gadebilledet ned i bøgerne og deres brandvarme laptops.

For nogle bliver presset så stort eller ønsket om topkarakteren så afgørende, at de fylder sig med receptpligtige medikamenter i bestræbelsen på at præstere bedre.

I det store vakuum af kvalitative studier på området, har antropolog ved Københavns Universitet Margit Anne Petersen i sit ph.d.-projekt sat sig for at udforske det, vi herhjemme kender som hjernedoping, men som mere korrekt omtales 'medicinsk optimering' eller endnu finere 'kognitiv forbedring'.

Alt sammen udtryk for raske mennesker, som indtager receptpligtige medikamenter for at præstere hurtigere, længere eller mere koncentreret.

Hvordan påvirker ADHD-medicin studie- og privatliv?

Særligt i USA og særligt blandt studerende, under navnet 'study drugs' eller 'smart drugs', vinder fænomenet indpas, hvilket har foranlediget en heftig debat om de etiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige konsekvenser af medicinsk optimering.

Debatten har også nået Danmark, som med nogen tøven og i mindre omfang også er hoppet med på trenden, hvilket i 2010 resulterede i retningslinjer på området fra Etisk Råd.

Margit Anne Petersen har stukket hånden ned i det slumrende hvepsebo for at undersøge, hvad det betyder, når raske studerende i New York og København bruger ADHD-medicin for at fremme deres præstationer.

»Jeg vil gerne undersøge, hvilke rolle medicinen spiller for deres studie- og privatliv.«

»Jeg håber, projektet kan bidrage med nye forståelser af, hvordan unge mennesker håndterer udfordringer i deres liv, samt give indsigt i, hvordan grænser for, hvad der anses for normalt og ikke normalt i samfundet, rykkes gradvist,« siger Margit Anne Petersen, som har fulgt de unge i deres hverdagsliv i så mange forskellige situationer som muligt for at lære mest muligt om dem.

Det nye normal i New York

Margit Anne Petersen er to år inde i arbejdet med sin afhandling og har netop afsluttet sine feltstudier, hvoraf størstedelen af hendes materiale er indsamlet i New York, mens et mindre studie er gennemført i København.

Da Videnskab.dk fanger hende, er hun netop vendt hjem fra den amerikanske metropol, hvor hun har fulgt 20 studerende tæt gennem et helt semester.

»Det var slående, hvor normalt det var at tage de her receptpligtige piller. Jeg blev så overrasket over, at det var så nemt at få fat i folk, og at det var så udbredt. Hvert eneste sted, jeg kom hen, var der en historie om nogen, som brugte det. Hvad enten det var min søns keramiklærer eller en dame i supermarkedet,« fortæller Margit Anne Petersen, der ret hurtigt blev bekræftet i, at New York var det helt rigtige sted til at udforske fænomenet.

I 2010 gav den amerikanske forening for læger med speciale i neurologi grønt lys til at udskrive recepter på præstationsfremmende medicin til raske mennesker.

Og med USA's rekord i medicinforbrug er det måske ikke overraskende, at smart drugs er i hastigt omløb blandt amerikanske studerende, hvor op mod 25 procent tager Ritalin, ifølge en stor national undersøgelse fra 2005.

Sidst, men ikke mindst valgte Margit Anne Petersen USA, da hun finder det interessant at se, om Danmark følger samme trend, da mange tendenser fra USA kommer til Europa og Danmark med nogen forsinkelse.

Dopaminsystemet under pres

I New York var ADHD-medicinen det mest udbredte medikament blandt de studerende.

Enten i form af Ritalin, som vi også kender i Danmark, eller i form af præparaterne Adderall og Dexedrine. Men det var, ifølge Margit Anne Petersen, særligt de to sidste, der begge er en form for amfetamin, som var i høj kurs blandt de studerende.

Der er både alvorlige og mindre alvorlige bivirkninger ved brugen af disse stoffer, da de går ind og påvirker dopaminsystemet i hjernen; et helt centralt system, der indgår i mange processor.

Hjerneforsker og professor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, Jesper Mogensen, forklarer, at Ritalin påvirker hjernen som mange andre misbrugsstoffer.

