Regeringen og Dansk Folkeparti nåede i 2017 til enighed om at sænke arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 til 5 procent – altså den skat, arvinger af større og mindre selskaber skal betale, når de tager over fra den ældre generation.
Denne seneste reform af arveafgiften giver et godt billede på, hvordan varetagelse af politiske interesser foregår i dag.
Det var nemlig ikke en sag, der havde den brede befolknings bevågenhed – og derfor kunne pengestærke erhvervsforeninger og interesseorganisationer yde deres indflydelse hos politikerne, uden, så at sige, at lave larm.
Lobbyisme og interessevaretagelse bedrives i stigende grad af organiserede grupper, der yder donationer og opnår indflydelse på politiske områder udenfor offentlighedens umiddelbare bevågenhed.
Det er i hvert fald hovedhypotesen i det forskningsprojekt, vi netop har påbegyndt på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, og som løber over de næste tre år.
Politiske donorer påvirker politik mere end før
At det skulle forholde sig sådan, er en ny udvikling. Før i tiden var det et begrænset antal partier, der rutinemæssigt samarbejdede med et begrænset antal interesseorganisationer. Det var meget ofte her, det lovforberedende arbejde foregik i praksis.
De traditionelle organisationer var med i dette samarbejde, fordi de repræsenterede nogle medlemsgrupper såsom lønmodtagere og virksomheder, som en regering gerne vil holde sig på god fod med.
Lønmodtagere er jo lig med vælgere, og virksomhederne er afgørende for landets økonomiske velbefindende.
I det nye landskab af organisationer, som varetager økonomiske og/eller ideologiske interesser, befinder sig derimod en række grupperinger, som opnår indflydelse gennem donationer.
Tænketanke donerer politisk 'viden'
Til denne kategori hører eksempelvis de mange tænketanke. Tænketanke producerer analytisk materiale, som har et videnskabeligt præg over sig, men i langt de fleste tilfælde også har en gevaldig politisk slagside.
Hvorvidt analysen af for eksempel arveafgiftens mulige økonomiske effekter kommer fra Cepos eller Cevea, vil de fleste, der kender tænketankenes ideologiske baggrunde, med ret stor træfsikkerhed kunne forudsige deres respektive politiske anbefalinger.
Analyser af denne type er ikke desto mindre meget nyttige for politikere, som i et farvand af flygtige vælgere, skal overbevise disse om det gode og fornuftige ved de forslag, de promoverer. Tænketanke donerer altså politisk brugbar 'viden' og information til politikere, der til gengæld promoverer de synspunkter i den politiske proces, som tænketankenes sponsorer ønsker fremmet.
Køb dig til politisk indflydelse
Partiernes erhvervsklubber er en anden type af grupper, som falder ind under donorkategorien.
De tilbyder medlemskaber til personer og virksomheder, der vil betale for det. De penge kanaliserer klubberne så videre til moderpartiet, som kan bruge dem i deres stadigt mere økonomisk krævende politiske kampagner.
Mod at erlægge denne betaling får medlemmerne mulighed for at mødes med politikere og ministre, der kan orientere om stort og småt, og naturligvis får medlemmerne også en mulighed for at orientere om stort og småt i den anden retning.
Det er en af interesseorganisations-forskningens mest veletablererede sandheder, at varetagelse af politiske interesser starter med at opnå adgang til beslutningstagerne – altså de folkevalgte politikere – og en sådan adgang er det altså muligt at købe sig til.
Særlige interessers klub arbejder diskret
Endelig findes der nogle grupperinger, som er organiseret omkring meget specifikke sager. I kraft af store økonomiske ressourcer har de mulighed for at hyre specialiserede lobbyister, politiske konsulenter og professionelle kommunikationsfolk til at promovere gruppens helt særlige interesser.
Disse grupperinger har blandt andet foranlediget en gruppe svenske forskere til at kortlægge branchen af såkaldt 'policy-professionelle', som grupperingerne engagerer.
Og så er vi tilbage ved reformen af arveafgiften.
Det er ikke overraskende, at en borgerlig regering sætter skatterne ned. I mange tilfælde har vælgerne valgt at indsætte borgerlige regeringer, fordi de dannes af partier, som lægger vægt på, at skatterne ikke må stige og meget gerne må reduceres.
