Bilen blev opfundet ved indgangen til det 20. århundrede for at sikre en hurtig og fleksibel transport.
Dengang var bilen forbundet med høj social status, og enhver snak om menneskeskabte klimaforandringer ville have lydt utroværdige og blasfemiske.
I dag er situationen en helt anden. Menneskeskabte klimaforandringer er blevet ’common sense’, og vi ved, at bilismen er ansvarlig for mere end 15% af den samlede CO2-udledning i verden og cirka en tredjedel af Danmarks årlige CO2-udledning.
Tid til eftersyn
I øjeblikket er der næsten ligeså mange biler som voksne mennesker i Danmark. Selvom bilindustriens ingeniører bliver stadig mere opfindsomme, kan de ikke forhindre de stigende trængselsproblemer på vejene.
Bilisterne bliver i og omkring storbyerne nu ustandseligt overhalet inden om af cyklisterne. Det er blevet tid til at lade bilen stå, skrotte den eller bringe den til et grundigt eftersyn.
Milliardinvesteringer eller tabt arbejdsfortjeneste
Ifølge Infrastrukturkommissionens rapport fra 2008 tilbringer danskerne samlet set omkring 100.000 timer om dagen i bilkøer, hvilket kommissionen opgør til en årlig tabt arbejdsfortjeneste på 5,7 milliarder kroner.
Infrastrukturkommissionens prognoser viser desuden, at antallet af biler i Danmark over de næste 20 år vil stige med i alt cirka 70 procent.
Umiddelbart set står vi altså i et særdeles dyrt dilemma: Vi kan enten investere milliarder af kroner i nye store vejprojekter, eller vi kan give afkald på et milliardbeløb i tabt arbejdsfortjeneste.
Ingen af disse alternativer lyder hverken økonomisk eller miljømæssigt attraktive. Vi står dermed i et historisk øjeblik, der kalder på nytænkning og innovation.
Den tredje vej
Der er mange innovative måder at omgå eller undgå dette dilemma, og vi får sikkert brug for en stor del af dem på samme tid.
Inden længe vil vi se flere biler, der kører på biobrændstof, hvilket er særdeles godt for miljøet. Dog ændrer disse nye biler ikke på trængselsproblemerne, og de reducerer ikke udgifterne til infrastruktur.
Busser og toge kan begrænse udgifterne til nye veje og ligeledes aflaste miljøet for biltrafikken, men hvis de skal sikre mobilitet i det samme fintmaskede net som bilerne, så bliver prisen ubetalelig høj.
I områder med lav befolkningstæthed er det både økonomisk og miljømæssigt bedre at benytte en bil, end det er at indsætte busser og toge, der her ofte må køre med meget få personer.
Men der findes også en tredje vej ud af dilemmaet, som både aflaster trængselsproblemer, er miljøvenlig og nærmest gratis.
Adfærdsændring
Vi ved sådan set alle sammen fra egne erfaringer, hvordan bilerne bruges i dag. Og skulle vi være i tvivl, er det oplagt at konsultere Transportministeriet.
Vi kører for det meste alene rundt i bilerne, selvom der er hundrede eller tusindvis af bilister, der skal samme vej.
Cirka 80 procent af alle biler i Danmark transporterer kun en person, hvilket svarer til at bygge en firesporet motorvej og derefter stort set hele tiden kun benytte et spor.
Den innovation, vi nu skal se på nu, tager udgangspunkt i denne adfærd, samt i den stigende bilisme, men ændrer hverken noget ved bilens design, dens brændstof eller motor.
Det, der forandres, er derimod den måde, vi bruger bilen på. Det er grundlæggende set en low-tech løsning på dilemmaet, hvorfor den stort set også er gratis. Det drejer sig nemlig om samkørsel.
Samkørsel
Idéen med samkørsel er særdeles simpel, og ’flaskehalsen’ i innovationen er den mentale implementering. Hardwaren virker, men forandringen af den mentale software er kun lige begyndt.
Denne forandringsproces sker i takt med, at samfundet generelt bliver ’grønnere’. Hvis to til fire mennesker skal køre samme vej og hver især starter et cirka tusind kilo tungt transportmiddel, så er det ikke kun uhensigtsmæssigt for miljøet, pladsen på vejene, men også for privatøkonomien.
Den enkle løsning på dilemmaet er dog allerede udviklet, eftersom bilisternes respektive biler er designet til at kunne transportere mere end en person.
