24. februar 1921 var gårdejer Peter Platz i gang med at fjerne en gravhøj, da han stødte på en hård egetræskiste.
I stedet for at røre ved kisten henvendte Platz sig til Nationalmuseet, som bragte kisten til museet. Her begyndte man arbejdet med konserveringen og analyserne af de mange genstande i kisten – ikke mindst resterne af, hvad der skulle vise sig at være et af Danmarks største bronzealderfund: Egtvedpigen.
I dag, præcis 100 år senere, vækker fundet stadig debat blandt forskere, og nye videnskabelige metoder udvikles, der gør, at man i fremtiden vil afdække endnu flere hemmeligheder om Egtvedpigen og andre mysterier fra bronzealderen.
Der er nemlig mange ting, vi ved om et af Danmarks bedst bevarede bronzealderfund. Men der er også mange ting vi ikke ved.
Ved at datere årringene i Egtvedpigens kiste ved vi, at hun blev lagt i kisten mellem juni og juli 1370 f.v.t.
Der kan man nemlig se, at træet fra kisten blev fældet.
Analyser af hendes tænder viser, at hun var omkring 16 til 18 år, da hun døde, og hun blev begravet ved en stor høj, hvilket indikerer, at hun var en person af en vis betydning i samfundet, skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse i forbindelse med jubilæet.
Klædedragten, hun blev begravet med, er fuldstændig velbevaret, og det samme er bronzepladen, hun bar på maven.
Hvad, man er mere usikker på, er, hvor Egtvedpigen stammer fra. Forskellige forskere er kommet med flere hypoteser, og diskussionen har været rejst flere gange gennem de seneste år.
For at fejre jubilæet har vi samlet viden fra de bedste artikler, som Videnskab.dk har skrevet om Egtvedpigen.
Hvor var Egtvedpigen fra?
I 2015 og 2017 vakte to studier fra en forskergruppe stor opsigt, da man kunne afsløre, at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden i virkeligheden ikke var vokset op i Danmark, men i stedet var indvandret hertil.
Avancerede analyser af pigens tøj, hår, tænder og negle viste ifølge forskningen, at Egtvedpigen havde rejst over store afstande i de sidste 23 måneder af hendes liv, lød det ifølge studiet, som Videnskab.dk har skrevet om i artiklen: Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk.
Forskerholdet blev ledet af Karin Frei, der er professor i arkæometri (måling af oldsagers alder) ved Nationalmuseet. Hun og holdet pegede på, at Egtvedpigen formentlig stammer fra Schwarzwald i det sydvestlige Tyskland eller et nærliggende område.
»Den ikoniske Egtvedpige, som i folks bevidsthed nærmest er dansk, viser sig nu i virkeligheden at være migrant. At pigen var en rejsende, nærmest, hvad vi i dag forstår ved en pendler, vil ganske sikkert få betydning for, hvor forskningen bevæger sig hen i de kommende år,« lød det dengang fra professor Helle Vandkilde, som ikke selv havde deltaget i studiet.
Et studie fra 2017 om Skrydstrupkvindens oprindelse af den samme forskergruppe fik ligeledes mange til at spærre øjnene op.
Den banebrydende metode, som man gjorde brug af i 2015 og i 2017, tager udgangspunkt i spore-grundstoffet strontium, som man kan finde i planter, jord og vand.
Stor uenighed blandt forskerne
I marts 2019 blev der dog rejst tvivl om fortolkningen af resultaterne.
I et studie pegede geologerne Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet på, at de seneste hundrede års landbrug kan have haft en finger med i spillet og påvirket de strontium-værdier, man analyserede sig frem til, i de områder Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden blev fundet.
Det kan du læse mere om i artiklen ’Nyt studie sår tvivl om Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens oprindelse’.
Efterfølgende erklærede Nationalmuseet i en pressemeddelelse, at man holdt fast i det oprindelige studies konklusioner.
Forskerne fra Aarhus Universitet svarede hurtigt tilbage på pressemeddelelsen med kommentaren ’Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende’, der udkom på Videnskab.dk's platform Forskerzonen, hvor forskere selv skriver artikler.
Et par måneder senere kom der en helt tredje forklaring:
Egtvedpigen var fra Skandinavien, men ikke fra Jylland, hvor hun oprindelig blev fundet. Sådan lød det ifølge forskeren Sophie Bergerbrant fra Göteborg Universitet.
Den nye teori førte til, at geologerne Rasmus Andreasen og Erik Thomsen fra Aarhus Universitet igen meldte sig på banen for at forsvare deres teori.
Også professorerne Robert og Karin Frei, i samarbejde med lektor i hydro-geokemi Søren Jessen fra Københavns Universitet, kom med et modsvar, som du kan læse her.
I artiklen ’Kom Egtvedpigen virkelig fra udlandet?’ kan du læse en detaljeret gennemgang af debatten om et af bronzealderens mest omdiskuterede fund.
Vild med øl? Det var Egtvedpigen også!
Gær har en afgørende betydning for en øls smag og type. Ved at aflæse ølgærens DNA kan man bedre lære at forstå menneskets historie.
I Egtvedpigens kiste fandt forskerne en barkspand med rester af øl, og for nyligt lykkedes det forskere fra Nationalmuseet og brygmesteren på Skands bryggeri at genskabe den oldgamle hvedeøl.
Ifølge den belgiske genetiker og gærforsker Kevin Verstrepen kan forskning i ølgærens historie også afdække en del af menneskets historie.
Du kan dykke ned i ølglasset ved at læse artiklen ’Skål! Øllets historie står skrevet i gærs DNA’, der også kommer ind på den særlige øl, der lå i Egtvedpigens kiste.
Hvis du er interesseret i at læse mere om de vildeste fund fra bronzealderen, kan du læse mere i artiklen her, hvor vi gennemgår seks af de mest opsigtsvækkende bronzealderfund i nyere tid.