Det er heller ikke overraskende, at borgerlige regeringer sænker typen af skatter, som særligt erhvervslivet og virksomhederne gerne ser reduceret. Arveafgiften hører til denne kategori af skatter.
Men lige præcis en lempelse af arveafgifterne er normalt ikke noget, vælgerne efterspørger, når valgklokkerne ringer. Få vælgere – om nogen overhovedet – giver sin stemme til et parti eller en kandidat på grund af partiets eller kandidatens holdning til arveafgifter.
Heller ikke erhvervslivets store organisation DI har gjort sig synderligt bemærket med stærke synspunkter på dette spørgsmål. Emnet var end ikke nævnt, da organisationen publicerede sin 2020-plan for dansk økonomi og erhvervsliv, men blev dog lige akkurat nævnt i den efterfølgende 2025-plan.
Omvendt kom reformen naturligvis ikke ud af det blå.
Der var politiske interesser, som kæmpede for at få den på beslutningstagernes dagsorden, og i dette tilfælde altså også fik noget ud af det. Disse interesser er organiseret i netværket 'Vækst i Generationer', som er dannet af nogle af landets største familieejede virksomheder, og kun har som formål at få arveafgiften helt væk.
Arveafgiftsforening er usynlig – men får sine ønsker opfyldt
Virksomhederne har lagt det konkrete arbejde med interessevaretagelsen over i hænderne på kommunikationsbureauet Operate. På den måde har de betalt sig til at få gennemført lobbyarbejdet på netværkets vegne.
Vækst i Generationer har altså formået at få regeringen til at tage et emne op og træffe en beslutning i overensstemmelse med foreningens interesser, som har konsekvenser for fordeling og omfordeling af økonomiske ressourcer i Danmark – en beslutning, som de økonomiske vismænd tilmed vurderer kan skade virksomhedernes produktivitet.
Alligevel figurerer netværket ikke i den seneste database over danske interesseorganisationer, hvori mere end 4.000 organisationer er registreret. Men netværket er netop heller ikke en traditionel organisation, men opnår som sagt indflydelse via donationer og økonomiske ressourcer.
Donorgrupperne bliver flere og stærkere
Særligt den amerikanske forskning er langt fremme i afdækningen af, hvor meget lignende netværk eksempelvis fylder i det samlede landskab af organisationer. Her har man vist, at de er vokset voldsomt gennem de seneste år.
Den amerikanske forskning viser også en tæt sammenhæng mellem penge og politik – når middelklassens interesser kommer på tværs af disse organisations-interesser, er der en tendens til, at den vælgermæssigt overlegne middelklasse taber til den økonomisk overlegne velorganiserede elite.
I dansk sammenhæng ved vi, at antallet af donorgrupper er vokset. Mellem 1980 og 2014 voksede antallet af tænketanke fra 6 til over 30. Alle store partier har etableret erhvervsklubber, hvilket i øvrigt også flere individuelle politikere har i en bestræbelse på at rejse midler til deres valgkampe.
Desuden har en gruppe sociologer formået at kortlægge netværket af indflydelsesrige personer i Danmark.
\ Læs mere
Derhen, hvor vælgerne ikke kigger
Men vi ved ikke meget systematisk om de nye gruppers konkrete politiske indflydelse. Det er dog en nærliggende antagelse, at præcis som tilfældet er med Vækst i Generationer, og som den amerikanske forskning i fænomenet viser, så er indflydelsen størst på områder, som vælgerne ikke interesserer sig særligt meget for.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Skat på arv er et af de emner, hvor politik som oftest foregår i stilhed. Det særlige ved disse emner er, at vælgerne ikke har stor interesse for dem, og hvor den flygtige viden, de måtte besidde om emnerne, i bedste fald er netop flygtig og normalt præget af store misforståelser.
Vi tror, at donorgrupper er særligt aktive og succesrige på politiske områder med lav vælgerinteresse.
Udover skat på arv kan det være emner såsom erhvervsregulering, arbejdsmiljøregulering og naturligvis andre skatter og afgifter, der er så godt gemt i skattesystemet, at de færreste kender til deres eksistens.
Når politikerne kan se bort fra kortsigtede stemmehensyn, har de større frihed til at lave politik, der opfylder donorgruppernes ønsker.
Hvorvidt det faktisk er tilfældet, må vores videre forskning vise.