Kørselsfradraget kan endda beholdes for alle parter, uanset hvor mange der er i bilen. Skattevæsnet støtter med andre ord allerede den grønne bilkultur.
En dråbe i havet?
Umiddelbart er det dog svært at få øje på, hvilken forskel det gør i det globale miljøregnskab, at man ændrer sine egne vaner og lader sig transportere, henholdsvis tilbyder andre at køre med i ens egen bil.
Det virker som en dråbe i havet at fjerne blot en til tre biler på de overfyldte veje. Hvis mange bilister ændrer deres adfærd, kan det dog få en meget stor betydning.
Omvendt må man konstatere, at hvis bilisternes adfærd ikke ændres, så ser fremtidsudsigten for bilen, miljøet, køerne og nationaløkonomien sort ud.
The plastic soup
Indtil for få år siden troede man også, at det ikke var noget problem at ’smide ting ud’. Vi troede, ’at havet kunne slette alle spor’. Videnskabsmænd har i mellemtiden afsløret denne vantro.
På grund af strømforhold har der i Stillehavet samlet sig en såkaldt ’plastiksuppe’ bestående af plastik affald, som vi har smidt ud i løbet af et relativt kort tidsrum.
Denne menneskeskabte skraldebunke vokser og vokser og dækker nu et areal, der er større end USA og truer med at ødelægge økosystemet i havet og forurene en vigtig ernæringsressource for millioner.
Individuel adfærd multipliceret med millioner
At vi kører alene i vores biler og ikke genanvender vores affald er analoge eksempler på en kollektivt uhensigtsmæssig og kortsigtet adfærd.
Selvom kun få har hørt om plastiksuppen i verdenshavene, så er en plastikflaske stadigvæk lettere at få øje på og mere håndgribelig end luften, der kommer ud af et udstødningsrør på en bil.
Det er en af fremtidens helt store udfordringer at skabe bevidsthed om, hvad individuel adfærd forårsager, når den multipliceres med millioner.
Meget af den nye teknik, vi opfinder, vil slet ikke kunne blive implementeret og ej heller få nogen afgørende effekt, hvis den ikke udvikles parallelt med en bæredygtig bevidsthed.
Vi er nødt til at opbygge denne bevidsthed både på det individuelle og det kollektive plan.
Social innovation
Forestil dig, at vi om få år har udviklet effektive elbiler, og at du via GPS kan få et overblik over, hvor tusindvis af disse biler befinder sig, og hvor de i real-time er på vej hen.
Via en simpel SMS kan du blive hentet ved døren og blive bragt til din destination og måske helt undgå at købe en bil eller i det mindste bil nummer to.
Eller hvad med at virksomheder tager initiativ til at arrangere samkørsel for deres medarbejdere?
Over to millioner biler står stille
På den måde kan virksomhederne ikke kun bidrage positivt til at hjælpe miljøet og medarbejdernes økonomi, de vil også støtte medarbejdernes sociale kontakt og netværk.
Endelig er det også let at forestille sig, men svært at realisere i praksis, at de fleste biler i fremtiden blot er til leje eller til låns.
I Danmark er der over to millioner biler, som står stille det meste af tiden. Mange af dem kunne undværes, hvis vi blot tænkte en smule anderledes og koordinerede brugen af bilerne på en smart måde.
Flere bæredygtige innovationer
Kendetegnende ved disse tre fremtidsbilleder er, at vi egentlig allerede har al den teknik til rådighed, som er nødvendig for at realisere dem.
Scenarierne drejer sig alle om at genopfinde bilen med en ny social bevidsthed, der kan påvirke vores mentale software, det vil sige vores værdier, traditioner og målsætninger.
Med social innovation in mente, såsom uddannelse, pædagogik, offentlige diskussioner, blogs, diverse former for incitamentssystemer etc. kan ikke blot bilerne genopfindes i en mere grøn version, men der kan også skabes en lang række andre bæredygtige innovationer.
Fremtidens kreative forbilleder
Det forudsætter dog, at vi lærer at arbejde mere systematisk med social innovation og at kende dets store potentiale.
De virksomheder og mennesker, der lærer at mestre denne form for innovation, vil blive fremtidens kreative forbilleder.
Hvis vi lærer at reboot’e vores mentale software, kan vi bane vejen for en virkelig omfattende og bæredygtig grøn revolution.
Og denne revolution vil med sikkerhed komme til at vende op og ned på vores verdensbillede og mange af de ting, som vi ikke engang stiller spørgsmålstegn ved i dag.
