Dansk politik svømmer i lobbyisme

Danmark ville være et langt mindre demokratisk land uden lobbyisterne. Det mener flertallet af politikerne på Christiansborg ifølge ny forskning om lobbyisme.

Mens kritikere betragter lobbyisme som elitens manipulation af lovgiverne, så mener lovgiverne selv, at lobbyisterne sikrer den danske befolkning direkte indflydelse på beslutningerne. Når virksomheder, organisationer, institutter og medier forsøger at påvirke politikerne, er det ifølge vores politikere for det bedste.

»Politikerne ser ikke påvirkningen som lobbyisme, men som indlæg fra det virkelige liv. De mener kontakten til virksomheder og interesseorganisationer sikrer demokratiet,« siger Signe Bast, der har skrevet speciale om lobbyisme, og nu er kandidat i statskundskab.

Hun stiller spørgsmålstegn ved, om befolkningen ser lige så positivt på, at politikere bliver påvirket af organisationer og virksomheder uden demokratisk kontrol.

Der er masser af lobbyisme i Danmark

I specialet Lobbyisme – et apolitisk emne, der er vurderet til 12 på Samfundsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet – ser Signe Bast på de sidste 35 år i dansk lobbyismes historie. Hun konkluderer, at det danske demokrati er fyldt med lobbyisme, men at det ikke bliver betragtet som lobbyisme af politikerne selv.

Faktisk er hele det danske politiske system bygget op om lobbyisme, hvor interesseorganisationer, virksomheder og andre berørte systematisk kommer til orde.

»Politikerne bruger ikke engang ordet lobbyisme. I stedet taler de om interesseorganisationer. Den danske lobbyisme består typisk heller ikke af store middage, men af at indsende dokumenter til udvalgsarbejder og indsende høringssvar,« siger Signe Bast

»Politikerne mener, at det udvikler debatten og sikrer, at alle synspunkter bliver hørt. Med andre ord mener de, at der er balance i, hvem der forsøger at påvirke dem, og derfor mener de ikke, der er grund til at regulere. Men der er ingen tvivl om, at det er lobbyisme.«

Signe Bast har gennemgået samtlige folketingsdebatter siden 2005 for at finde citater, der handler om lobbyisme. Det kan være politikere, der taler om interesseorganisationer – Signe Bast nævner for eksempel Astma-Allergi forbundet og Dansk Pelsdyrsforening. Det holder hun op i mod den danske og internationale forskning, der findes om lobbyisme.

Lobbyismen er ude af kontrol herhjemme

Som et af kun få vestlige lande er lobbyisme i Danmark helt ureguleret. Det er i skarp kontrast til USA, hvor lobbyismen efter en række skandaler er reguleret med blandt andet ’Legislative Transparency and Accountability Act of 2006’, så kontakten mellem politikere og lobbyister bliver registreret.

Det samme gør sig gældende i EU, hvor der i 2005 blev indført lignende regulering. Et initiativ, som blev hyldet af de danske folketingspolitikere, selv om de ikke vil indføre samme regulering i Danmark.

»Politikerne mener ikke, at der er grund til at regulere den danske lobbyisme. De mener, at der er et fint tillidsforhold mellem dem selv og erhvervslivet og interesseorganisationer,« siger Signe Bast.

Befolkningen stoler ikke på politikerne

I et citat fra konservative Per Stig Møller giver han et eksempel på de holdninger, der i høj grad florerer og repræsenterer den almindelige holdning på tinge:

»Og så synes jeg også, at man lige skal være opmærksom på, at lobbyisme jo ikke i sig selv er kriminelt. Vi modtager jo deputationer hele tiden i alle folketingsudvalg, og vi ved også godt, hvad de repræsenterer. Jeg tror ikke, at politikere er dummere, end at de også kan gennemskue, at der er nogle interesser, der selvfølgeligt bliver varetaget og repræsenteret.«

Men Per Stig Møller overser, at den tiltro, han har til politikeres begavelse, ikke nødvendigvis bliver delt med den øvrige befolkning.

»Politikerne overvejer ikke, om befolkningen har den samme tillid til lobbyismen og politikernes evne til at håndtere den. Hvis befolkningen har en mistillid ved at ikke demokratiske valgte organer påvirker politikken, kan det være problematisk, at området er ureguleret,« siger Signe Bast.

Enhedslistens modstand er halvhjertet

Samtidig mener Signe Bast også, at politikere kun taler om høringssvar og udvalgsindlæg, når de taler om lobbyisme. Men i virkeligheden foregår der en langt større påvirkning af den politiske beslutningsproces, mener hun.

Lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Anne Binderkrantz undersøgte i 2005 interesseorganisationernes adgang til politikere. Heraf fremgik det, at de opfatter påvirkning via medier som den mest effektive måde at presse sine holdninger igennem, mens debatmøder og konferencer er næstmest effektivt. Organisationerne bruger også en række andre metoder, som rækker udover udvalgsindlæg og høringssvar.

På borgen er kun Enhedslisten modstandere af lobbyisme. Og det endda lidt halvhjertet, hævder Signe Bast.

»De råber lidt op om, at virksomhedsejerne ikke har en demokratisk ret til at blive hørt. At de har en ret som borgere, men ikke som virksomhedsejere, men det er så også det,« siger Signe Bast.

Vi mangler skandaler i Danmark

En af grundene til, at lobbyisme er fuldstændig ureguleret i Danmark, er, at der ikke har været nogen skandaler. Det er typisk skandaler, der skaber pludselige omvæltninger, og uden skandaler foregår alt blot som hidtil.

I sit speciale kommer Signe Bast ind på to ’næsten-skandaler’. Et københavnsk byrådsmedlem fungerede samtidig som lobbyist, og rådgivningsfirmaet Burson-Marsteller indgik en aftale om at hjælpe sæbeindustrien med at imødegå en kritisk test fra Forbrugerrådet, mens bureauet stadigt varetog Forbrugerrådets interesser, og tilmed ikke oplyste Forbrugerrådet herom.

I de senere år har der også været en række sager omkring især Bendt Bendtsen, der ifølge Signe Bast var overordentlig nem at komme nær i løbet af hans tid som minister, hvis man havde penge til at arrangere jagtselskaber.

»Jeg synes, at man skal stille spørgsmål til, hvorfor lobbyismen ikke er reguleret. Meget andet er blevet reguleret, men lobbyismen er gået fri. I de fleste lande er der reguleret til åbenhed. Reglerne er dybest set, at man kan gøre, hvad man vil inden for lovens rammer, men at det hele skal foregår åbent og registreres. Jeg synes godt, at man kan tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke har de samme regler i Danmark,« siger Signe Bast.