Hvis du læser aviser med nogenlunde jævne mellemrum, har du sikkert allerede fornemmet, hvad danske forskere nu har kortlagt:
Landets 25 største interesseorganisationer, med Dansk Industri (DI), Kommunernes Landsforening (KL) og Landsorganisationen i Danmark (LO) i spidsen, er med i over halvdelen af alle avisartikler, hvor en interesseorganisation indgår som kilde.
Selve tallet er måske ikke så overraskende, og fordelingen lyder heller ikke specielt unfair, når man tænker på, at de største interesseorganisationer tilsammen organiserer millioner af danskere.
Overraskende skæv fordeling af spalteplads
Alligevel er kortlægningen en øjenåbner for, hvordan vores demokrati fungerer. I Danmark har vi omkring 2.500 forskellige interesseorganisationer, og principielt bør rigtigt mange af dem høres i forskellige sager.
»I et demokrati er det vigtigt, at forskellige grupper har mulighed for at gøre sig gældende. Mennesker har mange forskellige interesser på samme tid, og der er så mange, journalisterne kunne ringe til. Derfor er det overraskende, at kilderne er så skævt fordelt, og at tallet er så markant,« siger Anne Skorkjær Binderkrantz, lektor, ph.d. på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Jyllands-Posten er mest til erhverv, Politiken til miljø
Tallene bygger på analyser af artikler i Jyllands-Posten og Politiken, og arbejdet er ikke helt færdigt endnu. Men ifølge Anne Skorkjær Binderkrantz tegner sig et billede af, at Jyllands-Posten giver mest spalteplads til erhvervsorganisationerne, mens interesseorganisationer inden for f.eks. miljø og offentligt arbejde fylder mest i Politiken.
Undersøgelsen er en del af et stort projekt, som nærstuderer interesseorganisationernes kamp for at få indflydelse i ministerierne, Folketinget og medierne.
Hvem sætter dagsordenen hos politikerne?
Målet med undersøgelsen er at afdække, hvem der har succes med både at få spalteplads i aviserne og samtidig blive en del af hele forvaltningens arbejde – og på den måde have afgørende indflydelse på både politiske og administrative beslutninger.
Anne Skorkjær Binderkrantz har modtaget hele 7,1 millioner kroner til projektet gennem Det Frie Forskningsråds program Sapere Aude, der støtter unge danske forskningsledere.
Projektet Interarena bliver lavet sammen med kollegerne Darren Halpin, Helene Helboe Pedersen og Peter Munk Christiansen fra Aarhus Universitet samt Anne Rasmussen fra universitet i Leiden i Holland.
Projektet startede ved årsskiftet. Bevillingen løber til udgangen af 2014.