»Når du tager Ritalin, så forsinkes processen, som fjerner signalstoffet - neurotransmitteren - dopamin fra synapsespalterne, som er de steder, hvor nervecellerne påvirker hinanden, altså kommunikerer. På den måde forstærkes virkningen af dopamin. For raske mennesker betyder det groft sagt, at de kan holde sig vågne i længere tid,« siger Jesper Mogensen, der afviser, at Ritalin skulle have nogen egentlig indlæringseffekt.

Man ved meget lidt om, hvordan ADHD-medicin påvirker hjernen på lang sigt – både hos raske mennesker og hos folk med ADHD.

På kort sigt kan et Ritalin-forbrug medføre søvnløshed, nervøsitet og hovedpine, som de mest almindelige bivirkninger. Dernæst hårtab, aggressivitet og sløret syn, som er mere sjældne, mens det i meget sjældne tilfælde kan medføre psykotiske symptomer og hjerteanfald.

Margit Anne Petersen sporede meget lidt nervøsitet omkring bivirkningerne blandt de medicinglade studerende i New York. Præparaterne blev betragtet som lægemidler, der dagligt bruges i store doser af ADHD-patienter.

»Hos de studerende gik logikken lidt på – hvis læger synes, at det er okay, at ADHD-patienter tager det dagligt, så er det også okay, at jeg tager det en gang imellem,« genfortæller Margit Anne Petersen.

Kontekst, kontekst og campusfest

I New York mødtes den danske forsker med informanterne på så mange forskellige måder som muligt. Ofte i flere dage i træk. I større forsamlinger, på bibliotekerne og om natten under de lange seje læsestræk.

»Det er vigtigt at møde folk i så mange forskellige situationer som muligt, fordi der altid er forskel på, hvordan folk fortæller om deres liv og rent faktisk lever deres liv,« siger Margit Anne Petersen, som også nævner gensidig tillid som en nødvendig betingelse for succes i studiet.

»Folk fortalte meget lidt om ubehagelige eller direkte negative aspekter af at tage study drugs. Når jeg så dem over længere tid i forskellige situationer med forskellige mennesker, så begyndte sprækkerne i historien at åbne sig, for folk handler forskelligt i forskellige sammenhænge. Det blev det muligt at se aspekter, som ikke var synlige i interviewsituationen alene,« siger Margit Anne Petersen.

»At være med til fest gjorde, at jeg for eksempel opdagede, at der også var nogen, som tog de her medikamenter til fest. For så kunne de drikke flere øl og holde sig vågne om natten.«

Selv er hun ikke stødt på nogle forskningsprojekter, hvor man har fulgt studerende i deres hverdagsliv. Professor i kognitionsforskning og antropologi på Aarhus Universitet, Andreas Roepstorff, er positivt stemt over for et kvalitativt forskningsprojekt på det her felt.

Han påpeger, hvor afgørende betydning konteksten kan have, når det drejer sig om virkningen af ADHD-medicin.

»Det er utroligt vigtigt ikke kun at kigge på biologien af ADHD-medicin, men også på brugen af ADHD-medicin. Hvis vi skal kunne vurdere, hvad der sker, når man tager de her lægemidler, så skal man også forstå effekterne, brugen og praksis af dem. Intet tyder på, at de her stoffer virker ens på alle mennesker, hvilket gør førstepersonsperspektivet og dermed konteksten så vigtig,« siger Andreas Roepstorff.

Tabu om hjernedoping i Danmark

Medicineringen mod eksamensangst eller stress er ikke et fremmed fænomen i Danmark, men resultater fra de få undersøgelser, der er lavet, viser, at det herhjemme hovedsageligt drejer sig om betablokkere og koffeinpiller.

Midler, der ikke regnes for at være helt så kontroversielle, da bivirkningerne er forholdsvis ufarlige i forhold til Ritalin.

For Margit Anne Petersen viste det sig at være ualmindeligt svært at finde frem til raske studerende på ADHD-medicin i Danmark - og efterfølgende at få dem til at tale.

På et opslag fik hun en enkelt henvendelse, hvor hun blev gjort opmærksom på, at det var problematisk for personen »at skrive min email ned, uden at nogen så det.«

»Hvor de i New York nærmest stod i kø for at være med i studiet, brugte jeg i Danmark flere måneder på at skaffe nogle få informanter. I Danmark var det hele tiden en forhandling om; er det nu sikkert for mig det her? Man kunne virkelig mærke, at der var et tabu omkring det at tage study drugs,« fortæller Margit Anne Petersen.

Alligevel kunne professor ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet, Claus Møldrup, i 2010 ud fra en holdningsundersøgelse lavet af European Social Survey berette, at mere end hver anden dansker er positiv stemt over for at raske mennesker bruger lægemidler, som kan forbedre hukommelsen.

Holdningen afspejler altså ikke den forholdsvis ringe udbredelse, men meget tyder på et paradigmeskifte, når det drejer sig om medicinering af raske mennesker især i USA. Det drejer sig ikke længere bare om at behandle og forebygge, men om at forbedre og optimere.

Et felt under heftig debat

I 2010 udfærdigede Etisk Råd en rapport om Medicinsk Optimering, hvori Rådet efterlyser en offentlig debat på området. Derudover opfordrer det til uddannelsessteder til at indføre politik på området, og endelig mener nogle fra Rådet, at man også bør lovgive på området.

Siden har universiteterne afvist kontrol med studerende og brugen af hjernedoping, og der er ikke sket meget fra Christiansborg. Men Etisk Råd har alligevel fået en enkelt ønske opfyldt: Medicinsk optimering er i dén grad blevet debatteret offentligt.

Og Margit Anne Petersen er da også blevet kimet ned af journalister, som efterspørger nye resultater, der kan blusse op i debatten igen.

Thomas Søbirk Petersen, ph.d. og lektor i praktisk filosofi på Roskilde Universitet, er blandt de få forskere, der taler for, eller rettere ikke taler imod, medicinsk optimering i Danmark.

Han har forsket i de etiske argumenter om brugen af doping i sportens verden og vil ikke afvise, at det kan være en god idé at bruge lægemidler for at forbedre sin præstationsevne, uden man som det mindste har undersøgt mulighederne.

»Man bør være nysgerrig, og hvis et stof kan hjælpe til øget koncentration og en øget arbejdsevne, hvorfor så være kategorisk imod det. I mange dele af verden har man en medicinsk forskrækkelse, hvor opfattelsen er, at man kun giver medicin til syge mennesker. Hvis man giver det til raske, så er det for at forebygge en sygdom. Vi har gjort det lovligt at anvende p-piller, nikotin fra tobak, og alkohol til raske. Selv kaffe, chokolade, sodavand accepterer vi, selvom det også er stoffer, der kan stimulere din præstation,« siger Thomas Søbirk Petersen, som understreger, at det selvfølgelig skal ske efter ordinering af en læge.

Biologiske systemer er hårfine mekanismer

Generelt er der lavet meget få studier af langtidsvirkningerne ved brugen af ADHD-medicin. Af den grund alene mener professor Andreas Roepstorff, at man bør tænke sig godt og grundigt om, før man eksperimenterer med stoffer som Ritalin, der påvirker dopaminsystemerne og dermed helt centrale elementer i hjernen.

»Biologiske systemer er hårfine mekanismer. Hvis man skruer op ét sted, så skruer man måske ned et andet sted. Det gælder både for medicinsk behandling og for raske studerende, som tager det,« siger Andreas Roepstorff.

Hjerneforsker Jesper Mogensen tilslutter sig ligeledes gruppen af skeptikere, når raske mennesker indtager receptpligtig medicin. Medicinsk behandling er altid en afvejelse af, hvor alvorlige bivirkningerne er, i forhold til den positive effekt behandlingen har, mener han.

»Medicin virker overalt i hjernen, så hvis man opnår noget ønskeligt, så vil man også opnå noget negativt. På den måde skyder vi med spredehagl, når vi giver medicin til raske mennesker,« siger Jesper Mogensen, som i stedet anbefaler motion som et bivirkningsfrit alternativ til at fremme den kognitive funktion.